Mor og datter har meldt sig ud af samfundet - nægter at betale skat

I 15 år har en mor og datter klaret sig selv uden hjælp fra staten. De har intet job, nægter at betale skat og afviser offentlige ydelser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

At være helt selvforsynende og fri af velfærdssamfundet lyder for de fleste helt urealistisk. 

Men det er netop, hvad Marianne Hansen og hendes Mor Annie Hansen fra Ellinge Lyng har besluttet sig for at være.

Annie Hansen nægter at modtage folkepension eller andre former for offentlige ydelser. 

Datteren Marianne Hansen vil ikke tage lønnet arbejde, og for hende kan det heller ikke komme på tale at modtage penge fra det offentlige, ligesom de begge nægter at betale skat.

quote Man har da ikke lov til at sætte andre mennesker i gæld

Annie Hansen, Ellinge Lyng

De er begge stærkt troende, og ressourcespild og det offentliges overformynderi er for dem de største modstandere, når det handler om at leve i overensstemmelse med Guds ord.

Sammen bor de i et lille rødt sommerhus, hvor Marianne Hansen passer sin mor. 

Mor og datter bor i deres røde sommerhus i Ellinge Lyng i Odsherred Kommune.
Mor og datter bor i deres røde sommerhus i Ellinge Lyng i Odsherred Kommune. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST

Eftersom ingen af dem har nogen form for indtjening laver de de fleste ting selv. 

- Alt brød og kager bager vi selv her i huset, simpelthen fordi det er for dyrt at gå ud at købe, og det smager også bedre, når man har lavet det selv, siger Marianne Hansen, der har bagt bødet på et gammeldags brændekomfur. 

Familien handler kun det mest nødvendige, og har ikke altid råd til mælk, hvorfor de ofte spiser havregryn med vand på.
Familien handler kun det mest nødvendige, og har ikke altid råd til mælk, hvorfor de ofte spiser havregryn med vand på. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST
Der er ikke noget strøm i sommerhuset, derfor bruger familien et brændekomfur til at lave mad på.
Der er ikke noget strøm i sommerhuset, derfor bruger familien et brændekomfur til at lave mad på. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST

Oven på brødet smører hun hjemmelavet marmelade lavet på syltede græskar og appelsiner, som er købt billigt, ligesom hun også har været nødt til at købe osten. 

- Jeg har solgt marmelade, honning og æg, og så har jeg samlet en hel masse flasker, anden indtægt har jeg ikke, siger Marianne Hansen. 

Læs også
Oves søn tog sit eget liv - nu er hans rørende hilsen blevet et vartegn
Læs også
Oves søn tog sit eget liv - nu er hans rørende hilsen blevet et vartegn

Meget af Marianne Hansens dag går med at kløve og hugge brænde, for familiens lille sommerhus eneste varmekilde er en brændeovn. Ligesom mor og datter har levet uden strøm, varmt vand, internet og toilet - det klarer de i en spand.

Kamp mod det offentlige system

I mange år levede mor og datter et liv lige som de fleste andre, og var ikke troende. 

Men da Marianne Hansen fyldte ni år, blev hendes mor alvorligt syg med ryggen og kunne derfor ikke arbejde. I den tid havde hun svært ved at passe sin datter.

quote Gud hjælper, også når det virker allermest svært

Marianne Hansen, Ellinge Lyng

Herfra startede en lang kamp med de offentlige systemer. En kamp, der gennem årene er blevet intensiveret i takt med, at troen på Gud blev stærkere.

- Efterhånden som der sker så mange mærkelig ting, så var det bare negativt, negativt og negativt. Jeg kunne ikke få noget positivt til at fungere nogle steder, og det kunne jeg ikke forstå, for jeg syntes, at jeg var en meget lovlydig og sød kvinde, siger Annie Hansen og fortsætter: 

- Jeg kunne ikke forstå, at der skulle ske så meget dårligt for mig. 

Her ses Annie Hansen sammen med sin datter Marianne Hansen, da hun var en lille pige, foran deres røde sommerhus.
Her ses Annie Hansen sammen med sin datter Marianne Hansen, da hun var en lille pige, foran deres røde sommerhus. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST

I dag fylder vreden mod det system, som hun føler, faldt hende i ryggen, da hun som alenemor havde brug for hjælp, det meste.

- Jeg er ikke lykkelig på noget som helst tidspunkt. Det har jeg ikke været de sidste femten år, fordi jeg ikke kan vide, hvornår de (myndighederne, red.) lige pludseligt kommer og angriber mig igen, siger Annie Hansen og fortsætter: 

- Jeg er allerede blevet angrebet af politiet og kommunen, fordi jeg ville leve for mig selv.

Satte sig foran gravemaskine

Igennem de seneste år er kampen mod systemet kommet til udtryk på forskellig vis.

For nylig satte den 79-årige Annie Hansen sig ud foran de maskiner, der udfører den lovpligtige kloakering, som gælder for alle sommerhusejere i området, de bor i - og som kræver en del egen betaling, fordi hun ikke ville finde sig i at betale for kloakeringen.  

Politiet blev tilkaldt og fjernede hende.

- Jeg kan aldeles ikke se, at den slags (kloakering, red.) er nødvendig, siger Annie Hansen.

Meget af dagen går for Annie Hansen med at sidde i sofaen foran vinduet og læse bibelske tekster.
Meget af dagen går for Annie Hansen med at sidde i sofaen foran vinduet og læse bibelske tekster. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST
Marianne Hansen sætter stor glæde i at være selvforsynende og lave sin egen mad.
Marianne Hansen sætter stor glæde i at være selvforsynende og lave sin egen mad. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST

Annie Hansen blive vred, når snakken falder på de offentlige systemers krav til hende, og hun mener, at det er hendes ret som menneske, at sige fra. 

- Man har da ikke lov til at sætte andre mennesker i gæld. Hvis man vil have gæld, kan man gøre det, men jeg har aldrig haft gæld, og det vil de give mig nu. Hvorfor skal jeg optage gæld for, at de (kommunen, red.) kan ødelægge?, spørger Annie Hansen.

Gud er til og hjælper

På stolperne i brændeskuret er der brændt citater fra biblen, og mor og datter finder styrke til deres kamp mod det offentlige system i deres egen fortolkning af den hellige bog.

- I de her femten år, hvor vi har kørt uden det offentliges hjælp, der har jeg lært, at Gud er til, og at Gud hjælper, også når det virker allermest svært, siger Marianne Hansen. 

Der skal hugges meget brænde, når det er husets eneste varmekilde.
Der skal hugges meget brænde, når det er husets eneste varmekilde. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST

Var det ikke bedre, at du fik dit eget liv, i stedet for at gøre det din mor, siger du skal?

- Nej, og det er ikke som min mor siger. Det er af kærlighed til min mor , så hun kan være i sit eget hjem indtil hun dør, siger Marianne Hansen.

Læs også
101-årige Ragnhild klarer sig helt uden nogen hjælp
Læs også
101-årige Ragnhild klarer sig helt uden nogen hjælp

Når Annie dør, hvad gør du så?

- Så vil jeg kæmpe videre her på grunden, også selvom det måske bliver meget svært, og selvom jeg skal stå helt alene, afslutter Marianne Hansen.

Hverken Annie eller Marianne Hansen vil benytte sig af offentlige sundhedstilbud som for eksempel den skatteyderbetalte lægehjælp.

 


Nyhedsoverblik