Danmarkshistoriens største anlægsprojekt giver lokale arbejdspladser.
Selskabet bag Femern-tunnelen mellem Lolland og Femern har nemlig underskrevet den første kontrakt på det byggemodningsarbejde, der går forud for selve anlægsfasen for verdens længste sænketunnel.
Det oplyser Femern A/S i en pressemeddelelse.
Kontrakten er indgået med anlægsentreprenør MSE Entreprise A/S fra Nørre Alslev på Falster, der skal stå for et større grave- og drænarbejde, der er forudsætningen for, at arkæologer kan finkæmme jorden og sikre, at fortidsminder bevares.
Udgravningen er et væsentligt element i forberedelsen af anlægsfasen og sikrer, at vi står godt forberedt
- Udgravningen er et væsentligt element i forberedelsen af anlægsfasen og sikrer, at vi står godt forberedt, når de store entreprenører går i gang med at bygge tunnelelementfabrikken. Valget er faldet på MSE Entreprise, fordi de var stærke på pris og har den rette erfaring fra lignende projekter, udtaler Christian Henriksen, dansk myndighedschef i Femern A/S.
Skal hjælpe arkæologerne
MSE Entreprise A/S og arkæologerne tager ifølge Femern A/S fat på udgravningsarbejdet til sommer. Der er tale om sidste etape i de arkæologiske undersøgelser i forbindelse med Femern.
Virksomheden fra Falster skal grave topjorden væk, så man kommer ned til de jordlag, hvor arkæologerne tager over med pensel og graveskeer.
Derudover skal MSE Entreprise holde udgravningsfelterne tørre, mens arkæologerne arbejder.
Det store anlægsprojekt
Kilde: Femern A/S.