Venstre retter kritik i sagen om de udskudte brystkræftscreeninger i Region Sjælland, efter endnu flere kvinder har fået udsat deres brystkræftundersøgelser.
Den 25. marts skrev Sjællands Universitetshospital til 5.671 kvinder, at de ikke ville modtage tilbuddet om mammografiscreening rettidigt. Den 23. april fik yderligere 3.406 kvinder samme brev, og i begyndelsen af juni må Sjællands Universitetshospital igen sende breve ud til mellem 1.800 og 2.000 kvinder yderligere.
Det er ikke godt, det er vi enige om, men det er ikke noget, jeg vil kalde en skandale
Som reglerne er i dag skal Region Sjælland overholde et screeningsinterval på to år og tre måneder, men ifølge regionen er intervallet aktuelt to år og seks måneder.
Det er for dårligt, mener Jacob Jensen (V), der også er næstformand i Region Sjælland.
- Jeg synes, at det er en kæmpe skandale. Vi har så mange tusinde kvinder, som står foran en brystscreening for brystkræft, som de sådan set har krav på, og de kan ikke få den til tiden. Det, synes jeg, er et kæmpe problem. Det er ikke godt nok. Det er jo ikke for sjov, at man sætter et bestemt antal år og måneder imellem, at man får de her screeninger, siger Jacob Jensen.
Annemarie Knigge (S), der er formand for sygehusenes behandlingstilbud i Region Sjælland er enig i, at det ikke er godt nok, men hun er ikke enig i, at det er en skandale.
- Det er ikke godt, det er vi enige om, men det er ikke noget, jeg vil kalde en skandale. Det er heller ikke sådan, at det er farligt for kvinderne. Vi skriver jo til dem, når de får den her tre måneders forsinkelse, at hvis de er urolige eller har nogle symptomer, så skal de skynde sig at gå til læge. Så vil de blive henvist til en screening indenfor 14 dage, og så kommer de ind i kræftprogrammet, siger Annemarie Knigge.
Initiativer iværksat
Baggrunden for de mange udsatte screeninger er, at der er syv ledige stillinger indenfor området. Det svarer til 20 procent af den samlede faggruppe. Region Sjælland har forsøgt at ansætte flere, men uden held.
Jacob Jensen kræver, at man skal finde al ledig kapacitet både i det private og hos andre regioner, og at man også skal søge efter relevant personale uden for landets grænser i eksempelvis Sverige eller Tyskland. Det er Region Sjælland dog allerede i gang med, fortæller Annemarie Knigge.
- Vi er fuldstændig enige med Jacob Jensen i, at det her ikke er godt. Det er også derfor, at vi i sygehusregi og politisk for længst har sat en række initiativer i gang, som Jacob Jensen udmærket godt kender, for han har selv været med til at vedtage dem, siger Annemarie Knigge.
På den lange bane har Region Sjælland, i samarbejde med professionshøjskolen Absalon, oprettet en uddannelse for at uddanne flere screeningsassistenter. Uddannelsen starter til august og vil have første hold uddannet lige efter jul. Derudover undersøges det også, om man kan starte en radiografuddannelse.
Derudover har regionen også iværksat en række kortsigtede strategier.
- Det, vi har gjort på kort sigt, er, at vi har spurgt vores personale, om at arbejde udenfor normal arbejdstid og i weekenden. Vi har et samarbejde med Region Syddanmark om at rekruttere noget af deres personale i deres fritid. Vi har brugt det private sådan, at deres kapacitet er fuldt udnyttet til brystkræftscreeninger. Vi har skrevet til tidligere ansatte i regionen, som også har svaret positivt tilbage, og vi har sendt en pamflet ud til alle, der har noget, der minder om uddannelse indenfor det her område, siger Annemarie Knigge.
Derfor har hun også svært ved at se, hvad de ellers skulle gøre.
- Jeg har næsten ikke fantasi til, at man kan sætte mere i gang. Hvis Jacob Jensen har nogle gode ideer til, hvilke andre initiativer der kunne sættes i gang, så tager vi imod dem med kyshånd. Jacob Jensen kender udmærket initiativerne, for han har selv været med til at beslutte dem, siger Annemarie Knigge.
Det er altid en teoretisk risiko, når man udskyder noget
Jacob Jensen mener, at der skal indkaldes så meget personale som muligt, måske også fra Sverige og Tyskland. Er det en mulighed?
- Vi kan ikke stampe personale op, som ikke er der, derfor er vi gået i gang med at uddanne dem selv. Jeg tror, det er svært at få personale fra andre regioner, for de er ligeså pressede, som vi er. Jeg er sikker på, at hvis det er en mulighed at finde personale i Tyskland eller Sverige, så gør vi også det, siger Annemarie Knigge.
Flere kvinder er blevet indkaldt
Der er jo en grund til, at kvinder bliver indkaldt til screening i et interval på to år og tre måneder. Er der ikke en risiko for de kvinder, der ikke får tilbudt en rettidig screening?
- Det er altid en teoretisk risiko, når man udskyder noget. På den anden side, at selvom man har modtaget en brystkræftscreening efter de optimerede to år og tre måneder, så er der ikke noget der forhindre, at du ikke får brystkræft 14 dage senere. Det er ikke en garanti for noget som helst, siger Annemarie Knigge.
Jacob Jensen mener, at organisationen er for sårbar, når syv ikke besatte stillinger, er nok til at få korthuset til at vælte. Hvad tænker du om det?
- Jeg kan ikke forestille mig, at Venstre går ind for, at man skal køre med en overkapacitet. Det vil være en reel konsekvens af det, han siger. Vi kan ikke køre med en latent overkapacitet i sundhedsvæsnet. Det tror jeg også, at Venstre ved.
Annemarie Knigge pointerer, at flere af de 9.000 kvinder, der indtil videre har fået udsat deres screening, er blevet indkaldt.
- Der kommer nogle nye ind, men samtidig er der også kvinder, der får de undersøgelser, de skal have. Det er ikke perfekt, men vi arbejdet alt, hvad vi kan.
Op mod 1.000 nye kvinder vil per måned blive ramt af forsinkelse på indkaldelserne.