Forhandlingerne om borgmesterpost trækker ud i Odsherred

Efter små 20 timers forhandling med enkelte pauser undervejs er de borgerlige parter endnu ikke nået til drøftelser om, hvem der skal være borgmester.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Natten til onsdag rykkede parterne på den borgerlige fløj i Odsherred Kommune sammen for at drøfte mulighederne af det valgresultat, som i løbet af aftenen tog sin form, i takt med at stemmerne blev talt op.

Med de radikales opbakning har de borgerlige et snævert flertal. Her er tre navne i spil til borgmesterposten, nemlig Karina Vincentz (Nyt Odsherred), Julie Jacobsen (DF) og Hanne Pigonska (V). Men her små 20 timer efter parterne satte sig sammen for første gang, har nogen enighed endnu ikke indtruffet sig om, hvem af de tre der skal være borgmester.

quote Vi er ikke færdige endnu i hvert fald, og vi tager den tid, der skal bruges

Hanne Pigonska (V), valgt til byrådet, Odsherred Kommune

Det står klart, da Hanne Pigonska sidst på eftermiddagen onsdag mødes for et kort interview med TV2 ØST:

- Vi er ikke færdige endnu i hvert fald, og vi tager den tid, der skal bruges, siger hun.

Er du sikker på, I finder en løsning blandt jer seks, der nu sidder og forhandler?

- Jeg har en god mavefornemmelse, så jeg tænker, det er muligt, svarer hun, dog uden at komme nærmere ind på, hvem der står nærmest nøglerne til borgmesterkontoret.

Ifølge Hanne Pigonska har parterne endnu ikke drøftet, hvem der skal være borgmester.

- Nu fortsætter vi i aften. Det er ikke sikkert, vi bliver færdige i aften. Så går vi bare videre i morgen.

"Vi er ikke begyndt at pege"

Et af spændingsfelterne i den konstituering, som netop nu bliver forsøgt indgået, er Nyt Odsherred. Partiet blev stiftet i februar 2021 af udbrydere fra Venstre.

Læs også
Efter ballade i Venstre – udbrydere danner ny lokalliste i Odsherred
Læs også
Efter ballade i Venstre – udbrydere danner ny lokalliste i Odsherred

Ved 18-tiden forlød det ifølge Julie Jacobsen (DF), at der god gænge i forhandlingerne.

Julie Jacobsen (DF), ser gerne sig selv om borgmester. Men understreger, at så langt er man ikke nået i dialogen mellem de borgerlige partier i forhandlingslokalet.
Julie Jacobsen (DF), ser gerne sig selv om borgmester. Men understreger, at så langt er man ikke nået i dialogen mellem de borgerlige partier i forhandlingslokalet. Foto: TV2 ØST - Arkiv

- Det går rigtig godt. Vi har mange ting, vi kan mødes om, og er enige om. Det er det, vi arbejder og udvikler på, siger hun, men kommer heller ikke nærmere ind på, hvem der står nærmest en borgmestertitel i Odsherred.

- Så langt er vi ikke nået i vores snakke. Det handler om politik, og det handler om Odsherred, som det ser ud lige nu. Vi er ikke begyndt at pege.

Ved denne artikels udgivelse er det dog meldingen, at parterne er gået hver til sit for en "tænkepause". Det oplyser Julie Jacobsen til TV2 ØST på en sms.:


Et mandat skiller

Borgmester gennem 12 år i Odsherred Kommune, Thomas Adelskov (S), kunne sammen med Enhedslisten og SF kun mønstre 12 mandater. Et flertal kræver 13 mandater, og uden nogen invitation til at deltage i forhandlingerne valgte Adelskov sidst på natten at gå hjem.

Her ses Thomas Adelskov (S) gå hjem, efter han var blevet holdt udenfor forhandlingerne.
Her ses Thomas Adelskov (S) gå hjem, efter han var blevet holdt udenfor forhandlingerne. Foto: Dorthe Olsgaard - TV2 ØST

Alt imens fortsatte forhandlingerne mellem Venstre (4 mandater), Nyt Odsherred (4 mandater), Dansk Folkeparti (2 mandater), Konservative (1 mandat), Nye Borgerlige (1 mandat) og Radikale (1 mandat) ud på morgenen, hvor parterne gik hver til sit for at genoptage forhandlingerne onsdag eftermiddag.

Nogen maraton-forhandling omkring den ny konstituering blandt Odsherred-politikerne er det dog alt for tidligt at tale om. For blot fire år siden tog det 18 nætter og dage, før parterne i Slagelse Kommune dengang nåede til enighed. Her er det i år gået noget mere tjept for sig.

Læs også
Portræt: Samarbejdets mand sætter sig ved roret i landets giftigste byråd
Læs også
Portræt: Samarbejdets mand sætter sig ved roret i landets giftigste byråd

Tilbage i Odsherred er intet da heller afgjort endnu. Blot et enkelt mandat adskiller den borgerlige gruppe, som her til aften mødes for at forhandle igen, fra et flertal til Socialdemokratiet med SF og Enhedslisten.

Blandt sendeområdets 12 kommuner har borgerne i Faxe endnu til gode at få nys om, hvem der skal være borgmester for kommunen i de næste fire år.


Nyhedsoverblik