Midt- og Vestsjællands Politi er i fuld gang med at undersøge de henvendelser, de har fået siden i går, hvor politiet gik ud med en appel og opfordrede folk til at henvende sig, hvis de havde oplysninger i drabssagen.
Ifølge politiet er der kommet mange henvendelser, men politiet vil ikke afsløre, hvad henvendelserne drejer sig om af hensyn til efterforskningen.
Den 14. februar blev 65-årige Finn Steensen Ørsdahl fundet død i sit hus i Gundestrup.
Obduktionen viste, at han havde været udsat for grov vold inden sin død, og senere viste det sig, at branden var påsat.
Vil gerne have flere henvendelser
Selvom der allerede er kommet mange henvendelser, så er politiet fortsat meget interesseret i at høre fra folk, der kan set mistænkelige personer eller køretøjer på eller omkring dræbtes bopæl på Færgevej eller på Nykøbingvej mellem Holbæk og Vig onsdag den 13. februar i tidsrummet fra omkring klokken 16.00 til omkring midnat.
Politiet hører også meget gerne fra folk, der har en konkret mistanke om, hvem gerningsmanden er.