Besparelser på vej - flere busruter kan lide døden

Når busruter lukker søger folk primært over i biler, siger udvalgsformand i Danske Regioner til avis.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel


Både i år samt næste år varsles der over en bred kam nedskæringer i busdriften.

Det viser en opgørelse fra Trafikselskaberne i Danmark, der repræsenterer seks danske trafikselskaber.

Det skriver Jyllands-Posten i søndagens avis.

Hos for eksempel trafikselskabet Movia har knap hver tredje af de 45 kommuner, der ejer Movia, varslet besparelser med virkning fra det kommende efterår.

Læs også
Sådan rammer langvarigt sporarbejde Sjælland
Læs også
Sådan rammer langvarigt sporarbejde Sjælland

Region Sjælland besluttede sidste år at frede buslinjerne i 2023 ved at tilføre ekstra penge til området. Men allerede nu har ejerne af Movia, Region Sjælland og Region Hovedstaden, bestilt et katalog over, hvor der kan spares penge i 2024.

Hos Danske Regioner er Anders G. Christensen, formand for udvalget for regional udvikling og EU, bekymret.

- Når vi lukker busruter, søger folk primært over i biler. Dermed bliver der færre passagerer – og færre indtægter. Og så skal vi til at lukke endnu flere ruter. Det er en dødsspiral, vi er kommet ind i, siger han til Jyllands-Posten.

Tallene kan dog stadig ændre sig, fordi alle beslutninger endnu ikke er endelige.

Én milliard forsvundet

Ifølge et nyt notat fra Trafikselskaberne i Danmark er trafikselskabernes økonomi forringet med over én milliard kroner.

Årsagen skal blandt andet findes i stigninger i brændstofpriser ifølge Jyllands-Posten.

Læs også
Vil lave ny taxaordning med ø-præster bag rettet
Læs også
Vil lave ny taxaordning med ø-præster bag rettet

På Christiansborg vil regeringen snart nedsættes et ekspertudvalg. Det skal se på indretningen af bustrafikken og den kollektive trafikbetjening i byerne og yderområder.

Det oplyser transportminister Thomas Danielsen (V) i en skriftlig kommentar til avisen. Han mener, at "det er nødvendigt, at vi ryster posen hårdt".

- Jeg deler bekymringen for, at der kan opstå en negativ spiral med højere priser eller færre afgange, lyder det fra ministeren.


Nyhedsoverblik