- Velkommen. Tjek venligst cpr nummer. Tryk videre når du er klar til at starte, lyder en metallisk stemme ud i rummet.
Det er robotten Arthur, der står på Reumatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Køge, der er i gang med at instruere gigtpatient Britt Hansen.
- Du skal påføre gel på hånden inden scanningen. Smøg lange ærmer op og fjern smykker fra hænderne, forsætter den.
Vi skal plukke dem, som vi kan hjælpe, for det gør vi ikke nu
Britt Hansen gør, som Arthur siger, så lægger hun sin højre hånd op på en glat overflade, og en studentermedhjælper smører gel hen over hendes hånd.
Hun har haft slidgigt i hænderne i 20 år.
- Det påvirker på den måde, at tingene må gøres over længere tid, jeg har ikke så mange kræfter i hænderne, så der er flere daglige hverdagsting, som er mere besværlige og gør ondt. Det generer mig, men jeg må tage det etapevis. Rengøring foregår over flere dage, fortæller Britt Hansen, der bor i landsbyen Ørslev i Ringsted Kommune.
I dag skal hun scannes for både slid- og leddegigt af robotten Arthur, der på cirka 20 minutter undersøger hændernes knogler. Robotarmen bevæger sig ned og begynder at trykke på hendes hånd.
- Det er spændende, synes jeg. For mig betyder det ikke, at scanningen er dårligere. Den kan mere, jeg kan mærke, hvor præcis den er, og så ser lægen jo på billederne bagefter, siger Britt Hansen.
Den første i verden
Robotten Arthur kan opdage ledde- og slidgigt tidligt, og den er den første af sin art i verden, der med ultralydsscanning af patienternes hænder kan hjælpe lægerne med hurtigt at stille diagnosen.
De kommende seks måneder skal den afprøves på patienter med slidgigt på Sjællands Universitetshospital i Køge, hvor forventningerne til dens evner er høje.
- Arthur er udviklet til at scanne for leddegigt. Men i vores projekt har vi valgt en anden vinkel, hvor vi kigger på slidgigt. Vi skal plukke dem, som vi kan hjælpe, for det gør vi ikke nu, fortæller Ada Colic, der er cheflæge på Reumatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Køge og fortsætter:
- Formålet er at finde de slidgigtpatienter, der i fremtiden kan få hjælp, for vi regner med, at der kommer en medicin mod slidgigt inden for de næste par år.
Kunstig intelligens
Arthur er udviklet af forskere fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital. Den består af en robotarm med en ultralydsscanner. De billeder, scanneren tager, bliver analyseret af en kunstig intelligens-algoritme, der bliver sendt direkte til den elektroniske patientjournal.
- Arthur kan ultralydsscanne, lige som jeg kan. Men den er meget hurtigere, og jeg får en rapport, der er standardiseret og viser, om der er en betændelse i leddene. Den er meget mere præcis, end når jeg scanner. Den peger på det, som jeg skal være opmærksom på, når jeg læser billederne, fortæller Ada Colic.
Se tiden an
Patienter med slidgigt kan ofte have svært ved at få stillet en diagnose, de vil ofte få at vide, at det må de leve med, lyder det fra Gigtforeningen:
- Når man går til egen læge med smerter i hænderne, så får de fleste at vide, at ”det er nok slidgigt. Det kan der ikke gøres noget ved, vi må se tiden an". Så rigtig mange lever med mange smerter i hænderne, og det er invaliderende, fortæller Mette Bryde Lind, der er direktør i Gigtforeningen.
Hvad er gigt?
Gigt dækker over 200 diagnoser. Blandt de mest udbredte er slidgigt og leddegigt.
Slidgigt
Slidgigt er en kronisk gigtsygdom, hvor brusken i leddene gradvist bliver nedbrudt. Arv spiller en rolle.
400.000 danskere har diagnosen slidgigt, men det skønnes, at antallet er væsentligt højere.
Der findes endnu ikke medicin mod slidgigt, men træning, som bl.a. håndarbejde og anden bevægelse af hænder og fingre, kan hjælpe, ligesom man kan tage smertestillende medicin.
Leddegigt
Leddegigt er en såkaldt autoimmun sygdom, der skyldes ændringer i immunsystemet.
Leddegigt skyldes en betændelsesreaktion i leddene.
De led, der angribes, vil typisk være hævede og gøre ondt.
Der i dag ofte mulighed for at behandle sygdommen effektivt med medicin.
Omkring 50.000 mennesker i Danmark har leddegigt.
Der er mere end 1.300 nye tilfælde af leddegigt hvert år.
Kilde: Gigtforeningen
Omkring 400.000 mennesker i Danmark har diagnosen slidgigt. Men det skønnes, at antallet er væsentligt højere, fordi mange ikke får stillet selve diagnosen.
Men med Arthur, der på kort tid kan afklare, om en patient har gigt eller ej, bliver det muligt for reumatologerne at se flere patienter, fordi den er væsentligt hurtigere.
- Den her rapport har det taget Arthur 20 minutter at lave, fortæller Ada Colic og scroller ned over billederne på skærmen.
- Det tager for mig cirka en time, plus at jeg skulle beskrive hvert led, det ville tage meget mere tid. Den er fantastisk. Al den tid kan jeg nu i stedet bruge på at vurdere patienternes billeder, siger hun.
Arthur er netop blevet CE-godkendt, det vil sige at den opfylder EU-krav om blandt andet sikkerhed, og er nu klar til at blive sat i produktion. Planen er, at den skal sælges til sygehuse i hele Europa. Så forventningerne til den nye teknologi, som Arthur repræsenterer, og nye typer gigtmedicin, der er lige rundt om hjørnet er tårnhøje:
- Lige nu kan vi ikke gøre ret meget for patienter med slidgigt, udover at sige, at de skal træne og tage noget smertestillende. Men i fremtiden, når vi får ny medicin, der kan bremse udviklingen og give en bedre smertebehandling, betyder det meget. Især for de yngre patienter, der kan blive længere på arbejdsmarkedet, siger Ada Colic.
Gigtforeningen deler begejstringen.
- Vi står i dag og mangler reumatologer til at se de her mennesker, og patienterne får ikke stillet en diagnose. Her kan Arthur være et fantastisk supplement, så flere kan få en afklaring, så de kan få den rette behandling. Det vil have stor betydning for det enkelte menneske, siger Mette Bryde Lind.
Britt Hansen er færdig i scanningslokalet og Arthur siger ”tak for dit besøg, hav en god dag”.
- Tak og i lige måde, griner hun.
Efter scanningen har hun en konsultation hos Ada Colic, der fortæller hende om resultaterne. Hun er lettet over at robottens scanning af hendes hænder, har givet hende en afklaring:
- Det er efterhånden noget tid siden, at jeg er blevet scannet, så jeg ville gerne have at vide, om det kun var slidgigt, eller om jeg også havde udviklet noget leddegigt. Nu har jeg fået konstateret, at det har jeg i hvert fald ikke, så det er positivt. Jeg fik en afklaring. Men kan ikke gøre noget nu, men eventuelt senere, fortæller hun.