Nogle patientgrupper må vente tålmodigt lidt endnu, før det bliver deres tur til behandling på regionens sygehuse.
Det skyldes, at Region Sjælland på nogle områder først forventer at have afsluttet coronapuklen i 2023.
Det gælder behandlinger indenfor kardiologi, endokrinologi, smertebehandling, mave-tarm-kirurgi og muligvis ortopædkirurgi. Det står i et referat fra Region Sjællands Forretningsudvalg.
- Langt hen ad vejen vil vi være i mål med det, vi har aftalt med regeringen, og det, der er vigtigt for os, er, at tilbyde vores patienter plads så hurtigt som muligt, siger Heino Knudsen og understreger, at der i aftalen med regeringen indgår, at der vil være grupper, som det vil være svært at nå til årsskiftet.
Vi ville jo gerne tilbyde hver en patient tid i morgen, hvis det var muligt, men det gælder om at sikre, at sundhedsvæsnet også er åbent, hvis man bliver akut syg.
Regionens forventning om at indhente hovedparten af coronapuklen forudsætter, at der ikke kommer en fjerde bølge af corona til efteråret, at sundhedspersonale kan flytte ind i en ny bygning på Køge Sygehus, og at der fortsat vil være ekstra aktivitet på de øvrige sygehuse i regionen og på privathospitaler.
Og netop en fjerde bølge af corona fortalte Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, om på pressemødet onsdag i Statsministeriet. De forventer nemlig, at der vil komme en til efteråret, men at det ikke er ensbetydende med flere nedlukninger.
Når man nu må forvente, at der kommer lidt ekstra smitte i samfundet til efteråret, skal I så tilbage på tegnebrættet for at nå i mål med pukkelafviklingen?
- Der er ikke nogen, der ved, hvordan den fjerde bølge rammer, så det er svært at planlægge pukkelafviklingen ud fra det. Derfor arbejder vi målrettet ud fra den her plan. Vi ville jo gerne tilbyde hver en patient tid i morgen, hvis det var muligt, men det gælder om at sikre, at sundhedsvæsnet også er åbent, hvis man bliver akut syg, siger regionrådsformanden.
Balance mellem akutbehandling og pukkelafvikling
Afviklingen af puklen er en balance. På den ene side, skal akutberedskabet nemlig kunne tage borgere ind, der bliver akut syge. På den anden side har sundhedsvæsnet et ansvar for at få afviklet coronapuklen.
Hvis vi skulle blive akut syge, skal vi være sikre på, at der er plads til os.
Det skyldes blandt andet udredningsretten og behandlingsgarantien, der i første kvartal af 2022 blev overholdt i cirka 77 procent af sagerne, hvilket svarer til landsgennemsnittet, ifølge dagsordenspunktet.
- Det handler om både at have frigjorte ressourcer i sundhedsvæsnet til at kunne klare det akutte. Hvis vi skulle blive akut syge, skal vi være sikre på, at der er plads til os. Samtidig skal vi finde en balance til at producere mere, end der kommer ind, fordi vi også skal indhente det, der er blevet udskudt under corona og sygeplejerskestrejken. Det er den balance, der er helt afgørende for, at vi kan være trygge, siger Heino Knudsen.
Privathospitaler og ekstraarbejde
For at nå i mål med pukkelafviklingen i Region Sjælland er der en række tiltag, der skal sikre, at sundhedsvæsnet får kørt så mange patienter igennem som muligt. Blandt andet bruger de i endnu højere grad privathospitaler, og regionen får bistand fra andre regioner til det specialiserede område.
Derudover har regionen det, de kalder merarbejdsprojekter, hvor medarbejdere kan byde ind og tage ekstraarbejde for at indhente de pukler, der er opstået som følge af corona og sygeplejestrejken.
19. september vil Forretningsudvalget i Region Sjælland få fremlagt en større status, der viser, hvordan det går med at få bugt med coronapuklen til den tid.