Lammefjorden.
Hvad tænker du, når du hører det ord?
Tænker du på de karakteristiske Lammefjordskartofler og Lammefjordsgulerødder, er du formentlig ikke den eneste.
I dag giver den sandede dyndjord nemlig de helt optimale dyrkningsbetingelser for grøntsager som kartofler, gulerødder og asparges.
Lammefjorden var efter tørlægningen Danmarks Vilde Vesten
Men sådan har det ikke altid været. For tidligere var dét, der i dag er landjord, dækket af vand.
Den 3. april i år er det 150 år siden, at det første spadestik blev taget for at inddæmme og tørlægge Lammefjorden i Odsherred.
Arne Fjordgaard Andersen står på Audebo Pumpestation ved Lammefjorden. Bag ham høres lyden af rislende vand og en pumpe, der kører.
Pumpestationen spiller en stor rolle i, at Lammefjorden ikke oversvømmes.
Uden pumpestationen ville man nemlig ikke kunne trække vandet ud af fjorden, når det regner.
- Pumpestationen er Lammefjordens hjerte. Den sørger for, at vandet bliver pumpet det rigtige sted hen. Uden den ville fjorden blive en stor sump, og 3000 mennesker ville miste deres bopæl, siger han.
- Pumperne er lige så vigtige i dag, som de altid har været for Lammefjorden.
Arne Fjordgaard Andersen er fjerde generation af familien Fjordgaard, der indtil 2015 boede på familiens gård på Lammefjorden. En gård hans oldefar støbte af grus fra havbunden i 1884, og som sidenhen gik i generationer.
Arnes oldefar var en af de pionerer, der byggede en gård ude på den netop tørlagte fjord.
I 1873 fik lensbaron Georg Frederik Otto Zytphen-Adeler på Dragsholm Slot en idé. Han ville tørlægge Lammefjorden for at få mere landbrugsjord. Han ejede i forvejen fire øer i fjorden.
- Baronen kunne se, at hvis han kunne få tørlagt Lammefjorden, så kunne han få et stort landbrugsareal lagt til Danmark, og så kunne der produceres flere fødevarer, fortæller Arne Fjordgaard Andersen.
Efterhånden fik lensbaronen flere folk med på idéen, og snart fik han kongens tilladelse til at eje det land, der blev indvundet.
Men der var bare ét problem: Finansieringen.
Den danske stat turde nemlig ikke at give de mange penge til tørlægningen af den 5500 hektar store fjord. Man havde ellers undladt at fortælle projektets rigtige pris i frygt for netop ikke at kunne skaffe penge.
- Man havde beregnet, at det ville komme til at koste 1,5 millioner kroner, velvidende at det formentlig ville blive det dobbelte. Men det turde man ikke at sige, siger Arne Fjordgaard Andersen med et smil.
Derfor måtte man nu søge om finansiering udenfor landets grænser.
Hjælpen endte med at komme fra Tyskland, hvor ‘Aktieselskabet til Lammefjordens Tørlægning’ blev oprettet i Hamburg.
Med finansieringen på plads blev den første spade sat i jorden blot et par måneder senere i april 1873. Her gik man i gang med at opgrave en million ton jord for at skabe den dæmning, der skulle holde vandet ude.
På blot to år formåede man at lave dæmningen, bygge pumpestationen og installere dampmaskiner. Der kom løsarbejdere til, og det hele foregik med håndkraft, tipvogne og hestevogne.
Løsarbejderne kom som regel fra dårlige kår, og lønnen var 1-2 kroner om dagen.
I den nybyggede pumpestation stod de fem dampmaskiner og ti vandsnegle, der skulle trække vandet fra fjorden og ud i den del af fjorden, der stadig i dag er vand i.
Omkring år 1900 havde man overstået første del af tørlægningen, men med datidens teknik kunne man ikke løfte vandet mere end 4,5 meter. Man måtte derfor vente på, at økonomien og mulighederne for at tørlægge hele fjorden kom.
Fjorden er Nordeuropas største inddæmmede areal.
Ringkanalen er på cirka 42 kilometer med dige.
Den næringsrige dyndjord er i dag særligt velegnet til kartoffel- og gulerodsdyrkning, men tidligere er også blandt andet tulipaner, hamp og tobak blevet forsøgt dyrket.
I dag er der cirka 150 landbrug og 3000 beboere på den tidligere fjordbund, som ligger mellem 1 til 7,5 meter under havets overflade. Ved højvande kan højdeforskellen nå op på næsten 10 meter.
Kilde: Lammefjorden
Størstedelen af fjorden var nu drænet for vand. Men det var trænge tider i Danmark. Flere danskere flyttede derfor enten ud på fjorden eller til Amerika for at prøve noget nyt.
- Dem, der flyttede derud, var typisk fattige folk, der allerede havde dannet familier – ellers var de formentlig tager til Amerika. Det, der trak folk til Lammefjorden, var, at de kunne købe jorden til halv pris, fortæller Arne.
Fjorden var øde, så langt øjede rakte.
- Lammefjorden var efter tørlægningen Danmarks Vilde Vesten. Der var meget at gå i gang med, og dem, der flyttede ud på fjorden, startede fuldstændig fra ingenting, siger Arne Fjordgaard Andersen.
- Da jeg var dreng, fortalte min farfar ofte om livet på Lammefjorden, og om hvordan han sad på flyttelæsset og græd, da de flyttede derud i 1889, fordi han synes, at det var så forfærdeligt. Der var ikke et hus eller et træ, husker Arne, at hans farfar har fortalt.
Havde man bronkitis eller andre luftvejssygdomme, skulle man flytte ud af Lammefjorden
I 1973 i anledningen af 100-året for inddæmningen af Lammefjorden, fortalte Arnes farfar om livet på fjorden i slut 1800-tallet.
- Der var store pletter, der lignede nyfalden sne. Det var salt, som stranden havde efterladt, fortalte farfaren på de gamle optagelser.
- Nej, der kunne ikke gro noget der.
Den manglende jord gjorde det svært for pionererne at dyrke jorden.
- Lammefjorden var fugtig og klam, da man ikke havde drænet jorden ret godt. Vandet lå blot et spadestik nede. Det var derfor vanskeligt at dyrke noget, der skulle gro i jorden, siger Arne Fjordgaard Andersen og fortsætter:
- Havde man bronkitis eller andre luftvejssygdomme, fik man af lægerne at vide, at man skulle flytte ud af Lammefjorden, hvis man ville være rask.
Også drikkevandet var dårligt, da de brønde, man fik gravet ned, var plumpevand.
I 1943 var nye elektriske pumper kommet til, og der var nu mulighed for og økonomi til at tørlægge de sidste 600 hektar. 'Lammefjordssøen' var tømt, og landbruget kunne så småt begynde for alvor. Det tog i alt 70 år at dræne fjorden.
Fjorden er stadig privatejet af Lodsejerne, der bor på Lammefjorden. De betaler fortsat den tørholdsafgift, som har været en del af livet på Lammefjorden i over 100 år.
- Når man købte et stykke jord på fjorden, forpligtede man sig også til at betale en årlig tørholdsafgift alt efter hvor meget jord, man ejede. Sådan er det også i dag, fortæller Arne.
Tørholdsafgiften finansierer blandt andet en pumpemester og to fuldtidsansatte på Audebo Pumpestation. De sørger for, at kanaler, diger og sluser er i orden og vedligeholdt, så Lammefjorden holdes tør.
De tre eldrevne pumper på pumpestationen er med til at forhindre, at fjorden bliver oversvømmet.
Den lille pumpe klarer det meste og pumper omkring 3.500 kubikmeter vand i timen. Den største pumpe står standby, men de kan tilsammen pumpe omkring 14.000 kubikmeter vand i timen. Den ældste pumpe fra 1926 bruges som backup.
Også de to kanaler sikrer sammen med digerne, at vandet ikke havner inde på Lammefjorden, men ledes ud til sluserne ved Audebo og Gundestrup.
Vandet pumpes to gange i døgnet ud gennem sluserne, ud i pumpesøen og videre ud i Isefjorden.
Kilde: Lammefjorden og Audebo Pumpestation
Arne bor ikke længere på Lammefjorden. I 2015 solgte han familiegården, efter den havde været i familiens eje i 126 år. Arnes børn ønskede nemlig ikke ligesom deres far og forfædre at føre landsmandstraditionen videre.
I dag ejes Fjordgaarden af en stor koncern. En æra sluttede ved Arne Fjordgaard Andersen.
Se hele dokumentaren 'Lammefjorden - Danmarks Vilde Vesten' herunder.
