Efter årtiers indsats for højere overlevelse blandt kræftpatienter er turen nu kommet til dem, der plages af senfølger.
Det er fokus i et fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en kommende kræftplan.
Styrelsen har onsdag afleveret de i alt 11 anbefalinger til indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).
Den nye kræftplan, Kræftplan 5, ventes at blive præsenteret i efteråret.
Sundhedsstyrelsen anbefaler blandt andet en mere skræddersyet tilgang til kræftforløb inden for rammerne af kræftplanerne og de maksimale ventetider.
I alle kræftpatienters forløb skal behovet for at tilbyde indsatser rettet mod potentielle senfølger vurderes. Og der skal være ensartede indsatser landet over.
- Indsatserne skal have samme høje kvalitet landet over og skal være kendte for både patienter og sundhedsprofessionelle, lyder det blandt andet i en af anbefalingerne.
Flere overlever en kræftsygdom
Der ligger allerede senfølgeklinikker i alle regioner. Nogle har fokus på generelle senfølger, andre på en bestemt type.
Det er helt afgørende, at der sættes ind for at bekæmpe den sociale og geografiske ulighed i adgangen til senfølgehjælp
Fokusset på senfølger kommer efter en årrække, hvor flere og flere overlever en kræftsygdom.
Det er en meget positiv udvikling, udtaler Sophie Løhde i en pressemeddelelse.
- Men når kræftbehandlingen er afsluttet, får mange psykiske eller fysiske senfølger, som de ofte ikke er blevet informeret tilstrækkeligt om. De oplever, at det kan være svært at få hjælp og støtte til at tackle problemer med eksempelvis svær træthed, smerter eller angst for tilbagefald.
- Derfor skal vi i sundhedsvæsnet blive endnu bedre til at støtte, behandle og lindre, så livet med og efter kræft bliver så godt som muligt, lyder det.
Social og geografisk ulighed
Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at der ved udgangen af 2023 var 396.775 personer, som levede med kræft, eller som tidligere havde fået en kræftdiagnose og i dag er kræftfri.
Det er ifølge Kræftens Bekæmpelse det højeste antal nogensinde.
Og antallet af nye kræfttilfælde ventes at stige de næste 20 år, skriver Sundhedsstyrelsen.
I september sidste år lød det fra Kræftens Bekæmpelses administrerende direktør, Jesper Fisker, at muligheden for hjælp til senfølger i alt for høj grad afhænger af bopæl og uddannelse.
- Det er helt afgørende, at der sættes ind for at bekæmpe den sociale og geografiske ulighed i adgangen til senfølgehjælp ved at etablere ensartede tilbud i alle regioner, lød det.
Undersøgelser fra organisationen viser, at op mod 70 procent af kræftpatienter oplever senfølger efter sygdom eller behandling.
Det kan for eksempel være angst og depression, men også blandt andet være søvnløshed, tandproblemer, nedsat appetit og føleforstyrrelser.