- Det er bare et lille prik, og så kører det helt af sig selv, siger Daniel Termøhlen Nielsen.
Han har lavet en aftale med sin chef om, at han kan tage en time fri fra arbejde for frivilligt at donere 720 milliliters plasma.
Jeg har derfor været lidt nervøs, men lige nu synes jeg egentlig det er okay
- Det kræver virkelig lidt af mig at hjælpe samfundet på den måde, og der er virkelig folk, der har brug for det, uddyber han.
Men Region Sjælland har brug for langt flere som Daniel Termøhlen Nielsen.
Han er nemlig bare én ud af 50 borgere i Region Sjælland, der donerer plasma, men det tal skal være langt højere, hvis regionen skal tappe nok.
- Vi kan se på det antal donorer, vi får ind, at det ikke er nok til at dække vores behov endnu, fortæller Keld M. Homburg, der er cheflæge i Immunologi i Region Sjælland.
Langt op til målet
Danmark skal være selvforsynende af plasma, og det betyder, at der nu skal tappes som aldrig før.
- Det er faktisk 50.000 donationer om året i regionen, der skal til, før vi kommer op i nærheden af målsætningen, forklarer Keld M. Homburg.
Lige nu tapper Region Sjælland 18 tons plasma om året, men det tal skal inden 2027 op på 32 tons, hvilket er en stigning på cirka 45 procent.
Hvad er plasma?
Blod består af celler og væske. Væsken, som blodcellerne flyder rundt i, hedder plasma.
50-55 procent af vores blod består af plasma.
Plasma indeholder en kompleks sammensætning af hormoner, proteiner, vitaminer, salte og næringsstoffer og kan ikke fremstilles kunstigt.
Plasma bliver brugt til fremstilling af medicin til patienter med et svækket immunforsvar. Det kan fx være kræftpatienter eller patienter med autoimmune sygdomme.
Plasmadonorer kan blive tappet hver 11. dag, da proteinerne i plasma bliver gendannet indenfor en uge.
Kilde: Bloddonorerne Danmark & Dansk Selskab for Klinisk Immunologi
Nyt tappested i Slagelse
Som det femte sted i regionen har man derfor åbnet for en ny blodbank i Slagelse, hvor donorer også kan blive tappet for plasma.
- Det er først nu, jeg har fået det til at lade sig gøre og fået det til at passe ind i mit liv, fortæller Anna Nissen, der er kørt fra Kalundborg til blodbanken i Slagelse for at blive tappet for første gang.
Plasma kan nemlig ikke tappes på mobile tappesteder, og mange donorer kører af egen fri vilje langt væk hjemmefra for at donere.
Udover transporttiden tager tapningen også længere tid, når først man sidder med nålen i armen.
- Det er lidt noget andet og donere blod, for her ligger man alligevel i 45 minutter i stedet for et kvarter, fortæller Anna Nissen, imens hun ligger på briksen i Slagelse blodbank.
- Jeg har derfor været lidt nervøs, men lige nu, synes jeg egentlig, det er okay, siger hun.
Hvem bliver donor?
Ifølge cheflæge Keld M. Homburg er det ikke et bestemt type menneske, der bliver donor. Alligevel deler mange af donorerne et fælles ønske:
- Det er bare helt enkelt et ønske om at hjælpe sine medmennesker. Det er næsten så ædelt og fint, som man kan forestille sig, fortæller Keld M. Homburg.
Af dem der bliver bliver tappet i Region Sjælland, er der dog en bestemt tendens, der går igen.
- Hovedparten af nye donorer, det er kvinder, fortæller Keld M. Homburg og fortsætter:
- Mændene er lidt langsommere om at komme i sving. Det er først, når de har fået børn, at de får meldt sig. Måske er det kvinderne, der får dem afsted, siger han.
Udover kønsforskelle sker det oftere i Region Sjælland, end andre steder i landet, at nye donorer bliver afvist, eller må stoppe tapning af ukendte årsager.
- Det er mystisk, for den tendens skiller lige ved Storebælt, siger Keld M. Homburg, og peger på, at det måske kan være på grund af livsstilsrelaterede sygdomme.
Vil holde åbent om aftenen
For at få flere plasmadonorer i blodbankerne, satser Region Sjælland på at forlænge åbningstiderne, så de frivillige bedre kan finde tid i hverdagen til at blive tappet.
- Vi lever i en hektisk hverdag, og arbejdsmarkedet kræver meget af vores tid, siger Keld M. Homburg.
- Så hvis vi kan få flere aftentapninger, der passer sammen med donorernes hverdag, så tror jeg, at flere vil melde sig, siger Keld M. Homburg.