Sådan dækker TV2 ØST valgdagen

TV2 ØST dækker kommunal- og regionsrådsvalget på både tv, net og sociale medier.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tirsdag skal der stemmes om, hvem der kommer til at indtage pladserne i byråd, kommunalbestyrelser og regionsråd de næste fire år.

TV2 ØST følger valget tæt i de 12 kommuner i vores sendeområde og i Region Sjælland.

På www.tv2east.dk liveblogger vi fra hver af de 12 kommuner samt regionen fra klokken 18.00 tirsdag aften og frem til valget er endeligt afgjort i den enkelte kommune.

Læs også
Myndigheder: Man kan trygt gå ned og stemme
Læs også
Myndigheder: Man kan trygt gå ned og stemme

Fra tirsdag aften og hele onsdag bliver samtlige af TV2 ØSTs nyhedsudsendelser forlængede, og på selve valgaftenen sender vi live fra klokken 19.30 til klokken 01.00 på både TV 2 og TV2 ØST-kanalen.

Her har vi reportere i samtlige kommuner samt regionshuset i Sorø, som står klar til at fortælle, hvordan valgaftenen udvikler sig der, hvor de er.

Onsdag morgen fra klokken 06.30 til 09.35 er vi igen klar til at fortælle, hvordan stemmerne har fordelt sig i de enkelte kommuner, og hvem der har vundet borgmesterposterne. 

Høns og hunde forudser valgresultater

TV2 ØSTs ungdomskanal KRAS dækker valget på Instagram.

På @kras_tv2oest kan du hele valgaftenen igennem følge med i udviklingen i Odsherred, Slagelse, Region Sjælland og Guldborgsund.

I studiet i Vordingborg er der valgfest, og så forudser høns, hunde og tarotkort, hvem der får borgmesterposten i de resterende ni kommuner, TV2 ØST dækker.

Bliv klogere på valget i din kommune

Har du endnu ikke besluttet dig for, hvem du skal stemme på, kan du stadig nå at blive meget klogere på det her på hjemmesiden.

Du kan både få en gennemgang af den politiske situation i netop din kommune i vores podcast eller tage kandidattesten

Og så kan du finde alle artikler om valget i din kommune her. 



Nyhedsoverblik