- Det er enormt trist, og jeg er ked af det.
Sådan lyder det fra Marianne Vind (S), efter de endelige resultater fra gårsdagens EP-valg er blevet offentliggjort.
Her blev det tydeligt, at Socialdemokratiet med 15,6 procent af stemmerne fik det dårligste valg nogensinde ved et Europa-Parlamentsvalg.
Det er en tilbagegang med 5,9 procentpoint fra valget i 2019, hvor partiet fik 21,5 procent af stemmerne.
- Jeg havde godt en fornemmelse af tilbagegang rundt omkring, men ikke så meget. Det er ikke helt det billede, jeg har mødt på gaden, hvor jeg har haft mange positive snakke med folk, siger Marianne Vind (S), der er opstillet som kandidat for Socialdemokraterne i Sjællands Storkreds.
Håber på en plads til parlamentet
Trods den store tilbagegang beholder partiet deres tre mandater i Europa-Parlamentet.
Et af mandaterne ser ind til videre ud til at kunne gå til Marianne Vind (S), der selv har siddet i parlamentet siden valget i 2019, og hun håber på at kunne tage fem år mere.
- Jeg tror ret meget på det. Jeg har i hvert fald haft en oplevelse af, når jeg har været ude, at der er stor opbakning, siger hun.
Derudover mener hun, at en repræsentant fra Region Sjælland kan bidrage positivt til parlamentet.
- Det er vigtigt, at vi har nogen fra regionen i Europa-Parlamentet, så det ikke kun er københavnere og jyder. Vores region ligner ikke de fire andre i Danmark, siger Marianne Vind og fortsætter:
- Vi har blandt andet problemer med, at der er utroligt mange med kroniske sygdomme, og så er der mange unge mennesker, der ikke består niende klasse.
SF bliver det største parti
SF overgår Socialdemokratiet og bliver det største parti ved valget med 17,4 procent af stemmerne.
- Det er jo en fantastisk tillid at få fra vælgerne, men at vi overgår Socialdemokratiet er ikke det, der betyder mest for mig. Det vigtige for mig er, at vi gik frem, så vi sidder med tre mandater, siger Rasmus Nordqvist (SF), der er kandidat til Europa-Parlamentet og tidligere folketingsmedlem for Alternativet i Sjællands Storkreds.
Med en fremgang fra 13,2 procent ved EP-valget i 2019 til nu 17,4 procent af stemmerne, kan partiet sende ikke to, men tre politikere til parlamentet.
- Jeg tror, at den store tilslutning handler om, at vi er meget tydelige om vores stærke opbakning til EU, og så er vi Danmarks ældste grønne parti, så folk ved også, at hvis de vil den grønne omstilling, så får de den hos os, siger Rasmus Nordqvist (SF).
Han håber selv på, at en pladserne går til ham.
- Det er en spændende dag i dag. Jeg går lidt rundt om mig selv i spænding og venter på resultaterne, siger han.
Danmark skal vælge 15 ud af 720 medlemmer i Europa-Parlamentet, og de 15 danske mandater i EU-Parlamentet blev fordelt natten til mandag.
Hvilke navne, der får de 15 mandater, afgøres først i løbet af mandag, når de personlige stemmer er talt op.
Mister et mandat
Et andet parti, der er meget glade for EU, er Radikale Venstre.
De oplever til gengæld en nedgang i antallet af stemmer fra 10,1 procent i 2019 til 7,1 procent. Derfor går de fra at have to til et mandat i Europa-Parlamentet.
Trods nedgangen er der dog kun lettelse at finde hos EU-kandidat og tidligere folketingsmedlem for Radikale Venstre i Sjællands Storkreds, Kathrine Olldag (R).
- Vi havde ikke forventet at kunne få over 10 procent igen. Så for os har det absolut været et succeskriterie at beholde et mandat, siger hun.
I flere meningsmålinger stod partiet nemlig til at kunne ryge helt ud af Europa-Parlamentet, derfor havde forventningerne til valget ikke været høje.
- Der er sket meget siden 2019 for vores parti. Vi blev for eksempel halveret ved folketingsvalget i 2022, hvor vi fik en ny politisk leder. Derfor har vi skulle bygge partiet op igen i en ny politisk retning, siger Kathrine Olldag (R).
Grunden til, at partiet fik to mandater ved valget i 2019, var, at de var i valgforbund med Alternativet, der ikke fik nok stemmer til at få et mandat i Europa-Parlamentet. Derfor gik deres overskydende stemmer til Radikale Venstre.
Der fintælles på livet løs landet over, og efterhånden som de personlige stemmer i valgkredsene bliver talt op, bliver det mere tydeligt, hvem der skal til Bruxelles.