Et billede af chefen med en stripper, og en massiv omtale af resultaterne af en undersøgelse til en Arbejdspladsvurdering og omtaler af en større mængde fratrædelser i Frømandskorpset tegner ikke et retvisende billede af stemningen i Frømandskorpset. Korpset er ikke i forfald.
Medarbejderne kan ikke genkende billedet af et Korps i forfald. Frømandskorpset er en god arbejdsplads for langt de fleste
Sådan lyder det i en fælles udtalelse fra medlemmerne i Frømandskorpset, der har base på Marinestation Kongsøre i Odsherred.
Den fælles udtalelse er sendt til DR, der har offentliggjort den i sin helhed.
Den fælles udtalelse er på en A4-sides længde, og er blevet til på et fællesmøde for de operative medlemmer af korpset.
Lækket billede skaber vrede
Medarbejderne tager i udtalelsen afstand til den seneste tids skriverier især i branchemediet olfi.dk, hvor der er stillet skarpt på mulige interne problemer i korpset.
"Medarbejderne kan ikke genkende billedet af et Korps i forfald. Frømandskorpset er en god arbejdsplads for langt de fleste", skriver de blandt andet i udtalelsen.
Især tager de afstand fra, at et billede fra en intern julefrokost, hvor en stripper optrådte, blev lækket og senere offentliggjort. Sagen blev allerede behandlet af Forsvarets Auditørkorps, og mener ikke, at der er nogen saglig begrundelse for at offentliggøre nyheden, skriver de.
"Det er helt uacceptabelt og går imod alt det, som FKP står for", skriver medarbejderne.
De tager samtidig afstand til, at en undersøgelse til en Arbejdspladsvurdering er blevet lækket, og mener, at der overfortolkes på resultaterne af undersøgelsen i artikler om sagen, og hver enkelte kommentarer i enkelte besvarelser udråbes som værende repræsentative stemningen i hele korpset.
Men i udtalelsen skriver medarbejderne også, at de anerkender, at ledelsen i samarbejde med medarbejderne er i gang med at forbedre samarbejdet og trivslen og ser frem til at fortsætte dette konstruktive samarbejde.