Peter Armstrong-See fra Grevinge i Odsherred har skrevet til TV2 ØST, fordi han er bekymret for, om hans kone kan komme til at stemme ved kommunalvalget den 16. november.
- Min kone er sengeliggende efter en påkørsel, skriver Peter Armstrong-See
- Hvordan kan hun komme til at stemme under KV21, skriver han.
Forskelligt fra kommune til kommune
I forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalget har TV2 ØST lavet en redaktion, der faktatjekker politikerne og finder svar på det, læsere og seere gerne vil være klogere på.
Efter Peter Armstrong-See har henvendt sig med sit spørgsmål, har TV2 ØST derfor undersøgt sagen.
Og det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan man får mulighed for at brevstemme hjemmefra.
I Kalundborg Kommune skal man for eksempel udfylde en blanket, der skal indsendes eller afleveres til kommunen, mens man i Næstved både kan ringe eller skrive en mail og ansøge om at stemme hjemmefra.
Her kan du finde oplysninger om at brevstemme i eget hjem i din kommune:
Odsherred
https://odsherred.dk/politik/valg-til-byraad-og-regionsraad-2021#Brevstemme%20i%20eget%20hjem
Kalundborg
Holbæk
https://holbaek.dk/politik/valg/kommunal-og-regionsvalg/brevstemmer/
Ringsted
https://ringsted.dk/stem-i-eget-hjem
Sorø
https://soroe.dk/politik/kommunal-og-regionsvalg?via=Searchresultclick
Slagelse
Næstved
Faxe
https://www.faxekommune.dk/politik/valg/valg-afstemninger
Stevns
https://stevns.dk/valg#label_expand_7
Vordingborg
https://www.vordingborg.dk/politik/valg/kommunalvalg-og-regionsradsvalg-2021/
Guldborgsund
Lolland
https://www.lolland.dk/politik/valg/kommunalvalg-2021/brevstemme-i-hjemmet?term=Brevstemme
Peter Amstrong-See er bosat i Odsherred Kommune. Og her kan man også både ringe og skrive, hvis man vil søge om at brevstemme hjemmefra.
I Odsherred Kommune kan man ringe til 59 66 66 90 og ansøge om at brevstemme i eget hjem. Man kan også sende en udfyldt blanket til mail adressen kommune@odsherred.dk – blanketten findes på hjemmesiden her.
Deadline 4. november
Hvis man har behov for at brevstemme hjemmefra, er det vigtigt at notere sig, at man skal have ansøgt om dette i god tid.
I langt de fleste af kommunerne, i det område TV2 ØST dækker, er der deadline på ansøgning om at stemme hjemmefra den 4. november 2021, mens nogle enkelte har sat datoen for sidste ansøgningsfrist til den 5. november.
På kommunernes hjemmesider, kan man finde de præcise oplysninger om, hvornår og hvordan ansøgningen om at brevstemme i eget hjem foregår. Der er links til disse hjemmesider i boksen længere oppe i artiklen.
Efter endt ansøgningsfrist bestemmer kommunen, om du er berettiget til at stemme i dit hjem.
Hvis kommunen mener, du er berettiget til det, vil du og kommunen sammen aftale et tidspunkt, hvor to tilforordnede vil komme til dit hjem med to brevstemmesedler - én til det kommunale valg og én til det regionale valg.
Har du et spørgsmål om kommunal- eller regionsrådsvalget, kan du skrive til os i formularen på siden her.