Udenlandske eksperter bliver dem, der især kommer til at vinde job, når de store byggeprojekter i vores region i de kommende år går i gang.
Det viser en ny rapport fra konsulentfirmaet COWI. Det oplyser DR Nyheder.
I rapporten nævnes blandt andet Femernforbindelsen, den nye Storstrømsbro og jernbaneforbindelsen mellem Køge og Ringsted som eksempler på projekter, der i høj grad vil tiltrække arbejdere med bopæl i udlandet.
Job på udenlandske hænder
Allerede nu kan man se en tendens på for eksempel udbygningen af metroen i København, at en meget stor del af de ledige job går til udenlandske arbejdere og specialister. I metrobyggeriet er 450 ud af 700 arbejdere udenlandske.
Cheføkonom hos Dansk Byggeri, Finn Bo Frandsen, tror som COWI, at en stor del af arbejdspladserne vil ende på udenlandske hænder.
- Jeg regner med at godt en tredjedel på projekterne vil være udenlandsk arbejdskraft, siger Finn Bo Frandsen til stationen, men understreger at for eksempel Femern-byggeriet vil tiltrække en større procentdel udenlandske ansatte.
[cke_placeholder_file:{"type":"video","id":"120737","title":"","caption":"%C2%A0","alignment":"full"}]