Det første år med Sundhedsplatformen: Her var udfordringerne med systemet

Det er et enormt it-system, som erstatter og forener en lang række computersystemer, der tidligere har arbejdet side om side på de sjællandske sygehuse.

Søndag den 25. november er det præcist et år siden, at sygehusene i Region Sjælland lukkede de gamle systemer, og skiftede over til Sundhedsplatformen.

Det skete i en nøje planlagt aktion, hvor brugerne først blev sendt på kursus, hvorefter de gamle systemer blev lukket ned, og deres data konverteret ind i det nye system.

Selve opstarten af de nye systemer kaldes Go-Live - og der var et enormt fokus på det store skift. Mange patienter var sendt til behandling på andre regioners sygehuse i netop de dage, og der var kaldt ekstra personale på arbejde i de kritiske dage omkring skiftet.

Samtidig var mediebevågenheden stor: Systemet havde i halvandet år været i brug på hospitaler i Region Hovedstaden, og herfra var der meldinger om store problemer og meget langsomme arbejdsgange som følge af den nye it-platform.

Vi fortæller her historien om den store it-platform, og de store udfordringer, der har været med at få systemet til at virke.

Det følgende bygger på en omfattende aktindsigt i kommunikationen mellem Region Sjælland og tilsynsmyndigheden Styrelsen for Patientsikkerhed i perioden fra Go-Live og indtil sommeren 2018. 

På sygehusene i både Region Hovedstaden og Region Sjælland havde man i årene op til skiftet til Sundhedsplatformen brugt it-systemet Opus til at holde styr på patienternes journaler.

Region Sjælland brugte en lidt nyere udgave af Opus, end man gjorde i Hovedstaden, men der var tale om en teknisk platform, der ikke fulgte med udviklingen, og som eksempelvis krævede, at man brugte en så gammel version af Windows, at man skulle betale millioner til Microsoft for at få sikkerhedsopdateringer.

Derfor besluttede de to regioner at gå sammen om at købe et nyt system til patientjournaler.

En række kandidater bød på systemet. Især IBM og Cerner var de vigtigste konkurrenter til den amerikanske virksomhed Epic, der kandiderede med Sundhedsplatformen.

Selvom brugerne pegede på Cerners løsning, valgte regionerne i 2013 at satse på Epic. Årsagen var, at Sundhedsplatformen var den virksomhed, der mest omfattende inkluderede mange systemer på sygehusene.

Forventningerne var høje, som det her beskrives i en pressemeddelelse:

Med den nye sundhedsplatform får sundhedspersonalet i Region Hovedstaden og Region Sjælland en moderne, fleksibel og sammenhængende klinisk it-arbejdsplads. Sundhedspersonalet får et stabilt og integreret standardsystem, mod flere systemer tidligere, hvilket minimerer dobbeltindtastninger og giver et samlet overblik over patientens oplysninger. Den nye løsning kommer til at give sundhedspersonalet i de to regioner en markant forbedret it-understøttelse af deres arbejde.

Epic var et af de dyreste bud - men en beregning i regionerne tydede på, at systemet over tid var det billigste. Det kunne automatisere rigtig mange af de processer, som tidligere blev foretaget af især lægesekretærer og sygeplejersker. Modsat Region Hovedstaden budgetterede Region Sjælland ikke med besparelser som en følge af Sundhedsplatformen. Derfor undgik regionen da også den kritik, som Rigsrevisionen i sommeren 2018 rejste af forarbejdet til indkøbet.

Sundhedsplatformen endte med samlet set at koste 2,8 milliarder kroner, og det blev taget i brug første gang i forsommeren 2016.

Det startede i Region Hovedstaden, hvor Herlev og Gentofte Sygehuse i maj 2016 tog systemet i brug. Dernæst i november 2016, hvor systemet blev indført på Rigshospitalet og Glostrup Hospital, i marts 2017, hvor Nordsjællands Hospital, Amager, Hvidovre Hospital og Bornholms Hospital blev koblet på systemet - og sidst i maj 2017, hvor Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samt Region Hovedstadens Psykiatri blev tilsluttet systemet.

Den 25. november 2017 var tiden inde til Go-Live i Region Sjælland. Opmærksomheden på systemet var enorm.

Efter skiftet til Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden havde der vist sig mange alvorlige problemer, og både læger og sygeplejersker havde svært ved at nå lige så meget, som de havde nået før.

Systemet var alt for svært at bruge, fortalte de igen og igen.

Datoen for Go-Live var nøje koordineret til at ligge efter kommunalvalget, der blev afholdt den 21. november. Sundhedsplatformen undgik dog ikke at blive et tema i valgkampen, hvor SF's Tina Boel foreslog at udskyde Go-Live, indtil alt var kommet i orden i Region Hovedstaden.

Jeg ved, at der arbejdes intensivt med løsninger på de udfordringer, det nye it-system og organiseringen stiller. Men ironien i det er, at meget af den know-how, som relativt få folk har på området, allerede nu spredes videre til de sjællandske hospitaler for at forberede implementeringen dér i november. Derfor opfordrer vi i SF vore sjællandske regionsrådskollegaer til at udvise rettidig omhu og straks efter sommerferien beslutte at udsætte indførslen af Sundhedsplatformen på Region Sjællands hospitaler indtil vi har sikkerhed for, at systemet virker i Hovedstaden, hed det i SF forslag, der også blev optrykt som et læserbrev i de lokale aviser.

Et notat fra ledelsen i Region Sjælland slog dog fast, at det ville koste et trecifret millionbeløb at udskyde Go-Live, da mange systemer allerede var opsagt, og at selve opstarts-organisationen til Sundhedsplatformen så skulle forlænges. Det var en beslutning, man besluttede at fastholde i Regionsrådet.

Der var imidlertid bekymring for Sundhedsplatformen og introduktionen i Region Sjælland.

Region Sjælland skulle før introduktionen svare på spørgsmål fra ikke bare Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet og Styrelsen for Patientsikkerhed, men også fra Ældreministeriet om den beredskabsplan, der var sat i gang for at aflaste regionen i den første tid med det nye system. Startperioden blev kaldt hypercare.

Her var en række patientgrupper sendt til behandling i Region Hovedstaden og i Jylland. Spørgsmålet var dog, om beredskabsplanerne var gode nok? 

Region Sjælland fik imidlertid lov til at fortsætte frem mod Go-Live - men mange holdt vejret, da der for alvor blev trykket på den store startknap i Region Sjælland.

Samtidig var der bekymring for de tekniske systemer og konverteringen af data fra Opus til Sundhedsplatformen. Allerede før Go-Live i Region Sjælland bad Styrelsen for Patientsikkerhed om en orientering om status på projektet.

Her redegjorde Region Sjælland for "systemernes parathed". Fokus var især på, hvor mange brugere, der var uddannet i at bruge Sundhedsplatformen, men også det omdiskuterede modul til håndtering af medicinordinationer og recepter blev drøftet.

Integrationen virker, men workflow opleves tungt for klinikkerne, lyder meldingen fra Region Sjælland. 

De oplyser, at producenten Epic arbejder på at optimere workflowet, så det bliver lettere at pause lægemidler i en periode. Også MDA, der er sygeplejerskernes værktøj til at styre uddelingen af medicin, blev drøftet. Her blev en række konkrete indsatsområder ridset op.

Regionen var dog bekymret for implementeringen, og pålagde allerede før Go-Live at få månedlige rapporter om udviklingen - og ville straks informeres, hvis der var akutte hændelser, der kunne true patientsikkerheden. Det fremgår af et notat, som styrelsen sendte til Region Sjælland den 21. november 2017.

Det vil være helt afgørende for styrelsen at kunne følge implementeringen allerede fra Go-Live og frem, skriver styrelsen blandt andet i notatet.

I første omgang gjaldt kravet om særlig afrapportering frem til marts 2018. Det er siden blevet forlænget på grund af de mange problemer med at få Sundhedsplatformen til at virke efter hensigten. Et notat, som Styrelsen flere gange hentyder til, når de er utilfredse med mængden af informationer om hændelser, der er forårsaget af brugen af Sundhedsplatformen i Region Sjælland.

Go-Live skete midt om natten. Næste morgen stod journalisterne i kø for at høre, hvordan det var at arbejde på den nye platform, og om alt var gået, som det skulle. Journalisternes aftaler blev dog med kort varsel aflyst af Region Sjælland - angiveligt for at give medarbejderne ro. Der var ingen meldinger om problemer, oplyste pressefolkene i telefonen til journalisterne.

Den første melding om problemer var dog allerede indløbet på dagen, hvor Sundhedsplatformen blev aktiveret.

Fra Go-Live den 25. november var der nemlig en kendt fejl i udskrivningsbrevene fra Region Sjælland til kommuner og de praktiserende læger. I udskrivningsbrevenes medicinlister stod der nemlig ikke slutdato på behandlinger med medicin.

I forbindelse med Go-Live skete der også en række utilsigtede hændelser, da de gamle patientdata blev lagt ind i det nye system. Således fik 19 patienter ved en fejl flettet deres journaldata sammen. Også en henvisning af en kræftpatient til undersøgelse og behandling på Herlev Sygehus gik tabt, da henvisningen fandt sted samme dag, som det gamle it-system Opus blev lukket ned for at få de eksisterende data lagt ind i Sundhedsplatformen. En senere undersøgelse af forløbet tyder dog på, at henvisningen ikke var blevet håndteret korrekt i det gamle system Opus i timerne op til, at systemet blev sendt i luften.

Kravet om akut afrapportering til Styrelsen for Patientsikkerhed kommer i brug den 6. december 2017, hvor styrelsen telefonisk orienteres om det, som Region Sjælland kaldte en Major Incident, en alvorlig hændelse. Et nedbrud i Sundhedsplatformen betød, at regionen ikke kunne sende eller modtage en række informationer fra de praktiserende læger og kommunerne. Det drejede sig blandt andet om laboratoriesvar, EKG- (hjerte-undersøgelser) og EKKO-undersøgelser (ultralydsundersøgelser).

Ifølge en senere rapport til Styrelsen for Patientsikkerhed fra Region Sjælland blev så godt som al ekstern kommunikation ramt - også meddelelser om indlæggelser, henvisninger til behandling, svar fra eksempelvis celleundersøgelser og blodbanker foruden bestillinger af røntgenbilleder. Sidstnævnte blev dog kun forsinket i nogle timer.

Alene i de første to uger efter implementeringen af Sundhedsplatformen var der melding om i alt 800 såkaldte utilsigtede hændelser på sygehusene. I den samme periode året før var antallet af hændelser på 379 hændelser.

Det er dog i høj grad medicinmodulet, der skaber problemer, viser de mange gennemgange af data fra systemet. Igen den 17. januar 2018 beder styrelsen Region Sjælland om en redegørelse for medicinmodulet.

I en statusrapport den 23. januar til Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser Region Sjælland, at der ganske rigtigt er udfordringer i medicinmodulet, der blandt andet arbejder meget langsomt.

Alene den første måned med Sundhedsplatformen fortsatte problemerne i december måned.

Fire gange gik systemet til bestilling af blodprøver ned, medicinmodulet kørte meget langsomt, og ved en hændelse var det ikke muligt at åbne EKG-svar, oplyser Region Sjælland i en indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed.

I løbet af måneden blev der således registreret 839 utilsigtede hændelser, mod 602 i samme periode året før. I en rapport til Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser Region Sjælland, at det især er medicinmodulet og i nogle tilfælde dens evne til at kommunikere med Det Fælles Medicinkorts muligheder, der fører til fejl.

Også kommunikationen med interne og eksterne parter har givet anledning til hændelser - eksempelvis ved bestilling af prøver, svar på prøver og når der skal sendes genoptræningsplaner eller beskeder om særlige medicinske behov til en kommune.

Region Sjælland er enig i, at medicinmodulet i Sundhedsplatformen kan opleves besværligt at arbejde med. Samtidig skal det dog påpeges, at systemet virker, og at der ikke er konstateret alvorlige utilsigtede hændelser i forbindelse med brugen. Det skyldes blandt andet, at lægerne kontrollerer ordinationerne og dermed patientsikkerheden, hedder det i rapporten til styrelsen.

I rapporten redegøres der dog for en særlig hændelse, hvor en patients blodtryk steg bekymrende meget, fordi det var for uklart i Sundhedsplatformen, hvordan selvadministreret medicin skulle styres.

Rapporten til Styrelsen for Patientsikkerhed betød, at Region Sjælland blev beordret til at lave en særskilt rapport om netop medicinmodulet to uger senere. Region Sjælland bad dog senere styrelsen om mere tid, da en række problemer blev forsøgt løst med en opdatering af systemet.

Da rapporten kom den 23. februar, tegnes der et billede af komplekse problemer med systemerne.

Medicineringsmodulet er alt for svært at bruge - og der er store problemer med lægemidler ordineret under ambulante besøg på sygehuset, ligesom overblikket over forskelle mellem ordinationer af medicin uden for hospitalet og på hospitalet mangler.

Samtidig omtales nu for første gang nogle af de problemer, der senere skal vise sig at blive centrale i forhold til fejl: Der er nemlig problemer med eksempelvis print af medicinmærkater, udlevering af medicin i ambulatorier, ved orlov fra indlæggelser og ved udskrivelse - samt kvalitetskontrol af medicin, som gives i forskellige dosis hen over et døgn.

De mange og omfattende problemer betyder, at Styrelsen for Patientsikkerhed beder Region Sjælland om at komme med en ny rapport over problemerne to måneder senere.

Kritikken og presset mod Sundhedsplatformen fortsætter dog med at vokse i pressen såvel som blandt personalet på sygehusene.

Læger og andet sundhedspersonale fortæller i stigende omfang om deres problemer - blandt andet i form af en travlhed, så de kan nå at tilse færre patienter.

Mens der i medierne skrives kronikker og stilles op til interview, så bliver en række indberetninger om utilsigtede hændelser sendt til Styrelsen for Patientsikkerhed. Samtidig fortæller patienter, at de har svært ved at finde ambulante tider til deres behandlinger. Blandt andet står en kræftpatient frem på TV ØST den 30. marts.

- Jeg er indstillet på at dø, men jeg har jo ikke lyst til at dø før tid. Som patient vil man jo gerne have, at ens forløb kører, som det skal. Derfor gør det mig nervøs, når jeg ikke kan modtager tid til min næste behandling, siger Anne Bülow Clausen, efter sundhedspersonalet havde måttet opgive at finde en snarlig tid til hendes kemobehandling.

Et større nedbrud i Sundhedsplatformen kom den 22. marts, hvor et fiberkabel blev gravet over, og Sundhedsplatformens henvisningsmodul stod af i så mange timer, at nødsystemet blev fyldt og henvisninger gik tabt. De blev dog efterfølgende genskabt ved manuelle gennemgange på de enkelte hospitaler.

Der er samtidig et stigende antal meldinger om mere alvorlige problemer, der viser sig.

Under behandling af en kritisk syg patient på medicinsk afdeling på Roskilde Sygehus var det ikke muligt for en overlæge at se patientens journal.

Hændelsen fandt sted den 29. marts 2018, hvor lægen igennem seks timer og med hjælp fra Sundhedsplatformens Helpdesk og afdelingens sygeplejersker forsøgte at få mulighed for at læse i journalen. Lægen kunne hverken få lov til at se blodprøver eller justere på behandlingen af patienten.

Den dybt frustrerede overlæge skrev en bekymringsmeddelelse til Styrelsen for Patientsikkerhed, som styrelsen senere bad Region Sjælland undersøge.

Et efterfølgende opklaringsarbejde foretaget af Region Sjælland afslørede, at det var længden på patientens journal, der skabte problemerne. Patienten havde været igennem et langt behandlingsforløb - og journalen var til sidst blevet så stor, at den ikke kunne vises på hans skærm.

Der er foretaget både tekniske og byggemæssige tilretninger, og der arbejdes fortsat på at optimere performence, skriver Region Sjælland i en rapport om sagen til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det kommer også frem, at ordinationen af en række typer medicin, der skal gives løbende, er vanskelig at få overblik over i Sundhedsplatformen. Skal en patient eksempelvis kontinuerligt have glukose via drop, så står det ikke på oversigten i Sundhedsplatformen. Istedet er der en procedure, som blot vil forny poserne, når de er tomme.

I februar måned var der 151 utilsigtede hændelser på sygehusene, der kunne relateres direkte til Sundhedsplatformen.

Det er fortsat medicinmodulet og overleveringer i form af indlæggelses- og udskrivelsespapirer foruden medicinlister, der giver problemer.

Da Region Sjælland kom med i Sundhedsplatformen betød det, at to forskellige behandlingskulturer på sygehusene skulle håndteres i det samme it-system og af det samme medicineringsmodul.

Det kan være med til at gøre alt meget komplekst - og med Sundhedsplatformen gav det også anledning til fejl i en sag, der handler om behandling af børn, der lider af kræft.

I Region Hovedstaden blev kemobehandlingen til børn uddelt efter individuelle beregninger skræddersyet til den enkelte patient - mens man i Region Sjælland ordinerede medicinen ud fra standarddoser.

Planlæggerne kendte problemet allerede før, at Region Sjælland indførte Sundhedsplatformen. Det blev blandt andet drøftet, at den kontrolprocessen ikke kunne gennemføres som normalt.

Via manuelle lister blev hospitalerne advaret om problemerne. Alligevel skete der fejl, da Region Sjælland skiftede til Sundhedsplatformen.

En af problemerne var, at Sundhedsplatformen automatisk afrundede den ordinerede dosis kemo, der ellers burde gives i meget præcise doseringer. Samtidig afrundede it-platformen forkert. Problemerne var årsag til en række utilsigtede hændelser, hvor både børn og voksne fik forkerte doser medicin. En patient blev på denne baggrund fejlbehandlet, blev det senere oplyst til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Samtidig gav behandlingen af især tre forskellige kræftsygdomme på grund af dette forhold anledning til en række meldinger om utilsigtede hændelser, fordi de fik deres kemo beregnet forkert.

Det fik dog ikke alvorlige konsekvenser for patienterne, skriver Region Hovedstaden senere i en fælles rapport for Hovedstaden og Region Sjælland.

Selvom der er enorm fokus på medicinmodulet, så meldes der fortsat ind om mange problemer.

Det fortæller Region Sjælland i deres statusopgørelse fra marts måned, der bliver indsendt til Styrelsen for Patientsikkerhed den 24. april.

Situationen omkring kontinuerlige infusioner - når en patient eksempelvis løbende skal have glukose direkte i blodet - er fortsat til stede. Det betyder, at sygeplejersker godt kan se ordinationen i systemet, indtil den første pose er hængt op. Derefter bør man løbende udskifte poserne - men det er ikke til at se i medicin-overblikket, forklarer regionen.

Sundhedsplatformen arbejder på, at det bliver muligt at se infusionen på MDA, fx som “gået ud”, skriver Region Sjælland om hændelsen. Det viser sig dog senere at være en større manøvre, der kræver et udviklingsarbejde.

En række konkrete problemstillinger omkring bestemte medicintyper gennemgås. Eksempelvis er der alene for blodtrykssænkende medicin seks initiativer, der skal gøre arbejdsgangene lettere at håndtere for personalet.

En række utilsigtede hændelser - som Region Sjælland beskriver som alvorlige - fører i midten af april til, at 15 konkrete problemer i medicinerings- og kræftbehandlingsmodulet i Sundhedsplatformen bliver identificeret .

I et senere, opfølgende svar oplyser Region Sjælland, at der er tale om fire sager. Her var de tre af sagerne uden patientskader. Men den fjerde sag betød, at en patient muligvis på grund af en fejl med den tildelte medicin først indlægges på en intensivafdeling i fire dage og få dage senere afgår ved døden.

Identifikationen af de 15 punkter finder sted på et møde mellem tre læger og en sygeplejerske fra Roskilde Sygehus og en række repræsentanter fra Region Sjælland, Sundhedsplatformen og leverandøren Epic.

Syv af disse punkter får høj prioritet i forhold til at finde både kortsigtede og langsigtede løsninger.

Tre af problemerne drejer sig om overblik over ordineret medicin, to om hvordan medicin bliver frigivet til patienterne og to problemstillinger, der handler om skift mellem at være patient i ambulant behandling og at være indlagt. Derudover får fem problemstillinger med lægers ordinationsarbejdsgang mellemste prioritet.

Selvom der løbende rapporteres om færre såkaldte utilsigtede hændelser med sundhedsplatformen, så bliver sagerne set udefra mere alvorlige i denne tid.

I forbindelse med et forgiftningstilfælde med gigtmedicinen methotrexat i Region Hovedstaden vælger Region Sjælland i rapporten for april/maj 2018 til Styrelsen for Patientsikkerhed at informere om det, som de betegner som en systemkritisk fejl med betydning for patientsikkerheden.

Sagen er, at der kan opstå fejl, når en ordination af den meget stærke gigtmedicin overføres til Det Fælles Medicinkort - det som eksempelvis de praktiserende læger kan læse med på.

Methotrexat er ifølge indberetningen et højrisiko-lægemiddel, og 15 patienter i Region Sjælland kan være påvirket af fejlen, oplyser Region Sjælland. De kan ikke oplyse om patientskade, men oplyser, at de berørte afdelinger på sygehusene er blevet bedt om at følge op på sagen.

Nu begynder sagerne om medicinmodulet at fylde meget i pressen.

I seks uger gennem august og september fik flere end 3.000 patienter således udleveret forkerte doser paracetamol (det aktive stof i Panodil og Pinex). Her opdagede Giftlinjen på baggrund af en række konkrete sager, at mange patienter fik så meget paracetamol, at der var tale om en forgiftning.

Dengang kom det frem, at der var tale om en forkert opsætning i Sundhedsplatformen. Det blev samtidig slået fast, at ingen patienter var kommet noget til som følge af sagen.

Det var dog noget anden sag med medicinering af kræftpatienter, der udkom næsten samtidig. I september kunne vi fortælle på TV ØST, at 11 kræftpatienter i Region Sjælland tilsyneladende var ramt af et problem, hvor den medicin, som de fik ordineret som ambulante patienter, ikke blev videreført, da de blev indlagt.

Ifølge dagbladet Politiken kan fejlen have kostet én person livet.

Siden viser det sig, at Sundhedsplatformens problemer med at håndtere medicin tilsyneladende har ramt flere end hidtil antaget.

Mens fejlene hidtil har omhandlet eksempelvis evnen til at udveksle data med Det Fælles Medicinkort, så viser det sig, at der nogle gange også bliver udskrevet forkerte informationer på de medicinlister og udskrevne labels, som patienterne modtager.

Det kommer frem, da Region Sjælland i en pressemeddelelse i oktober måned skriver, at i alt 3.829 patienter kan være ramt i de to regioner.

Samtidig skal alle recepter i Region Sjælland siden skiftet til Sundhedsplatformen undersøges igen et år bagud i tiden.

Senest er det i november kommet frem, at robotter, der pakker medicin, har regnet forkert, når de har forsøgt at pakke medicin så effektivt som muligt til patienterne. Det blev oplyst til Regionsrådet i Region Sjælland på det månedlige møde.

427 patienter i Region Sjælland og Region Hovedstaden var påvirket af fejlen. Blandt dem er seks patienter i Region Sjælland, som siden er afgået ved døden. Deres død skal nu undersøges nærmere.

Efter mere end et års drift med Sundhedsplatformen, skal systemet ved udgangen af februar 2019 igennem sin første større opdatering. 

Her skal især de mange udfordringer med medicinmodulet fikses.

Opdateringen burde egentlig være gennemført i november 2018, men er blevet udskudt af Region Sjælland og Region Hovedstaden så den bedre kan times med udrulningen af det nye Landspatientregister. 

Selvom der er tale om en større opdatering af platformen, hvor der især skal skabes et bedre overblik for læger og sygeplejersker i systemet, er opdateringen dog ikke større, end at det formelle navn for Sundhedsplatformen (SP2018) ikke opdateres.

Blandt andet skal kommunikationen med Det Fælles Medicinkort forbedres kraftigt, og der bliver indført en række muligheder for at sætte indtagelsen af et medicinsk præparat på pause i en periode.

Samtidig får systemet en grafisk gennemgang, så overblikket bliver bedre og en lang række arbejdsgange skal gøres mere enkle.

En ting, som især for sundhedspersonalet nok vil vise sig at være en stor forbedring er, at fejlmeddelelserne i systemet i højere grad end nu skal være handlingsanvisende, så lægen eller sygeplejersken i stedet for at kigge på en lidt intetsigende fejlmeddelelse i stedet kan få hjælp til at få løst deres problem.

Ifølge den seneste oversigt over medicinmodulet, som TV ØST har set, skal 19 større og mindre ændringer indføres med den store update.