Festival frygtede en ordentlig øretæve

Der var varslet 80 millimeter regn over Vig lørdag. Helt så slemt blev det ikke - og det kan også mærkes på omsætningen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lørdag åbnede sluserne sig over Vig Festival, og vejrguderne havde spået hele 80 millimeter vand fra oven. 

Helt så galt gik det dog ikke. 

quote Man kunne jo frygte, at vi fik en ordentlig øretæve af sådan noget vejr

Ole Rasmussen, festivalleder, Vig Festival

35 millimeter er der faldet på Sjællands Odde de seneste 48 timer,  og det sætter de pris på i Vig. 

- Selvom pladsen ser en smule ødelagt ud, så var det ikke det, vores gæster oplevede, lyder det fra Ole Rasmussen, der er festivalleder hos Vig Festival.

Der er ikke meget græsplæne tilbage efter flere millimeter regn lørdag.
Der er ikke meget græsplæne tilbage efter flere millimeter regn lørdag. Foto: Kevin Rasmussen - TV2 ØST

Festivallederen havde ellers frygtet, at den store mængde nedbør havde afholdt gæsterne fra at dukke op. 

- Man kunne jo frygte, at vi fik en ordentlig øretæve af sådan noget vejr. Vi havde nogle rigtig gode dage onsdag, torsdag og fredag, så det, der kunne være en øretæve, er blevet en lille nedgang i omsætningen, som vi sagtens kan bære.

Festivalleder, Ole Rasmussen, glæder sig over, at det ikke blev til de spåede 80 millimeter regn.
Festivalleder, Ole Rasmussen, glæder sig over, at det ikke blev til de spåede 80 millimeter regn. Foto: Kevin Rasmussen - TV2 ØST

Trodsede regnen   

Selvom der var lovet masser af regn lørdag, var det ikke noget, der fik festivalgæsterne til at blive væk. 

- Jeg må være ærlig og sige, at jeg ikke har holdt øje med, hvor meget regn, der skulle komme. Jeg så bare, der skulle være regn. Men vi tog ja-hatten på og sagde, at der ikke kom noget, og at det bare var for sjov. Men det gjorde der så, lød det lørdag fra Mathilde Mantzius Mosegaard.

Regnen stoppede ikke lørdagsfesten på Vig Festival.

Vig Festival havde også sørget for at gardere sig mod vandmasserne. 

Blandt andet var der kørt 1000 ton sten ud på græsarealerne, ligesom der var lagt køreplader ud, så gæsterne kunne komme til deres campingvogne uden alt for meget mudder på gummistøvlerne og uden at sidde fast.


Nyhedsoverblik