Ved en ransagning tirsdag morgen fandt flere betjente fra Midt-og Vestsjællands Politi frem til et større skunklaboratorium.
Et anonymt tip førte betjentene til en ejendom i den nordvestsjællandske by Nørre Asmindrup, hvor der blev dyrket skunk på stedet.
Der var et fuldt etableret skunklaboratorium på første sal, men i stueplanen var der et mindre ét, og der var man i gang med at udvide
Her snusede narkohunde sig frem til lugten af skunk i en staldbygning, hvor politiet stødte på en 20-årig mand.
Bygningen var isoleret og vinduerne blændet af, som det ofte ses ved skunklaboratorier. Derfor skaffede betjentene sig adgang til den låste bygning, hvor der blev fundet stiklinger af hampplanter, som blev dyrket under sollyslamper.
50-årig mand mistænkt for hashproduktion
På førstesalen af staldbygningen var et stort fuldt udstyret skunklaboratorium, hvor der blev fundet 72 cannabisplanter og 3049 gram færdigproduceret skunk i et større skunklaboratorium.
Alle hashplanterne og udstyret til skunklaboratoriet blev beslaglagt og taget med af politiet.
Hashproduktion kan kædes sammen med en 50-årig mand, som er tilmeldt på adressen.
- Det der var specielt var, at man fandt materialer, der tydede på, at man var i gang med at udvide. Der var et fuldt etableret skunklaboratorium på første sal, men i stueplanen var der et mindre ét, og der var man i gang med at udvide.
- Der stod forskellige remedier - der var både kimplanter, lamper og materialer til at udvide produktionen, siger Charlotte Tornquist, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi, og tilføjer:
- Der blev også fundet tre kilo færdigt produkt.
Stjal strøm uden om el-måler
Politiets efterforskning af sagen pegede desuden på, at der blev stjålet strøm i forbindelse med skunkproduktionen.
El-selskabet blev tilkaldt til at undersøge sagen, hvilket bekræftede mistanken. Til staldbygningen blev trukket et kabel, som gik uden om el-måleren.
- Det er en meget kostbar affære at have al den her varme – der er forskellige varme-blæsere og LED-lamper, der giver den særlige form for lys, som planterne har brug for. Det koster rigtig meget strøm. Derfor ser vi typisk, at man tilkobler el-nettet uden om måleren, så man ikke skal betale, siger Charlotte Tornquist.
El-selskabet laver nu en rapport og en beregning på, hvor mange kWh strøm, som ejeren af ejendommen er mistænkt for at have stjålet. Han vil i den forbindelse blive præsenteret for et ikke ubetydeligt erstatningskrav.