Benamputationer i Region Sjælland: Sygehusjournaler for tre år skal nu gennemgås

Styrelsen for Patientsikkerhed og Region Sjælland er efter to møder torsdag og fredag i denne uge blevet enige om, at Region Sjælland nu kontakter alle patienter, som i årene 2016-juni 2022 har gennemgået en amputation, pr. brev i e-Boks eller via et fysisk brev. 

Derudover skal regionen gennemgå patientjournaler fra perioden 2019 til første halvår af 2022. I perioden 2019 til 2021 drejer sig i alt om 666 borgere, der har fået en amputation og samtidig vil man gennemgå de amputationer, der har været i første halvår af i år. 

Regionen vil begynde med at se på borgere, hvor man ud fra en faglig vinkel vurderer, at sandsynligheden for fejl er størst, og Region Sjælland vil løbende drøfte resultaterne af undersøgelserne med Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Vi har haft en konstruktiv dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed. Vi havde i vores handleplan lagt op til et lærende perspektiv, så vi kunne udvikle fremadrettet. Men det styrelsen ønsker, er, at vi kigger bagud, og det er klart, at patienterne skal kunne føle sig trygge og sikre på, at de bliver hørt, hvis de er i tvivl, siger Jesper Gyllenborg, koncerndirektør i Region Sjælland.

Styrelse er ikke tilfredse

I disse dage har der været travlhed hos administrationen i Region Sjælland, der har fået en ordre fra Styrelsen for Patientsikkerhed om at finde frem til de patienter, der eventuelt kan have fået en benamputation unødvendigt.

I første omgang havde regionen meldt ud, at de patienter og pårørende, der måtte være i tvivl, om de har fået den rette behandling, og som er i tvivl, er velkomne til at kontakte Patientvejledningen, der har udvidet sin telefontid på alle hverdage.

Men det stillede Styrelsen for Patientsikkerhed sig ikke tilfreds med.

- Vi er nødt til at få et møde med Region Sjælland om, hvad der skal ske med de patienter, der muligvis er blevet unødigt amputeret, altså det bagudrettede forløb. Vi har brug for en betrygning i, at de tager kontakt til alle patienter, der kan have krav på erstatning. Det er ikke alle, der har de nødvendige ressourcer til selv at ringe ind og stille de rette spørgsmål, sagde Anette Lykke Petri onsdag til TV2 ØST.

I alt har 1.311 borgere fået en benamputation i Region Sjælland fra 2016 til 2021. Dermed er Region Sjælland den region i Danmark, der har det højeste antal benamputationer, og der foretages mere end 70 amputationer pr. 100.000 borgere, der er over 50 år pr. år. 

Til sammenligning har Region Hovedstaden og Region Nordjylland faldende amputationsrater, og i 2021 var raterne i disse to regioner omkring halvdelen af raten i Region Sjælland. Det viser en rapport fra Danske Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, der blev offentliggjort tirsdag i denne uge.

Rapportens konklusion er, at der er store variationer mellem hvor mange amputationer regionerne udfører. Perioden fra 2019 til 2021 er den del af perioden, der har den største variation mellem regionerne i undersøgelsen, så det er derfor denne periode, som Region Sjælland skal fokusere på.

Rapporten er blevet til på baggrund at amputationssagen fra Region Midtjylland, hvor det har vist sig, at op mod 47 patienter om året kunne have undgået amputation, hvis de havde fået den rette forebyggende behandling. I Region Midtjylland er der i øjeblikket indkaldt karkirurger fra hele landet til at hjælpe med at gennemgå 1800 journaler, hvilket er et meget omfattende arbejde. 

Rapporten ridser regionale forskelle i behandlingen og antal benamputationer op, men handler ikke om, hvorvidt der er begået fejl i de enkelte patientforløb. Men på baggrund af rapporten har regionen gennemgået området, og Forretningsudvalget i Region Sjælland vedtog tirsdag en handleplan for, hvordan man kan få antallet af benamputationer ned. I planen vil man fokusere på fem områder: Faglig udvikling, tidlig opsporing af patienter i risikogrupper, styrket kapacitet til flere karkirurgiske behandlinger, rådgivning til amputerede patienter og forløbs- og journalgennemgang for at opnå viden og læring.

- Vi havde jo indledningsvist lagt op til et mere lærende og undersøgende perspektiv, som særligt havde sigte på at skaffe viden, så vi kunne udvikle det fremadrettede tilbud. Det styrelsen har ønsket er, at vi også kigger mere grundigt bagud, selv om undersøgelsen ikke er designet til at afdække, om der er foregået fejl, men er designet til at se på, om der er variation mellem regionerne. Men det har vi været i dialog på, og vi er landet på, at vi gør på den måde, som vi nu foreslår, siger Jesper Gyllenborg. 

Er det kommet bag på jer, at I nu skal kigge bagud?

- Jeg synes, at vi i vores indledende handlingsplan havde tilrettelagt det på en måde, så vi både så fremad og bagud. Men i dialog med patientforeningerne og styrelsen har vi konkluderet, at det er det rigtigste at lave en bredere bagudrettet undersøgelse.

I er blevet presset, er du tilfreds med den plan, der ligger nu?

- Mit perspektiv er, at vi hele tiden skal have et lærende sundhedsvæsen, som hele tiden udvikler sig, og at vi sørger for, at det tilbud, vi har, er et godt tilbud. Vi skal have et sigte på, at patienterne skal have en tryghed, og når vi gør det på den her måde, så får vi sikret, at patienterne bliver hørt.

Det her er ekstraarbejde for jer, havde du håbet, at de udvidede åbningstider i Patientvejledningen var nok i forhold til det bagudrettede?

- Det er klart, at jo flere ressourcer man bruger på det bagudrettede, jo mere går det ud over dét, som er aktuelt. Situationen i Region Sjælland er, at vi har seks-syv karkirurger ansat, som er beskæftiget med at behandle og udrede patienter, og jo mere vi skal bruge af deres tid på det bagudrettede, jo sværere bliver det at få tingene til at hænge sammen. Men det tror jeg nu nok, at vi kan løse med den model, vi har fremsat her, siger Jesper Gyllenborg.