Adgangskort til ældres hjem misbrugt

Odsherred Kommune har politianmeldt en sikkerhedsbrist i anvendelsen af kommunens vikaradgangskort i Hjemme- og Sygeplejen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En eller flere personer har uretmæssigt skaffet sig adgang til ældre og syge borgeres hjem ved hjælp af et kommunalt adgangskort.

Det er Hjemme- og Sygeplejen i Odsherred kommune, der er blevet opmærksom på, at der er sket et såkaldt ”sikkerhedsbrist i anvendelsen af kommunens vikaradgangskort”.

Odsherred Kommune har derfor den 25. august politianmeldt sikkerhedsbruddet og samtidig iværksat en ”øjeblikkelig opstramning i anvendelsen af kommunale adgangskort til borgeres hjem”.

Det skriver Odsherred  Kommune på kommunens hjemmeside.

- Det viser sig, at en eller flere personer har skaffet sig adgang til borgeres hjem ved hjælp af et kommunalt adgangskort. Kommunen er ved at kortlægge hændelsens omfang. Sagen er nu overdraget til politiet, skriver kommunen.

Flere ændringer iværksat

For at undgå lignende hændelser i fremtiden har Hjemme- og Sygeplejen i Odsherred Kommune gået arbejdsgange og sikkerhedsforanstaltninger efter i sømmene.

Læs også
Vikarer tog stoffer med unge indsatte på sikret institution
Læs også
Vikarer tog stoffer med unge indsatte på sikret institution

Kommunen oplyser, at flere ændringer allerede er blevet indført.

- Det er afgørende for Odsherred Kommune at bibeholde en tryg og tillidsfuld relation til de borgere, der modtager hjælp fra Hjemme- og Sygeplejen, hvor man altid skal kunne have tillid til de personer, der kommer ind i ens hjem. Vi forventer med Politiets hjælp at komme til bunds i sagen.

Ingen kommentarer

Kommunen har ingen yderligere kommentarer eller oplysninger i sagen, og det er derfor uklart, hvad adgangen til borgernes hjem konkret indebærer.

Læs også
Institution undersøges - købte vikarer af god ven for 141 millioner
Læs også
Institution undersøges - købte vikarer af god ven for 141 millioner

Heller ikke politiet ønsker at kommentere sagen, men de bekræfter, at de har modtaget en anmeldelse fra kommunen.

Tip os

Har du kendskab til sagen? Så skriv til TV2 ØST på redaktion@tv2east.dk.



Nyhedsoverblik