Odsherred Zoo Rescue har et stort ønske. En statsfinansieret pulje, som zoologiske haver kan søge specifikt til at arbejde med overskudsdyr og såkaldte rescue-dyr. Det vil sige dyr, der har været brugt som forsøgsdyr, er blevet tvangsfjernet eller er blevet ulovligt indført i landet.
Og efter flere års arbejde er det lykkes dem at få ønsket bragt op i Folketinget. Det fortæller Joan Thygesen, der er stifter af og direktør i Odsherred Zoo Rescue.
I sidste uge havde hun foretræde for Folketingets Kulturudvalg, hvor hun præsenterede sit ønske.
Her forsøgte hun på det kvarter, hun var tildelt, at forklare kulturudvalget, hvorfor der er brug for en pulje til arbejdet med de eksotiske rescue-dyr.
Det her skulle vi måske have været opmærksomme på noget før. Sådan er det med så mange ting
- Jeg lagde vægt på, at jeg er Danmarks første og eneste rescuecenter for eksotiske dyr. Det vil sige et sted, som har zoo-status og opfylder alle de krav, som zoologiske haver skal opfylde, men hvor jeg også tager mig af eksotiske dyr. Og så fortalte jeg dem, at jeg ikke synes, det er en enmandsopgave, fordi det er faktisk temmelig hårdt, og at vi godt kunne tænke os at få lov til at søge nogle midler fra en pulje, ligesom andre zoologiske haver kan, siger hun.
Kulturudvalget vil bede ministeren forholde sig til støtteordning
Efter Joan Thygesens foretræde i kulturudvalget diskuterede udvalgets medlemmer, hvad der kunne blive gjort. Formand Hans Christian Schmidts (V) indtryk var, at sagen blev taget meget alvorligt i udvalget.
- For mit eget vedkommende kan jeg godt betænke mig selv, at det her skulle vi måske have været opmærksomme på noget før. Sådan er det med så mange ting, men vi blev i hvert fald opmærksomme på det, da hun var inde og fortælle om det. Det gjorde dybt indtryk, siger Hans Christian Schmidt.
Udvalget har valgt at bede kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) forholde sig til, om der eksempelvis skal laves en pulje, som Joan Thygesen kan søge til Odsherred Zoo Rescue.
- Når vi er i stand til at give til de almindelige zoologiske haver, så vil jeg da gerne høre kulturministeren forklare, om vi ikke også skulle give til de her. Det må vi så prøve at snakke med hinanden om. Vi prioriterer midler hver dag, siger formanden for kulturudvalget.
Hans Christian Schmidt tror, at der kommer afklaring enten før eller lige efter sommerferien.
Afhængig af støtte
En statsfinansieret pulje er et stort ønske for Joan Thygesen, fordi det ifølge hende er svært at få indtægterne til at passe med udgifterne, når man driver zoologisk have på den måde, som de gør i Odsherred.
- Indtægterne fra billetter, maden og souvenirs dækker cirka halvdelen af de omkostninger, der er ved at drive det her sted. Normalt har jeg brug for at få 50 procent af omsætningen udefra, og der søger jeg jo så fonde og hos private, firmaer og så videre. Men der er desværre en stor tendens til, at de meget store fonde siger nej til os og ja til andres store prestigeprojekter med meget store bygninger til meget store beløb, som vi næsten kunne lave to rescuecentre for, siger hun.
Joan Thygesen ved godt, at hun med en anden forretningsmodel kunne være mindre afhængig af støtte, men det er særligt rescue-dyrene, hun brænder for at tage sig af.
- Der er mange omkostninger ved eksotiske dyr. Hvis jeg ville gøre det rigtig nemt for mig selv og kun tænkte på penge, så kunne jeg bare proppe to dyr ind i alle anlæg, og så kunne de sidde der og få nogle søde unger. Så havde mit liv været fantastisk let, men det er ikke den vej, jeg har valgt at gå, siger hun.
Minister skal svare på ønsket
Efter præsentationen er ønsket blevet stillet direkte til kulturminister Anne Halsboe-Jørgensen (S), som nu skal tage stilling til, om hun vil oprette en pulje, der er øremærket en indsats for eksotiske overskudsdyr og rescue-dyr.
En sådan pulje vil ifølge Joan Thygesen gøre en stor forskel for Odsherred Zoo Rescue, som kæmper for at kunne dække udgifter til driften. En sådan pulje også betyde, at hun kan tage flere dyr ind, end hun kan i dag.
- Det vil gøre den forskel, at vi kan sige ja til flere dyr. Og det vil gøre den forskel, at vi har råd til mere vedligeholdelse der, hvor vi allerede har taget nogen ind. Det vil gøre en forskel, når vi kæmper med store dyrelægeregninger, og det gør vi jo hele tiden. Og det vil gøre, at vi kan trække vejret lidt mere om vinteren, hvor der er seks måneder uden indtægt, siger hun.
Kan motivere andre zoologiske haver
Derudover håber og tror Joan Thygesen, at en pulje øremærket eksotiske overskudsdyr og rescue-dyr kan anspore andre zoologiske haver til at tage del i opgaven med at tage sig af dem.
- Jeg håber, at mange af de andre zoologiske haver vil åbne op og give noget plads, for der er et behov, jeg ikke kan dække alene, siger Joan Thygesen.
Der er ifølge Joan Thygesen nemlig ikke ret stor interesse for rescue-dyr i dag.
- Jeg er her egentlig ikke for at kritisere nogen, det er ikke mit ærinde her, men de lægger jo vægt på at vise en samling af dyr, som er helt perfekte, hvor det i deres øjne handler om gener, og at vi bevarer truede dyr. Det kan jeg rigtig godt forstå, det gør vi andre også, men jeg tænker bare, at der burde være plads til at tage det ansvar. Når nu vi bruger forsøgsdyr, så synes jeg, vi har et ansvar for at give dem en god tid resten af deres levetid, siger hun.