Kommende strejke betyder øget arbejdspres og frygt for ny operationspukkel

Når landets sygeplejersker med stor sandsynlighed vil gå i strejke natten til lørdag, vil hverdagen for mange borgeres vedkommende blive anderledes.

Strejken er udløst som en konsekvens af, at 66,7 procent af medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd har stemt imod forligsinstitutionens forslag til en ny overenskomst for sygeplejerskerne. Derfor vil cirka 5350 sygeplejersker på sygehuse og kommuner landet over nedlægge arbejdet, 540 af dem er fra TV2 ØSTs sendeområde.

13 kommuner, heriblandt Ringsted og Holbæk, er udtaget til at blive ramt af strejken og vil køre med et nødberedskab af sygeplejersker, der kun vil tage sig af livs- og førlighedstruende opgaver. Samlet ventes 500 borgere i de to kommuner at blive påvirket af strejken. 300 i Ringsted, 200 i Holbæk.

Alene i Ringsted skal 80 sygeplejersker strejke.

Tre i nødberedskab

Leder af hjemmeplejen og sygeplejen i kommunen, Camilla Hove Lund, fortæller, at der normalt er mellem 11 og 13 sygeplejersker på arbejde om dagen, og at der under strejken vil være tre på arbejde i nødberedskabet.

- Borgerne er selvfølgelig bekymrede, og vi har fået mange opkald de seneste dage. Vi har knoklet hele ugen og har kigget alle vores borgere igennem for at se, hvem der skal have hjælp af nødberedskabet, siger hun.

Camilla Hove Lund pointerer, at kommunen løbende vil se på, om flere borgere behøver hjælp og kan skalere nødberedskabet op.

- Det vil kræve, at mange pårørende skal hjælpe deres forældre med opgaver, de ikke har hjulpet med før. Og for os får det den betydning, at der vil være en del ekstra opgaver, der skal samles op på efter en konflikt, så der vil komme et øget arbejdspres.

Det løser nødberedskabet ikke

Fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne i Ringsted Kommune, Vibeke Andreassen, sammenligner nødberedskabet med et vikarbureau.

- Vi kommer til at løse specifikke opgaver, og opgaver som medicinhåndtering, tilsyn og sårpleje må vores ledelse finde en løsning på. Det løser nødberedskabet ikke, siger hun.

Særligt lønnen er et stridspunkt i forhandlingerne mellem Dansk Sygeplejeråd og Kommunernes Landsforening. Fagforeningen ønsker et opgør med Tjenestemandsreformen fra 1969, som ifølge dem fastholder kvindedominerede fag i bunden af det offentlige lønhierarki.

- Jeg håber på, der kommer nogle penge på bordet. Jeg er godt klar over, vi ikke kan få alle de lønkroner, vi synes, vi mangler, på én gang, men der skal i hvert fald noget på bordet, for at mine kollegaer synes, en ny aftale vil være ok, siger Vibeke Andreassen.

Gigtforening frygter ny pukkel

I sygehusregi rammes Næstved og Slagelse, hvor i alt 67 planlagte operationer er udskudt, og 163 ambulante aftaler aflyst på 10 afdelinger.

Også her er der igangsat en nødberedskabsplan, hvor det kun er de mest nødvendige operationer, der gennemføres, oplyser sygehusdirektør Niels Reichstein Larsen.

De udskudte operationer får bekymringerne frem hos Gigtforeningen, der frygter, at strejken udløser en ny pukkel nærmest oveni puklen efter covid-19, hvor knæ-, hofte- og skulderoperationer også blev aflyst.

- Mange af vores medlemmer har stor forståelse for, at sygeplejerskerne vil strejke, og at de har skullet bruges under covid-19. Men nu kommer det så tæt på, og jeg tror, at den der udsigtsløshed hos vores medlemmer, over hvornår det bliver ens tur, kan gå fuldstændig ud over humøret og kan føre til desperation. For smerterne forsvinder ikke med strejken, siger direktør Mette Bryde Lind.

Hun håber, at strejken bliver kortvarig.

- Vi håber, at der relativt hurtigt bliver fundet en løsning, så den pukkel af operationer, der allerede er her, ikke bliver alt for stor og vil vare ind i efteråret og vinteren. 

DR Nyheder har beregnet, at DSR har penge til mindst otte uger. I 2008, da sygeplejerskerne strejkede sidste gang, varede det i syv uger.