Det er formiddag på Kirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Køge. Her kommer patienter til akutte operationer for eksempelvis tarmslyng eller mavesår og til planlagte kræftoperationer og kikkertundersøgelser af tyktarmen.
Pludselig at passe svært syge covidpatienter, det er ikke vores kernekompetance, og den stress fylder i os, så vi skal passe på os selv
Personalet er i fuld gang med de omkring 40 operationer og undersøgelser, som de i gennemsnit udfører hver dag. Sygeplejersker og læger går frem og tilbage til undersøgelsesrummene og henter udstyr, og patienterne ankommer efter tur og bliver modtaget i receptionen.
Men i foråret bremsede den velsmurte maskine op, da coronaepidemien ramte Danmark, og sygehusene gik i gang med at oprette særlige coronaafsnit.
- Fra den ene dag til den anden skulle vi afgive læger, sekretærer, og sygeplejersker til covid-beredskab. Det var jo fuldstænding forståeligt, men det betød, at vi ikke kunne opretholde vores normal produktion, fortæller Lasse Bremholm, der er overlæge på afdelingen.
Artiklen fortsætter under billedet.
I alt blev 40 procent af de kikkertundersøgelser, afdelingens i alt 30 ansatte udfører, sat på pause.
- Vi opretholdt den aktivitet, der var nødvendig for at passe de akutte patienter og kræftpatienterne, men resten blev stoppet. Det gjorde jo så, at der pludselig gik en del læger rundt og sagde: Hvor er alle mine operationer, hvor er alle mine patienter, fortæller Henrik Møller, der er ledende overlæge på Kirurgisk Afdeling.
Det er da bittert at skulle ekstra afsted tidligt om morgenen i weekenden
De næste 14 dage blev patienterne kontaktet personligt over telefonen for at være sikker på, at der ikke var noget, der havde udviklet sig til noget akut. De 1000 patienter, der ikke var akutte, blev sat på venteliste.
Hen over sommeren blev patienterne kontaktet igen, og nu er der travlhed med at få alle patienter ind og indhente 650 kikkertundersøgelser. For at få det til at lykkes har afdelingen udvidet åbningstiden og tager ekstra patienter ind tirsdag og torsdag frem til klokken 18 og i weekenderne.
- Vi har spurgt hver enkelt, om de kan tage ekstra vagter, og vi har lagt vægt på, at det selvfølgelig er helt frivilligt, fortæller overlæge Lasse Bremholm.
Artiklen fortsætter under billedet.
Sygeplejerske Sofie Hasner er en af de sygeplejersker, der i foråret tilbød at være en del af coronaberedskabet og hjælpe på intensiv-covid-afdelingen på Sjællands Universitetshospital i Roskilde. Hun har sagt ja til at tage ekstra vagter i weekenderne i dette efterår.
- Jeg synes da, at det er hårdt, og jeg synes, det er ærgerligt, at det er kommet dertil. Men det er, som det er, og jeg har heldigvis en rigtig dejlig arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden. Men det er da bittert at skulle ekstra afsted tidligt om morgenen i weekenden, fortæller hun.
Håber ikke at skulle lukke igen
Men om det vil lykkes at få afviklet alle pukler i løbet af efteråret afhænger af udviklingen i antallet af smittede med coronavirus.
- Der er en meget stor ubekendt faktor. Hvis der kommer en stor andenbølge og flere coronapatienter, som er så dårlige, at de skal på intensiv, så skal de bruge vores anæstesipersonale (personale, der står for bedøvelse, red.), og så må vi lukke operationer ned igen, siger Henrik Møller.
- Vi håber ikke, at det sker. Vi håber, at folk passer på, så der ikke kommer et højere smittetryk, end der er i øjeblikket, siger Henrik Møller.
For at få ventelisterne ned er der 59 lignende ventelisteprojekter i gang på alle sygehusene i Region Sjælland. Foreløbig er der indhentet 2.800 operationer og 56.000 aftaler. Tilbage på ventelisten er nu cirka 1.700 operationer og 12.000 aftaler, der helst skal nåes inden nytår.
Artiklen fortsætter under billedet.
Men samtidig skal akutsygehusene i Nykøbing Falster, Slagelse, Holbæk og Sjællands Universitetshospital i Køge være klar til at tage imod covid-19 patienter, hvis flere får behov for indlæggelse.
- Det er en udfordring. I øjeblikket sidder vi og kontakter patienter, booker dem ind, og patienterne spørger jo så: jamen, er du nu sikker på, at jeg bliver behandlet?, og der kan vi jo kun sige, nej det er vi ikke, for vi kan ikke være sikre på, at det lykkes, hvis der nu kommer en stigning i antallet af covid-patienter, fortæller Henrik Møller.
Vi holder vejret
På Medicinsk Afdeling, Afsnit M3, på Sjællands Universitets Hospital i Køge er der lige nu otte covid-19 patienter plus en på intensiv, og der er to covid-19 patienter indlagt på Slagelse Sygehus.
- Som det ser ud nu, er antallet af patienter stabilt, men vi holder vejret og er spændte på at se, om tallene vil stige, fortæller direktør på Sjællands Universitetshospital, Niels Würgler.
- Den store forskel er, at i foråret kastede vi alle vores kræfter mod Covid-patienterne og lukkede ned på rigtig meget af den planlagte kirurgi. Men her er det omvendt, fordi lige nu skal vi både tage os af vores covid-patienter. Der kommer flere og flere, der skal indlægges, samtidig med at vi afvikler ventelister indenfor 20 specialer, og det øger kompleksiteten, fortæller han.
Artiklen fortsætter under billedet.
At afvikle operations-pukler og corona-beredskab på én gang er en hårfin balance, der kræver en del af medarbejderne:
- Folk er usikre på efteråret og vinteren. Hvis vi igen bliver taget ud, så skal vi selvfølgelig løse opgaven. Der er ikke nogen, der vil sætte spørgsmålstegn ved, om de skal stille op på et covid-afsnit og passe syge patienter. Men der er en usikkerhed om, hvornår der næste gang pludselig bliver lukket ned, og man så bliver flyttet et andet sted hen og igen skal løse en opgave, som man dybest set ikke er trænet til, fortæller Lasse Bremholm.
- Her er vi jo højtspecialiseret til det, vi laver, men pludselig at passe svært syge covidpatienter, det er ikke vores kernekompetance, og den stress fylder i os, så vi skal passe på os selv nu, fortæller Lasse Bremholm.
Samme oplevelse har sygeplejerske Sofie Hasner.
- Det kan være frustrerende at tænke tilbage på, hvor mange ressourcer der gik til covid-beredskabet i forhold til, hvad vi reelt havde af behov, og jeg oplevede personligt, at vi var længe om at lukke beredskabet ned, selvom antallet af indlæggelser faldt.
- Det har gjort, at vi har mange flere patienter, som vi står og skal have afviklet nu, så det er selvfølgelig vores fritid, der bliver inddraget til det her, og så er der også et økonomisk aspekt, siger Sofie Hasner.
Artiklen fortsætter under billedet.
Direktør på Sjællands Universitetshospital, Niels Würgler, anerkender, at personalet har ydet en enorm indsats.
- Vi har trukket tunge veksler på vores personale, både i foråret med covid-indsatsen, hvor de har ydet en hel ekstraordinær indsats og nu, hvor de igen yder en hel ekstraordinær indsats med både covid-patienter og pukkelafvikling.
- Vi kan godt mærke, at det tærer på kræfterne. Omvendt har vi en forpligtelse til at behandle de patienter, der kommer ind af døren og er syge, og det skal vi nok levere på. Men jeg ville også lyve, hvis jeg ikke sagde, at personalet til tider giver udtryk for, at det her er hårdt, siger Niels Würgler.
Bliver indlagt i nærområdet
Region Sjælland arbejder i deres planlægning af coronaberedskabet i flere trin, hvor antallet af pladser kan udvides. Netop nu skal akutsygehusene i Nykøbing Falster, Slagelse, Holbæk og Sjællands Universitetshospital i Køge kunne tage imod i alt 24 covidpatienter fra deres nærområde.
Der er i øjeblikket 13 covid-patienter indlagt i Region Sjælland. En af dem er på intensiv, men ikke i respirator. Syv af patienterne er indlagt på Medicinsk Afdeling, afsnit M3, på Sjællands Universitetshospital i Køge.
Hvis patienternes forløb bliver særlig komplekse, bliver de overført til Sjællands Universitetshospital i Køge, hvor der er specialekspertise, og hvor der kan indrettes op til 10 intensivpladser. Det drejer sig eksempelvis om de patienter, der skal i behandling med remdesivir.
