De er frustrerede, kede af det og bange.
De borgere, der har spist kød fra de køer, der har græsset i Korsør Nor, risikerer at have høje værdier af giftstoffet PFOS i sig. Men indtil videre ved de ikke, hvor de skal gå hen for at få svar på, hvor høje mængder de har i kroppen.
Derfor har 28-årige Cecilie Roland taget sagen i egen hånd.
Det vil gøre ondt i mit hjerte, hvis ikke jeg kan amme mit barn
- Jeg er gravid i syvende måned og har brug for svar, inden jeg skal føde. Derfor gik jeg i gang med at finde ud af, hvem der kan undersøge min familie og mig, siger Cecilie Roland.
Hendes far er formand for Korsør Kogræsser- og Naturplejeforening. De omkring 50 medlemmer har haft fælles køer gående ved Korsør Nor og delt kødet mellem sig, og de seneste 15 år har Cecilie Roland og familien spist kødet.
For nylig viste det sig, at kødet indeholdt høje mængder af det giftige flourstof PFOS. Stoffet er blandt andet brugt i brandskum, og det er havnet i noret fra den nærliggende brandskole, hvor brandskummet har været anvendt.
Egen læge har ikke kompetencen
Medlemmerne havde håbet, at Styrelsen for Patientsikkerhed ville hjælpe dem med at blive undersøgt og fulgt fremadrettet for at holde øje med, hvad der kan være af eventuelle følgevirkninger, men styrelsen skrev på mail til TV2 ØST fredag, at borgerne skulle opsøge egen læge.
Problemet er bare, at lægerne ikke kan teste for PFOS, og det er heller ikke alle, der ved, hvad de skal henvise borgerne til for at få hjælp.
- Min egen læge vil rigtigt gerne hjælpe, men hun ved ikke nok om det. Derfor gik jeg i gang med selv at google og fandt ud af, at de kan undersøge for PFOS på Bispebjerg Hospital, fortæller Cecilie Roland.
Hun vendte derfor tilbage til egen læge for at få en henvisning til Bispebjerg, og nu venter hun på at få en tid til sig selv og sine to børn.
- Jeg har brug for svar hurtigt, så jeg ved, om jeg skal amme mit barn, og så er jeg bekymret for mine to piger, der er syge rigtig tit. Jeg vil gerne finde ud af, om det har noget at gøre med, at de har spist det her kød, siger Cecilie Roland.
Ondt i hjertet
PFOS øger risikoen for blandt andet kræft, hormonforstyrrelser, lavere fødselsvægt og et lavere immunforsvar. Kvinder udskiller PFOS gennem blandt andet modermælk, og derfor er det afgørende for Cecilie Roland at blive undersøgt hurtigt.
- Det vil gøre ondt i mit hjerte, hvis ikke jeg kan amme mit barn, og derfor kan jeg da også blive irriteret over, at myndighederne ikke tager os alvorligt. Jeg føler, jeg er kommet lidt videre nu, men det er jo kun, fordi jeg selv har undersøgt, hvor jeg skal gå hen, siger Cecilie Roland.
Også Mie Rasmussen, der har været medlem af Korsør Kogræsser- og Naturplejeforening de seneste fem år, er bekymret. Hun har to børn på henholdsvis seks og otte år.
- Jeg er bange og gal over, at ingen tager ansvar for det her og hjælper os med at blive undersøgt. Mine børn skal testes, og det skal gå hurtigt. Jeg er desperat for at få hjælp, siger hun.
Korsør er bare den første i rækken
Både Slagelse Kommune, Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin og har forsket i PFOS, samt de berørte borgere så gerne, at sundhedsmyndighederne gik ind i sagen.
Der ligger adskillige brandskoler rundt om i landet, og sagen i Korsør er formentligt bare den første i rækken. Derfor bør der laves en skabelon for, hvordan man håndterer både borgere og omfanget af forureningen, lød det tirsdag fra Slagelse Kommunes borgmester, John Dyrby Paulsen (S).
Både han og Kenneth Nielsen fra kogræsserforeningen har sendt mail til Sundhedsministeriet i et forsøg på at få hjælp. Derudover har folketingsmedlem Rasmus Vestergaard Madsen (EL) tirsdag stillet spørgsmål til både sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og miljøminister Lea Wermelin (S) om sagen.
TV2 ØST har tirsdag spurgt Styrelsen for Patientsikkerhed om, hvad der er argumentet for ikke at gå ind i sagen. Onsdag lyder svaret, at styrelsen ikke har yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt. Den fremhæver fra et svar i sidste uge, at "borgere, der er syge eller bekymret for deres helbredstilstand, altid anbefales at opsøge egen læge. Egen læge kan lave en konkret lægefaglig vurdering og på den baggrund også vurdere, om borgeren skal henvises til udredning på for eksempel en miljø- og arbejdsmedicinsk klinik."