Advarselsskilte ved badestrand bekymrer borgere

For en måned siden advarede Odsherred Kommune borgerne mod at bade ved stranden grundet fund af det giftige stof PFAS. Nu efterlyser de lokale handling.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sommerhusejere og beboere i Lumsås er bekymrede.

- Jeg mangler at få noget mere viden om, hvor alvorligt det her i virkeligheden er. Vi har ikke fået nogen informationer, ingenting, siger Lotte Skriver, der bor i området.

I snart i en måned har der været opsat skilte med advarsel om at bade nær stranden ved Nordre Strandvej i Odsherred.

Læs også
Badning frarådes efter fund af giftige stoffer ved medicinalfirma
Læs også
Badning frarådes efter fund af giftige stoffer ved medicinalfirma

Skiltene er sat op af Odsherred Kommune, fordi der i et nærliggende naturområde er konstateret for høje værdier af det sundhedsskadelige stof PFAS. Giftstoffet stammer fra medicinalvirksomheden Lundbeck, der ligger i Lumsås. 

Men siden skiltene blev sat op, har borgerne ikke hørt mere til sagen. 

Kritiserer kommunens kommunikation

Lotte Skriver er blandt de mange borgere i området, der undrer sig over, at kommunen har sat advarselsskilte op uden at foretage målinger, som kan fortælle hvor alvorlig forureningen er.

I april satte Odsherred Kommune advarselsesskilte op med langs kysten ved Nordre Strandvej i Odsherred. Siden har borgerne ikke hørt noget.
I april satte Odsherred Kommune advarselsesskilte op med langs kysten ved Nordre Strandvej i Odsherred. Siden har borgerne ikke hørt noget. Foto: Jacob Bagge Jensen - TV2 ØST

Hun bor tæt ved moseområdet, hvor der er fundet forhøjede værdier af PFAS.

- Jeg savner information, siger Lotte Skriver. 

Hun mener, at det ville være gavnligt, hvis kommunen afholdt borgermøde for at forklare situationen.

Læs også
Kommuner giver ikke påbud for PFAS-undersøgelser
Læs også
Kommuner giver ikke påbud for PFAS-undersøgelser

- Jeg synes, det er utrolig angstprovokerende. Hvad er det for en mulig forurening, og hvorfor får vi ikke noget at vide? Man skal selv være opsøgende og lede på deres hjemmeside for at finde ud af, hvor der er taget prøver, og hvem der tager sig af problemet, siger hun.

Lotte Skriver bor tæt på badestranden ved Nordre Strandvej, som hun tit besøger med sine børnebørn. 

Drænrør tæt ved kysten ved strandområdet ved Nordre Strandvej i Lumsås. Her er man bekymret for, om der udledes PFAS-stoffer fra et moseområde mellem kysten og medicinalfirmaet Lundbeck.
Drænrør tæt ved kysten ved strandområdet ved Nordre Strandvej i Lumsås. Her er man bekymret for, om der udledes PFAS-stoffer fra et moseområde mellem kysten og medicinalfirmaet Lundbeck. Foto: Jacob Bagge Jensen - TV2 ØST

- Og så er jeg da bange for, om de også er blevet udsat for gift. Jeg tager dem ikke med ned til vandet, før det her er blevet undersøgt,  siger Lotte Skriver.

Urolige sommerhusejere

En del af det PFAS-forurenede vand fra medicinalfirmaet Lundbeck udledes til Kattegat cirka 300 meter ude fra stranden via en havledning.

Læs også
Ingen har styr på hvor meget PFAS, der findes i kommunerne
Læs også
Ingen har styr på hvor meget PFAS, der findes i kommunerne

Jørgen Boldt er bestyrelsesmedlem i Danmarks Naturfredningsforening i Odsherred. Han er bekymret på de lokale beboere og sommerhusejernes vegne.

- De ved ikke, om de stadig må bade, og nogen vil være bange for, om de kan få solgt deres grunde, hvis de vil det, siger han. 

- Men vi ved ikke, hvor alvorligt det er, fordi der ikke er foretaget prøver af vandet.

Jørgen Boldt, bestyrelsesmedlem i Danmarks naturfredningsforening i Odsherred er bekymret på de loakle beboeres vegne
Jørgen Boldt, bestyrelsesmedlem i Danmarks naturfredningsforening i Odsherred er bekymret på de loakle beboeres vegne Foto: Jacob Bagge Jensen - TV2 ØST

- Vi har i Danmarks Naturfredningsforening foreslået Odsherred Kommune at henvende sig til Lundbeck og bede dem foretage prøverne. Det ville fjerne usikkerheden hos borgerne, siger Jørgen Boldt. 

Kommunen afventer miljøstyrelsen

Odsherred Kommune oplyser, at de afventer, at Miljøstyrelsen skal give Lundbeck et påbud om at få afgrænset forureningen. 

- Vi kan forstå på Miljøstyrelsen, at de vil gå i gang  med det, men det er en proces, der tager lang tid, fordi der skal være det rigtige juridiske grundlag for at lave de her påbud, siger Else Andersen, der er afdelingsleder for natur, vand og klima hos Odsherred Kommune.

Miljøstyrelsen udarbejder påbud

Miljøstyrelsen oplyste i april til TV2 ØST, at de var ved at udarbejde et varsel om undersøgelsespåbud til Lundbeck for at undersøge, om PFAS-forureningen fra moseområdet kan måles i drænvandet på stranden.

De oplyste også, at de har sendt en indskærpelse til Lundbeck om at indsende en ansøgning om ny udledningstilladelse for blandt andet overfladevand, da der er fundet PFAS i vandet på fabriksområdet.

Ikke kommunens ansvarsområde

TV2 ØST har præsenteret beboernes kritik og bekymring for Odsherred Kommune.

Ifølge kommunen har man ikke foretaget de ellers efterspurgte prøver i området, da kommunen ikke har tilsynspligt af badevandskvaliteten her.

- Kommunen tager kun prøver, hvor der er en officiel kommunal badestrand, siger Else Andersen.

Else Andersen er afdelingsleder for natur, vand og klima hos Odsherred Kommune.
Else Andersen er afdelingsleder for natur, vand og klima hos Odsherred Kommune. Foto: Ida Valsted - TV2 ØST

Desuden mener kommunen ikke, at en prøve i det pågældende strandområde vil kunne bevise en sammenhæng med Lundbecks udledning.

- Vi er ikke interesserede i at tage prøver og komme til noget information, som vi alligevel ikke kan bruge til noget, og vi er heller ikke interesserede i at blande os i det myndighedsarbejde, som Miljøstyrelsen er i gang med sammen med Lundbeck. 

Læs også
PFAS-forgiftning sætter mentale spor
Læs også
PFAS-forgiftning sætter mentale spor

Selvom Odsherred kommune dagligt modtager henvendelser fra bekymrede borgere, må beboerne i strandområdet ved Lumsås, dog fortsat leve i det uvisse.

De vil dog tage borgernes kritik af den manglende kommunikation til efterretning, siger Else Andersen.

- Vi har givet den information, vi kan. Skiltene er sat op ud fra et forsigtighedsprincip, og det er de stadigvæk, siger hun.

Lundbeck oplyser til TV2 ØST, at de samarbejder tæt med myndighederne om denne sag og har iværksat en række tiltag for at afgrænse forureningen.


Nyhedsoverblik