Et nyt samarbejde skal få ledige hurtigere i job.
Det er EUC Nordvestsjælland, der er gået sammen med Holbæk, Odsherred og Kalundborg jobcentre om at tilbyde kurser inden for tagdækkerbranchen, så de ledige kan komme hurtigere i arbejde.
- Tagdækkeruddannelsen giver gode jobmuligheder, der er rigtig stor beskæftigelse og vi oplever flere og flere virksomheder, der efterspørger lærlinge og arbejdskraft vi ikke har. Det er meget frustrerende, siger Lars Mikkelsen, der er uddannelseschef hos EUC Nordvestsjælland, i en pressemeddelelse.
Vi oplever flere og flere virksomheder, der efterspørger lærlinge og arbejdskraft vi ikke har
Skal også gælde andre brancher
11 virksomheder har allerede givet tilsagn om, at de vil bakke op om tilbuddet.
Men det er ikke kun tagdækkerbranchen, der er i fokus. Også stilladsarbejdere og teknisk isolatører er i dialog med uddannelsesstedet.
Forløbet med tagdækkerne er allerede begyndt og slutter den 2. marts i år. Herefter vil EUC Nordvestsjælland følge op på, om de ledige kommer i job.