Politiet var fem år om at fælde hacker: - Det er for lang tid, det må vi erkende

Det tog for lang tid at pågribe gerningsmanden, der er blevet dømt for at afpresse og dele private nøgenbilleder. Det mener flere af mandens ofre. Politiet erkender, at sagen kunne havde været efterforsket bedre.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det tog politiet fem år at pågribe en nu 22-årige hacker. Det er ikke godt nok, mener flere af de piger, den 22-årige mand har hacket.

Ifølge Nellie Axelsen henvendte hun sig flere gange til politiet mellem 2018 og 2020, før der skete noget.

quote Man føler sig lidt til grin

Nellie Axelsen, offer for hacking

- Man føler sig lidt til grin. Når der sker noget så alvorligt, og de så ikke gør noget, siger Nellie Axelsen, der fik delt videoer af hende nøgen på Snapchat.

Den holdning er hun ikke ene om at have, også Sandra Tønnesen er utilfreds med politiet. Hun har ikke selv været en del af retssagen, men hun fortæller, at hun er én af flere kvinder, der har oplevet lignende oplevelser med hacking og billededeling. Da hun i 2020 fandt ud af, at politiet havde sigtet en mand, sendte hun derfor en mail.

- Jeg skrev til dem, at nu er jeg også en del af det, og hvis der var noget, de havde brug for, så måtte de sige til, men jeg hørte aldrig noget fra dem, siger Sandra Tønnesen.

Nellie Axelsen er et af ofrene i sagen.
Nellie Axelsen er et af ofrene i sagen. Foto: Jesper Hald - TV2 ØST

Dømt for afpresning og hacking

Utilfredsheden udspringer af, at der fredag faldt dom i en sag, hvor en 22-årig mand fra Odsherred blev idømt to år og tre måneders fængsel for at have begået hacking, blufærdighedskrænkelse, ulovlig tvang og ulovlig billeddeling samt databedrageri på en måde, der kan betegnes som systematisk.

Retten fandt, at manden var skyldig i 135 forhold i sagen, der omfatter i alt 64 forurettede, primært unge kvinder.

Læs også
Hacker dømt for at dele Laura-Amalie og Nellies nøgenbilleder: - Den perfekte afslutning på det hele
Læs også
Hacker dømt for at dele Laura-Amalie og Nellies nøgenbilleder: - Den perfekte afslutning på det hele

En stor del af ofrene er unge kvinder, der også kommer fra Odsherred, men også andre kvinder andre steder fra i landet er blevet hacket. Flere af ofrene havde i forvejen en relation til manden. Nogle af dem gik på den samme skole og på det samme gymnasium. Nogle af ofrene har forklaret i retten, at de betragtede ham som en god ven.

Hackingen begyndte tilbage i 2015 og flere unge har altså siden meldt det til politiet, dog uden, at der er blevet gjort noget, hævder flere af pigerne.

Sandra Tønnesen ventede selv flere år med at kontakte politiet. Ifølge hende, virkede det ikke til at politiet lyttede til dem.

- Jeg har haft flere veninder, der har været nede og melde det, og der er ikke blevet gjort noget før senere, siger hun.

Politiet erkender fejl

Politiet erkender, at der kan have været flere ofre end de 64, der blev en del af retssagen. Politiet erkender også, at flere anmeldelser ikke er blevet registreret.

- Vi ved med den viden, vi har i dag, at flere kvinder har henvendt sig til dansk politi ude i politikredsene. Det er en sag, der har været omfangsrig og fordelt sig på 10 politikredse, og vi kan kun beklage, at i forbindelse med den anmeldelsesfase, at det ikke er blevet håndteret korrekt, siger Brian Bang-Rasmussen, politiinspektør hos Midt- og Vestsjællands Politi.

quote Det er for lang tid, det må vi erkende

Brian Bang-Rasmussen, politiinspektør Midt- og Vestsjællands Politi

Hvad tænker du om, at nogle ikke har henvendt sig fordi de havde indtryk af at det ikke ville ændre noget?

- Det er jeg ked af at høre. Jeg håbede, der var en bevægelse i retning af, at man kan stole på, at når man henvender sig til politiet, så bliver ens anmeldelse også taget alvorligt, siger Brian Bang-Rasmussen.

Læs også
21-årig mand på anklagebænken for hacking og deling af teenagepigers nøgenfotos
Læs også
21-årig mand på anklagebænken for hacking og deling af teenagepigers nøgenfotos

Hvordan kan det tage fem år at pågribe den her gerningsmand?

- Det er for lang tid, det må vi erkende. Den viden, den procedure og de værktøjer, som vi har i dag, de blev ikke anvendt i samme omfang, som man bør kunne forvente som borger i det her samfund. 


Nyhedsoverblik