Med sit orange bryst, røde bagfjer og bandit-maske omkring øjnene er den rødryggede tornskade et spektakulært bekendtskab i den danske natur.
Vi er meget begejstrede
Men efter antallet af ynglede fugle på landsplan har været nedadgående, er den lille spurvefugl for alvor vendt tilbage som ynglefugl på Slettemose mellem Rørvig og Nykøbing Sjælland.
Det oplyser Naturstyrelsen.
Her er bestanden gået fra et enkelt tornskadepar i 2006 til cirka 10 par i dag med stor ynglesucces. Det viser en samlet opgørelse fra Rørvig Fuglestation, der har observeret den rødryggede tornskade igennem en lang årrække.
- Vi er meget begejstrede for det store arbejde, man har lavet i Rørvig Fuglestation. Især fordi det løbende viser, at vores forvaltning virker.
- Rødrygget tornskade foretrækker en buffet af store insekter, krybdyr og padder og er derfor en rigtig god indikator for, om naturkvaliteten er høj i et konkret område, siger skovrider Jens Peter Simonsen.
Biller på menuen
Den nye opgørelse viser, at den rødryggede tornskade får mange unger på vingerne i Slettemose.
Det skyldes, at der blandt andet er en stor varieret bestand af de større biller, som udgør et vigtigt fødegrundlag i yngleperioden. Der er blandt mange forskellige insekter, registreret 131 billearter i området, hvoraf de 26 er såkaldte løbe- og møgbiller, som alle er knyttet til tørre græssede overdrev.
Naturstyrelsen overtog Slettemose i 1995, der dengang var drænede dyrkede marker.
Siden er der genoprettet et åbent landskab med mange større og mindre vandflader og fugtige engpartier, som har givet et perfekt levested for tornskaden.
Her bor den rødrygget tornskade
- Rødrygget tornskades foretrukne ynglesteder er åbne områder med buskadser af for eksempel tjørn, slåen og ene, krat, levende hegn og enkeltstående træer. Den er således at finde på overdrev, græsningsenge og i ryddede arealer i skove samt i skovbryn.
- Fuglene lever især af insekter men kan også tage firben og frøer.
- Rødrygget Tornskades yngleområde i Danmark ligger i den nordvestligste udkant af yngleområdet i Europa. Ud over ynglefuglene passerer trækfugle til og fra yngleområder i Syd- og Mellemskandinavien forår og efterår.
- Yngleforekomsten i Danmark har været præget af en meget betydelig nedgang. Alene siden starten på DOFs punkttællinger i 1975 er omkring 80 procent af bestanden gået tabt.
- Arten er på Bilag 1 i EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv.
Kilder: Miljøstyrelsens artsleksion, Meltofte et al. 2021 og Eskildsen et al. 2020
Et stort gammelt levende hegn gennem området har ligget urørt i over 40 år. Slåen og andre buske har bredt sig langs begge sider af hegnet, og det meste af området er blevet indhegnet og har siden været afgræsset kontinuerligt med heste og kvæg.
Heste og kvæg giver lys og luft
Græsningen har været det vigtigste element i genskabelsen af en lang række naturlige græsser og urter, der har fået lys og luft.
Blandt større tiltag er der blevet fældet en granskov, gamle drænrør er fjernet, og der er lavet en ny mere slynget åben grøft, der munder ud i Isefjorden.
- Allerede kort tid efter, at vi sløjfede dræn og åbnede grøften, oplevede vi, at der kom et meget rigt fugleliv til det nye område. Siden da har Slettemose udviklet sig til en naturperle, som også er meget velbesøgt.
- Det giver naturligvis motivation og inspiration til at fortsætte den drift, der er i området, og bruge erfaringerne herfra til andre af vores overdrevsarealer, siger skovrider Jens Peter Simonsen.