Privathospitalerne får en større rolle i at aflaste de trængte, offentlige sygehuse.
Det sker som følge af en aftale mellem regeringen, Danske Regioner og privathospitalernes brancheorganisation, Sundhed Danmark, skriver Jyllands-Posten.
Aftalen er en del af en akutpakke til en værdi på omkring to milliarder kroner.
Den indebærer, at privathospitalerne i 2023 skal give det offentlige en rabat på 12 procent for behandling.
Rabatten falder til ti procent i 2024.
Aftalen offentliggøres ifølge avisen lørdag i Sundhedsministeriet.
Direktør på privathospital utilfreds
Direktør på Privathospitalet Danmark i Charlottenlund Thomas Johnsen siger til Jyllands-Posten, at han ikke er tilfreds med aftalen.
- Det er ikke et glædelig budskab. Vi kommer til at miste penge på at skulle give de aftalte rabatter ikke mindst set i lyset af, at vi ikke har garanti for, hvor mange ekstra patienter vi kan regne med, siger han til Jyllands-Posten.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) åbnede for nylig for, at privathospitaler skal udføre flere specialoperationer.
Det kan ifølge ministeren hjælpe med at nedbringe ventetiden for patienterne.
- Det kan simpelthen ikke være rigtigt, hvis der er et relevant, privat alternativ. Derfor skal der være en ny runde, hvor private vil kunne medvirke til at nedbringe meget lange ventetider i det offentlige, hvis de lægger billet ind på det og kan leve op til kvalitetskravene, sagde hun til Berlingske.
Kan nedbringe ventetider på sigt
Ventetiderne for patienter, der har fået behandling for fysiske sygdomme, ligger i dag på 46 dage ifølge Berlingske.
I starten af 2020 lå den på omtrent 30 dage.
Det er positivt at give privathospitalerne en mere central rolle i det danske sundhedsvæsen.
Men det kommer ikke til at løse den akutte krise med det samme ifølge Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet (SDU).
- Det bliver ikke en snuptagsløsning. For det har privathospitalerne ikke kapacitet til, har han sagt til Ritzau.