- Vi er meget bekymrede, siger Morten Jacobsen, der er næstformand i Danmarks Sportsfiskerforening.
Morten Jacobsen har de seneste mange år lystfisket langs den Vestsjællandske kyst, hvor han på tæt hold har fulgt havets dyre- og planteliv.
- Vi ser et havmiljø lige nu, som i virkeligheden er i knæ, og som ikke har behov for yderligere belastning, forklarer han.
En belastning er dog på tale. Aarhus Havn har nemlig ansøgt om at smide 400.000 kubikmeter overskydende havbund ud i havet mellem Sjællands Odde og Ebeltoft.
Det skal ske ved en klapning, hvor det overskydende jord sejles ud på havet i et stort skib, hvorefter det smides i vandet og falder mod havbunden.
Navnet klapning kommer fra selve opgaven med at flytte jorden, da skibet, som fragter det, har klapper i bunden.
Kan skade havmiljøet
At smide så store mængder jord kan have konsekvenser for havmiljøet.
- Når man spreder en masse slam ud i havet, vil det svæve rundt i et stykke tid, og når det så falder ned på bunden, slår det havdyrene ihjel, siger Stiig Markager, der er professor i havmiljø på Aarhus Universitet.
Det er dog ikke kun selve dumpningen, der kan være farlig for dyrene. I ansøgningen til Miljøstyrelsen kan det læses, at den overskydende jord indeholder giftstoffer, tungmetaller og PFOS.
- Giftstofferne er et problem for fødekæden, da dyrene vil blive udsat for de her ting. Nogle af dem vil også ende på vores tallerken, når vi spiser fisk, der er fanget i området, forklarer Stiig Markager.
Ifølge Stiig Markager gælder det også, selvom forureningen af jorden som i tilfældet med Aarhus Havn ikke overskrider Miljøstyrelsens retningslinjer.
Afviser kritikken
Aarhus Havn ser ikke på klapningen med samme skepsis som professoren.
- Vi har sammen med fagfolk og specialister på området undersøgt mange forskellige metoder og teknikker. Med dem fandt vi ud af, at klapningen vil være den løsning, der udleder mindst CO2, siger Daniel Møller Jensen, der er kommunikationschef ved Aarhus Havn.
Et alternativ til at dumpe havnens jord ville være at hive den op og rense den, så den kan genbruges andre steder. En løsning, som både kræver mere tid og flere penge.
- Selvfølgelig spiller økonomien en rolle, men det er det miljømæssige, der er det afgørende i projektet, forklarer Daniel Møller Jensen.
Ifølge kommunikationschefen er mængden af forurening i den overskydende jord ikke nok til at skade havet, da jordens forurenede indhold er under miljøstyrelsens grænser.
Fiskene forsvinder
Fiskene har dog gennem flere år lidt under forurening og svære forhold.
- Ikoniske fiskearter som fladfisk, rødspætter og isinger kan man næsten slet ikke kan fange mere, i hvert fald ikke i kystnære områder. Torskebestanden er også skrumpet, forklarer næstformanden i Dansk Sportsfiskerforbund, Morten Jacobsen.
Ifølge næstformanden er de mange små projekter, der forurener havet, alle sammen med til at lave stor skade.
- Det er klart, at klapningen i sig selv kommer ikke til at have den store betydning for nu og her. Det er bare endnu et søm i den kiste, vi er ved at begrave vores havmiljø i, siger Morten Jacobsen.
Ifølge Aarhus Havn forventer de at få tilladelse fra Miljøstyrelsen til at foretage klapningen i efteråret.