Sent søndag aften hørte Erik Markussen og hans kone to skud. De løb udenfor og så en mørk bil køre væk i høj fart. De løb over til deres hest, og kunne konstatere, at den var blevet ramt af 25 hagl i både halsen, nakke og på bagpartiet.
- Det er må jo være sindssyge mennesker, der gør sådan noget, siger Erik Markussen til TV2ØST.
Hesten overlever, men den er i fol, og det er stadig usikkert om det lille føl har klaret sig.
- Det ved vi først, når den er blevet scannet, fortæller Erik Markussen.