Der er alt for mange unge, der vælger en køreskole, som tilbyder et kørekørt på den billigste eller hurtigste måde – ofte er undervisningen på stederne nemlig alt for ringe, og eleverne bliver hverken rustet godt nok til teori – eller køreprøve, lyder advarslen fra Rådet for Sikker Trafik.
De unge skal være langt mere kritiske overfor køreskolerne og Rådet for Sikker Trafik vil nu hjælpe med det på et nyt forbrugersite, hvor eleverne kan blive klogere på, hvad de har krav på i forbindelse med deres kørekort.
Siden fortæller også om de billige tilbud, som de unge ofte falder for, og som ofte viser sig, at blive dyrere, end forventet.
- Hvis tilbuddet ser for godt ud til at være sandt, så er der måske noget om det. Kig kritisk på tilbuddet og se, om du får al den undervisning, som du har krav på og brug for. Det koster tid og penge at lære at køre bil, så man kan blive ordentlig klædt på og uddannet, før man sendes ud på vejene som ny billist, siger Liv Knolauch Kofoed-Jensen, i en pressemeddelelse, der er seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.
Mange dumper til prøverne
Ifølge politiet oplever de mange elever, der møder op til prøverne uden at være klædt ordentligt på.
Blandt de elever, der i 2015 var til køreprøve i Midt – og Vestsjællands Politikreds dumpede 28,1 procent teoriprøven, 40 procent deres køreprøve.
Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi dumpede 30,3 teoriprøven, mens 33,6 procent ikke klarede køreprøven.
Ifølge politiet glæder de sig over mere information de til kommende køreskolelever.
- Det tror vi på, kan styrke elevernes færdigheder og være med til at skabe mere sikre trafikanter. Vi håber også, at det kan øge kvaliteten hos visse køreskoler, for der er fortsat for mange elever, der sendes til køreprøve uden at være klar til det, siger vicepolitiinspektør Allan Teddy Wadsworth-Hansen.
Den nye hjemmeside er udviklet i et samarbejde mellem Politiet, Færdselsstyrelsen, Rådet for Sikker Trafik, Dansk Kørelærer-Union, Danske Kørelæreres Landsforbund og Dansk Køreskole Forening.
Du kan tjekke den ud lige her.