De bor normalt på rideskolen ”Det Sociale Kompagni”. Men i år bliver de sendt på en lang sommerferie på naturområdet ved Overby Lyng på Sjællands Odde.
Det drejer sig om syv islandske heste, der har fået lov til at græsse og dermed udføre naturpleje på det syv hektar store område, der er ejet af Naturstyrelsen.
Der er ingen som helst tegn på, at det skulle udgøre nogen risiko – hverken for heste eller andre dyr
- Det er en god mulighed for os hesteejere, fordi det er et super godt areal for hestene at komme ud at gå på og få den frihed, samtidig med at de laver naturpleje, fortæller hestenes ejer, Stine Bodholt.
Årsagen til, at det er heste, der skal stå for naturplejen i området, er, at Overby Lyng er et af de områder i Danmark, hvor der er blevet fundet forurening med de kemiske stoffer "PFAS".
Indtil for ganske nyligt har det været slagtekvæg, der stod for naturplejen ved at græsse på de forurenede områder, herunder Overby Lyng, men det er der nu blevet sat en stopper for. Det har nemlig vist sig, at de sundhedsskadelige PFAS-stoffer kan vandre videre over i mennesker, hvis man spiser PFAS-forurenet kød.
Hvad er PFAS-stoffer?
PFAS er en samlebetegnelse for en række flourholdige, svært nedbrydelige, miljøfarlige stoffer, hvoraf det mest kendte er PFOS. Der findes omkring 4.700 forskellige typer af de menneskeskabt stoffer.
Ifølge Det Europæiske Miljøagentur kan PFAS føre til sundhedsproblemer som leverskader, skjoldbruskkirtelsygdom, fedme, fertilitetsproblemer og kræft.
Stofferne var tidligere populære i produktionen af bygningsmaterialer, fordi de er brandhæmmende. Samtidig er det tidligere blevet brugt i stor stil til blandt andet brandskum, og derfor findes det ofte på brandøvelsespladser.
I dag er det generelt forbudt at anvende PFAS. Stoffet findes dog stadig i mange bygninger.
Fødevarestyrelsen har derfor forbudt, at man må have fødevareproducerende dyr gående på de forurenede områder, og dermed har Naturstyrelsen skulle finde en anden måde at opretholde den nødvendige naturpleje på for at sikre biodiversiteten i områderne.
- De græssende dyr er mange steder nummer et i forhold til naturpleje. Alternativet er, at man slår det maskinelt, men så får man en helt ensartet behandling på arealet, og det giver bare ikke den samme biodiversitet, som hvis man afgræsser med dyr, lyder det fra Jesper Tranberg, kontorchef i Naturstyrelsen.
Ifølge Naturstyrelsen viser prøver, at der er fundet PFAS-forurening på 43 statslige naturområder. Heraf bliver 33 af områderne nu afgræsset af heste i stedet for køer, mens der er to steder, der bliver afgræsset af får.
- Og så er der en fem til seks arealer, hvor vi forventer at må slå græsset med maskinel slåning. De sidste arealer mangler vi stadig afklaring på, fortæller Jesper Tranberg.
Hestene kan tåle det
Selvom heste falder under kategorien ”Fødevareproducerende dyr”, så bliver der i Danmark spist hestekød i et beskedent omfang. Fødevarestyrelsen råder generelt også til, at man højst spiser hestekød én gang om ugen på grund af risiko for indholdet af dioxin, som kan have negative effekter for mennesker.
Hvis vi var vidende om en risiko, så havde vi naturligvis ikke ladet dem græsse på områderne
Derfor er der ifølge Fødevarestyrelsen ikke nogle sundhedsmæssige problemer for fødevaresikkerheden ved at lade heste græsse på Naturstyrelsens arealer, hvor der er kendskab til et bestemt indhold af PFAS i græsset på de forurenede områder.
- Vi er på ret sikker grund, når vi giver heste lov til at afgræsse de her arealer. Dels fordi vi ved, at fluorindholdet på arealerne ikke er tårnhøjt, selvom det dog er over den grænse indikatorværdi, vi bruger på kreaturer, og dels fordi vi i forvejen ikke spiser ret meget hestekød, forklarer Henrik Dammand Nielsen, kontorchef i Fødevarestyrelsen.
Endvidere fremhæver han, at det er langtidseffekter ved et stort længerevarende indtag af kød med et højt PFAS-indhold, der kan udgøre en risiko, hvilket jo ikke er tilfældet, hvis det købes i detailhandlen, hvor kødet vil have mange oprindelser.
Henrik Dammand Nielsen understreger samtidig, at det ikke er farligt for hestene selv at indtage det forurenede græs.
- Der er ingen som helst tegn på, at det skulle udgøre nogen risiko – hverken for heste eller andre dyr. Heller ikke de dyr, der har indtaget massive mængder af PFAS ved Korsør, viser tegn på at lide overlast. Hvis vi var vidende om en risiko, så havde vi naturligvis ikke ladet dem græsse på områderne, siger Henrik Dammand Nielsen.
Tværtimod får hestene stor gavn af at græsse på naturområderne, fordi de bliver sat ud i et stort, naturligt miljø, hvor de kan færdes frit, fortæller Stine Bodholt. Da muligheden bød sig for, at Stine Bodholts heste kunne græsse ved Overby Lyng, tøvede hun derfor ikke med at takke ja.
- De kan jo få ferie og frihed der frem for at stå på små folde, fortæller hun.
Da Stine Bodholts heste bliver brugt som rideheste på rideskolen, er der ingen udsigt til, at hestene skal slagtes. For hende har Fødevarestyrelsens argumentet om den beskedne konsumering derfor ikke været afgørende – det har til gengæld forsikringen om, at hestene ikke lider overlast ved at græsse på det forurenede område.
- Der er jo lavet en vurdering, der siger, at det ikke er skadeligt for hestene. Hvis der lige pludselig kom en melding om, at det her var skadeligt for heste, så ville jeg jo selvfølgelig på ingen måde bidrage til det, slår hun fast.
Stine Bodholt ejer i alt 21 islandske heste, der er tilknyttet den lille rideskole ved Egebjerg. Nu kan fem af hopperne samt to føl se frem til at græsse på Overby Lyng hele sommeren og frem til oktober.
- Når vejret ikke længere er til, at de kan gå derude, eller der ikke længere er nok mad, så kommer de hjem i stald igen.
Hestene bliver sat ud i området mellem den 15. og 20. juni.