Brandvæsen har branden i Egebjerg under kontrol

En voldsom brand i Egebjerg i Odsherred meldes fredag middag under kontrol. Nu venter efterslukningen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ee voldsom brand i en plast-genindvindingsvirksomhed i Egebjerg i Odsherred er nu under kontrol.

Det oplyser Vestsjællands Brandvæsen til TV2 ØST.

- Det brænder stadig i bygningen og i taget. Men det er lykkedes at begrænse ilden til det område, hvor den er opstået. Og nu er det os, der begynder at styre branden, og ikke omvendt - og vi kan så småt gå i gang med efterslukning og oprydning, siger Lars Karlsen. Han er beredskabsdirektør i Vestsjællands Brandvæsen, og er selv på brandstedet, da TV2 ØST taler med ham.

Læs også
Voldsom brand i Egebjerg kan være startet med eksplosion
Læs også
Voldsom brand i Egebjerg kan være startet med eksplosion

Hvor der tidligere steg en del røg op fra branden, så er det nu også under kontrol.

Eksternt firma skal undersøge branden

Hos Waste Plastic Upcycling er de kede af branden. De har dog ikke en forklaring på hvor og hvorfor branden er opstået.

- Myndigheder har spærret området af, så vi kan ikke komme ind og se det. Det er lukket indtil på mandag. Vi har derfor entreret TML Safety Engineering, som også står for en del af vores sikkerhed, dem har vi derfor kontaktet. Myndighederne laver en undersøgelse, men vi vil også gerne selv undersøge, hvad det er, der er sket. Undersøgelserne starter på mandag, fortæller Niels Stielund, bestyrelsesformand for Waste Plastic Upcycling.

På grunden var en demofabrik, som via pyrolyse skal omdanne affaldsplastik til olie. Planen er, at der skal bygges tre nye fabrikker. Hvad fredagens brand får af betydning, ved Niels Stielund ikke endnu, men han vurderer, at det ikke går ud over deres planer. Han understreger dog, de kun har den viden, som myndighederne har givet dem. Det vigtigste er dog, at ingen kom noget til, siger Niels Stielund.

- Vores direktør og de to folk, der kørte vagten, de er lettere rystet. De to gutter, er blevet sent til skadestuen, heldigvis alt er ok. Det er ikke verdensklasse, det der er sket, men sådan er det jo. Men vi må vente med konkludere, til vi ved noget mere, siger Niels Stielund.

Plastgenvindingsvirksomhed ramt

Det er plast-genindvindingsvirksomgeden Waste Plastic Upcycling (WPU), der blev ramt af branden.

Odsherred Kommune oplyser, at virksomhedens sikkerhed er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen. Tidligere tilsyn på virksomheden har ikke afsløret problemer, ligesom samarbejdet med virksomheden har fungeret godt.

Beredskabet er massivt til stede i Egebjerg for at slukke branden.
Beredskabet er massivt til stede i Egebjerg for at slukke branden. Foto: René Lind - Lind Foto

WPU er i gang med at opføre et nyt anlæg i Fårevejle - og Odsherred Kommune vil nu se på erfaringerne herfra, når det nye anlæg skal godkendes.

- Vi vil som myndighed selvfølgelig evaluere hændelsen i Egebjerg, så vi kan bruge erfaringerne i den videre behandling af en miljøgodkendelse af det kommende anlæg i Fårevejle, siger Torben Greve, direktør i Odsherred Kommune, i en pressemeddelelse.

Startede med eksplosion

Selve branden i virksomheden startede kort før klokken 8.00 fredag morgen. Her blev virksomheden ramt af en eksplosion, der blæste flere vægge i bygningen ud. Kort efter slog flammer gennem bygningens tag.

Læs også
Glemt frituregryde i brand raserer køkken i Holbæk
Læs også
Glemt frituregryde i brand raserer køkken i Holbæk

- Det var en meget voldsom brand, hvor ikke bare lokale brandstyrker, men også brandfolk fra Asnæs, Holbæk og Beredskabsstyrelsen blev indsat, siger Lars Karlsen fra Vestsjællands Brandvæsen.

En brandbil ankommer til Egebjerg fra Holbæk.
En brandbil ankommer til Egebjerg fra Holbæk. Foto: René Lind - Lind Foto

Branden er muligvis startet i en kemisk reaktor, hvor flere ton voks eksploderede og brød i brand.

Selvom branden er under kontrol, så er de mange styrker stadig på stedet. Forventningen er dog, at de snart kan sendes hjem.

- Nu er der ro på. Vi skal lige have slukket det sidste, men der er styr på det, siger Lars Karlsen.

Advarede mod røg

Midt- og Vestsjællands Politi advarede tidligere fredag borgere mod at gå i røgen fra branden. De opfordrede alle til at søge indenfor og lukke vinduer og eventuel ventilation, hvis der faldt røg ned.

Budskabet blev spredt af politiet i både medierne og direkte til den lokale skole, hvor elever og lærere blev opfordret til at holde sig indendørs.

Sådan så det ud på stedet fredag morgen, da Jesper Erik Stigsberg Pedersen kom forbi brandstedet.
Sådan så det ud på stedet fredag morgen, da Jesper Erik Stigsberg Pedersen kom forbi brandstedet. Foto: Seerfoto: Jesper Erik Stigsberg Pedersen

Kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard har oplyst til TV2 ØST, at brandtomten skal undersøges, når brandstedet er kølet ned. Det skal ske i et forsøg på at fastslå, hvorfor branden opstod.


Nyhedsoverblik