251 passagerer er kommet i land efter at være fanget på havet

Efter en påsejling af en mole blev sejladsen med Molslinjens færger indstillet. Efter fem timer til havs kommer 251 passagerer på en anden færge nu i land.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

251 passagerer, der i mere end fem timer har været ombord på Molslinjens færge Express 3 kommer nu i land - og færgedriften til Jylland genoptages klokken 12.00

Det oplyser Molslinjen til TV2 ØST.

Sejladsen mellem landsdelene blev indstillet tirsdag morgen, efter hurtigfærgen Express 4 omkring klokken 7.00 påsejlede en mole, da færgen med passagerer sejlede ind i havnen på Sjællands Odde. 

quote Vi gør, hvad vi kan for at underholde dem, og de får noget vådt og tørt imens

Jesper Maack, kommunikationschef hos Molslinjen

Siden skulle Søfartsstyrelsen godkende, at skibet måtte sejle igen - og først efter den godkendelse indløb kunne færgen komme i land. 

Ingen kom noget til ved kollisionen med molen, og alle passagerer er kommet af færgen i god ro og orden. 

Færgehavnen på Sjællands Odde.
Færgehavnen på Sjællands Odde. Foto: Molslinjen/PR

- Der er tale om en udramatisk påsejling - ikke en direkte kollision. Færgen kunne fortsætte sin sejlads ind i havnen, hvor passagerer og biler kunne sættes i land, siger kommunikationschef Jesper Maack. Han oplyser dog, at der er sket skader på skibet, der skal undersøges nærmere.

251 passagerer venter på havet

Uheldet skete under det voldsomme blæsevejr, som i disse dage har ramt landet. Færgen var ved kollisionen på vej fra Jylland til Sjælland.

Ved påsejlingen var der hård kuling i området, og omkring to meter høje bølger.

- Jeg kan ikke med sikkerhed sige, at påsejlingen skyldes vejret - men det er et godt bud, siger Jesper Maack.

På grund af påsejlingen lå Express 4 indtil klokken 11.15 i færgelejet, og det betød, at hurtigfærgen Express 3 måtte vente i havet ud for Sjællands Odde på at komme i land.  

Færgen havde 251 passagerer ombord.

- Vi vurderede, at det er mest fornuftigt, at vi lod passagererne vente på, at de kan komme i land på Sjælland i stedet for, at vi sejler den tilbage til Jylland, siger han. Han oplyser, at man på færgen gjorde, hvad man kunne, for at underholde passagererne og også sørgede for, at de fik både vådt og tørt.

Express 3 efter passagererne var kommet i land efter flere timer til søs.
Express 3 efter passagererne var kommet i land efter flere timer til søs. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

- Det er klart, at det for de 251 passagerer ombord på Express 3 nok har været en træls tur. Men det er rart, at de nu er kommet i land, siger Jesper Maack.

På internettjenesten Marinetrafic.com kunne man se, hvordan Express 3 sejlede i aflange cirkler ud for færgehavnen, men det meste af tiden sejlede op imod vinden i lav fart. Dette sker for at bølgerne ikke er nogen stor for passagererne. 

På tjenesten kunne man også se, hvordan Express 3, straks Express 4 var ude af færgehavnen, vendte stævnen mod øst, og øgede farten til 20 knob for at komme i havn.

Eksperter skulle godkende sejlads

Forud for, at Express 4 kunne sejle fra færgehavnen på Sjællands Odde, så skulle genoptagelsen af sejladsen godkendes af Søfartsstyrelsen.

Læs også
Familie i sejlbåd reddet af færge
Læs også
Familie i sejlbåd reddet af færge

- Tekniske eksperter fra det skibsværft, der har bygget færgen, har sagt god for, at færgen må sejle tilbage til Aarhus til nærmere undersøgelser og reparationer. Men Søfartsstyrelsen skal også, sagde han til Tv2 ØST klokken 09.30.

Han kalder Søfartsstyrelsens godkendelse en sikkerhedsmæssig formalitet, efter de tekniske eksperter har godkendt at færgen måtte sejle. 

- Når vi sejler med passagerer, så er det klart, at så må sikkerheden komme først, siger Jesper Maack.

Læs også
Scandlines aflyser flere afgange
Læs også
Scandlines aflyser flere afgange

Skader sket forrest på færge

Skaden på færgen er sket allerforrest på spidsen af katamaranfærgens skrog, men Jesper Maack kan ikke præcist sige, hvor det er sket, og om skaden er sket under vandlinjen.

- Lige præcist i dag, hvor der er så høje bølger, så er det også underordnet. Her skal alt kunne holde til at komme under vand, siger han.

Skaden på færgen er sket allerforrest på katamaranfærgens skrog. Arkivfoto.
Skaden på færgen er sket allerforrest på katamaranfærgens skrog. Arkivfoto. Foto: Molslinjen

Jesper Maack beskriver kollisionen som udramatisk og er ikke sikker på, at passagerne nødvendigvis har opdaget, hvad der skete.

Han oplyser, at Express 4 er taget ud af drift resten af dagen. Derfor må de øvrige færger tage sig af driften, indtil den er tilbage. 

Læs også
Væltede træer lammer togtrafikken
Læs også
Væltede træer lammer togtrafikken

Det medfører en række aflysninger.

Afgangene klokken 12.45 og 16-15 fra Aarhus er således aflyst, ligesom afgangen 14.30 fra Sjællands Odde er aflyst.

Færge blev tømt

Selvom sejladsen mellem Sjælland og Jylland er suspenderet, så viser trafikkortene ved både Havnebyen i Sjællands Odde og omkring færgeterminalen i Aarhus ikke større problemer med køer eller blokerede veje. 

Aflysningen af færgerne har dog givet helt konkrete problemer for de rejsende. 

Da man klokken 07.55 valgte at afbryde sejladserne indtil videre var man ved at fylde færgen Express 2, der lå ved kaj i Aarhus for passagerer.

- Jeg var passager på Kombardo Expressen. Først advarede de mod risikoen for bølger på sejladsen, og ti minutter senere valgte de af aflyse sejladsen på grund af kollisionen. Bussen kørte os så tilbage til Musikhuset, og satte os af, og så måtte vi selv finde en løsning videre, siger Camilla Bach, der bor i Grenå.

Hun valgte at tage toget over Storebælt i stedet - men var lidt ærgerlig over, at de næste busser, i stedet for at aflyse, i stedet kørte over Storebæltsbroen på vej mod Sjælland.

- Der kunne vi i princippet have været med. I stedet måtte vi give over 400 kroner for en togbillet, siger hun. 



Nyhedsoverblik