Ny sygehusledelse på plads efter brystkræftskandale

Nu er den sidste brik i en ny sygehusledelse på Ringsted, Slagelse og Næstved Sygehuse faldet på plads.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den 57-årige Anne Grethe Larsen bliver vicedirektør for Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse. 

Det oplyser Region Sjælland i en pressemeddelelse. 

Dermed har Region Sjælland fået den sidste del af en ny ledelse på de tre sygehuse på plads.

Direktionen blev efterladt med et hul, da den tidligere sygehusdirektør Vagn Bach blev fyret i februar i år. Han blev afskediget, efter at det kom frem, at hundredvis af kvinder havde fået foretaget mangelfulde brystundersøgelser på Ringsted Sygehus over en fireårig periode. I august blev hans afløser fundet i sygehusdirektør Niels Reichstein Larsen. 

Siden februar har Annne Grethe Larsen fungeret som konstitureret vicedirektør. Men nu tager hun for alvor over, og hun vil have alle til at arbejde godt sammen om gode patientforløb.

Vil prioritere faglighed og patientsikkerhed

Fagligheden og patientsikkerheden skal prioriteres, og den nye vicedirektørs kæphest er god kommunikation med patienterne og mellem kollegaer.

Ringsted Sygehus
Læs også
Læs hele redegørelsen: Ni kvinder fik konstateret kræft efter mangelfulde undersøgelser
Ringsted Sygehus
Læs også
Læs hele redegørelsen: Ni kvinder fik konstateret kræft efter mangelfulde undersøgelser

- Vi skal behandle hinanden ordentligt. Vores patienter og pårørende skal mødes med et smil. Smilet er den korteste vej til at skabe en tryg relation, og tryghed er altså et væsentligt element i et godt patientforløb. Det vil jeg gerne have, at vi er kendte for, og jeg glæder mig til at arbejde med det, udtaler Anne Grethe Larsen i pressemeddelelsen. 

Den nye vicedirektørs baggrund

Privat

 

  • Hun er 57 år gammel
  • Hun bor i Menstrup lige uden for Næstved sammen med sin mand
  • Hun har to børn og et enkelt barnebarn

 

CV

 

  • 2019: Konstitueret vicedirektør, Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse
  • 2014 - 2019: Ledende oversygeplejerske på forskellige medicinske afdelinger på Næstved Sygehus
  • 1999 - 2014: Afdelingssygeplejerske på Næstved Sygehus
  • 1986 - 1999: Basissygeplejerske på Næstved Sygehus
  • 1986: Sygeplejerskeuddannelse ved sygeplejeskolen i Næstved

Kilde: Region Sjælland

Ny sygehusledelse med et fælles fokus

Anne Grethe Larsen tiltræder sin nye stilling den 1. november. Med den nye vicedirektør tæller ledelsen sygehusdirektør Niels Reichstein Larsen, vicedirektør Charlotte Bøll og vicedirektør Henrik Stig Jørgensen.

Og det glæder sygehusdirektøren, at ledelsen nu er fuldtallig.

- Med ansættelsen af Anne Grethe Larsen har vi nu fået samlet en ny sygehusledelse til at stå i spidsen for Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse, og den spændende udvikling, der er i gang. Vi har de rette egenskaber med en ny direktion og cirka 3.000 medarbejdere til at videreudvikle den gode behandling på sygehusene og styrke arbejdet med kvalitet yderligere, udtaler Niels Reichstein Larsen i pressemeddelelsen.

niels_reichstein_larsen_ringsted_sygehus_ny_direktoer.jpg
Læs også
Sygehusdirektør blev fyret efter mangelfulde brystundersøgelser - nu er afløseren fundet
niels_reichstein_larsen_ringsted_sygehus_ny_direktoer.jpg
Læs også
Sygehusdirektør blev fyret efter mangelfulde brystundersøgelser - nu er afløseren fundet

Anne Grethe Larsen har tidligere arbejdet som sygeplejerske på Næstved Sygehus i flere år. Siden blev hun afdelingssygeplejerske og senest var hun ledende oversygeplejerske på det mediciniske område. 

- Anne Grethe var konstitueret vicedirektør, da jeg kom ind af døren. Det var for mig tydeligt allerede ved første møde, at Anne Grethe besidder de helt rigtige kompetencer til at hjælpe vores sygehus videre, siger Niels Reichstein Larsen.

Flere tusinde kvinder fik mangelfulde undersøgelser

Afskedigelsen af den tidligere sygehusdirektør Vagn Bach skete i kølvandet på en skandalesag på Ringsted Sygehus. I en periode fra marts 2013 til 2017 havde flere tusinde kvinder fået lavet mangelfulde brystundersøgelser, hvor der var mistanke om brystkræft.

Det oplyste Region Sjælland tilbage i december sidste år, hvilket var i strid med de nationale retningslinjer. 

I perioden havde omkring 2.600 kvinder fået udført de manglende brystundersøgelser. Derfor blev 735 kvinder indkaldt til at få lavet nye undersøgelser.

brystkræft
Læs også
Få overblikket: De mangelfulde brystundersøgelser på Ringsted Sygehus
brystkræft
Læs også
Få overblikket: De mangelfulde brystundersøgelser på Ringsted Sygehus

Gennem fire år havde Ringsted Sygehus undladt at give de 735 kvinder med mistanke om brystkræft den grundige undersøgelse, de havde krav på. Det skyldtes, at man ville spare lægetimer og undersøgelsetid, kunne Jyllands-Posten senere fortælle. Avisen havde fået delvist aktindsigt i nogle dokumenter, der netop viste dette.


Nyhedsoverblik