Regionsrådsformand dybt berørt efter overfald på sikret bosted

Regionsrådsformand i Region Sjælland, Heino Knudsen (S), vil se, om sikkerheden skal skærpes, efter en ansat blev overfaldet på bostedet Kofoedsminde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det berører regionsrådsformanden for Region Sjælland, Heino Knudsen (S), at en ansat mandag aften blev overfaldet af en beboer bevæbnet med en knust flaske på Kofoedsminde.

Flasken var blevet smuglet ind udenom sikkerhedskontrollerne på stedet, der er en specialinstitution for voksne udviklingshæmmede. 

quote Jeg har bedt om en orientering netop for at sikre, at alle producere er, som de skal være

Heino Knudsen (S), regionsrådsformand, Region Sjælland

- Det er klart, at når der sker sådan en situation, så er det første, jeg tænker, er der noget, vi kan gøre ved sikkerheden, og skal den være anderledes, siger Heino Knudsen.

Har bedt om en orientering

Torsdag er psykiatriudvalget i regionen blevet orienteret om sagen, mens Heino Knudsen har bedt om en orientering på næste forretningsudvalgsmøde den 25. oktober.

- Jeg har bedt om en orientering netop for at sikre, at alle producere er, som de skal være for at beskytte vores medarbejdere bedst muligt. Det er en institution, hvor der kommer voksne udviklingshæmmede fra hele Danmark, også nogle af de farligste, vi har i hele Danmark, og derfor er der et enormt stort fokus på sikkerheden på Kofoedsminde hver eneste dag, og det skal der naturligvis også være i fremtiden, siger Heino Knudsen.

Læs også
Beboer amok på sikret bosted - stak ansat med knust flaske
Læs også
Beboer amok på sikret bosted - stak ansat med knust flaske

Har sikkerheden været god nok, når det har kunnet lade sig gøre at få en flaske ind på stedet?

- Det kan jeg ikke svare på. Det er lederen, der kan svare på det på nuværende tidspunkt. Det er derfor, jeg har bedt om at få en orientering for at sikre, at sikkerheden er, som den skal være og høre fra vores ledelse, om der er noget, vi kan gøre fra politisk side i fremtiden, siger Heino Knudsen.

Højt sikkerhedsniveau omkring beboer

Der bor omkring 90 beboere på Kofoedsminde, der enten er anbragt på stedet i kraft af en dom eller som en foranstaltning på grund af deres farlighed. Hændelsen skete i et af fællesområderne på en af de sikrede afdelinger, hvor beboeren blev vred på en af de ansatte.

- Der er tale om en stærkt uligevægtig beboer, og der var allerede et højt sikkerhedsniveau omkring vedkommende, da hændelsen skete, forklarer Kay Jokil, der er forstander på Kofoedsminde.

- Vores hverdag er indrettet på, at det skal undgås. Men det kan ske. Nu ser vi på, om vi han hindre det til en anden gang. Vi har allerede et meget højt sikkerhedsniveau her på stedet. Beboerne må ikke have ting, der kan bruges som våben - og vi må inddrage ting, der kan gøre skade. Samtidig er for eksempel knive og værktøj altid låst inde - og hvis det er i brug, sat fast til væggen, siger Kay Jokil.

Om der skal laves skærpende sikkerhedstiltag kan Heino Knudsen ikke svare på endnu, før han har fået gennemgangen af sagen.



Nyhedsoverblik