Sjællænderne er vilde med elbiler - så meget er salget steget

Salget af elbiler i Region Sjælland er steget med 4.297 det seneste år - det svarer til en stigning på 60 procent flere elbiler.

Man kan roligt sige, at sjællænderne er blevet tossede med elbiler.

Der har i hvert fald været en stigning af salg af elbiler på 60 procent.

- Det er en positiv udvikling. Skiftet til elbil er en af de mest effektive måder, vi som privatpersoner kan reducere CO2-udledningen på og bidrage til den grønne omstilling, siger Rikke Trikker, der er kommunikationsdirektør i Andel, i en pressemeddelelse.

Fra 2022 til 2023 blev der solgt 7.154 elbiler i regionen.

quote Udviklingen inden for elbiler er gået hurtigt de seneste år, og ikke mindst bilernes rækkevidde er blevet væsentligt bedre

Rikke Trikker, kommunikationsdirektør i Andel

Fra 2023 til 2024 er der blevet solgt 11.451 elbiler.

Det svarer til et salg på godt 1.000 elbiler om måneden, skriver Andel i pressemeddelelsen.

Der er særligt Danmarks nye udvidede ladenetværk, der er medårsag til, at salget er steget så meget.
Der er særligt Danmarks nye udvidede ladenetværk, der er medårsag til, at salget er steget så meget. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Fossile biler hitter stadig

På trods af den store fremgang af salget af elbiler, er næsten halvdelen af nyregistrerede biler stadigvæk fossile.

Der blev solgt 10.111 fossile biler fra 2023 til 2024 - i 2022 til 2023 blev der solgt 13.063.

Læs også
Mærkelig røg fra elbil - brandvæsen har en mistanke
Læs også
Mærkelig røg fra elbil - brandvæsen har en mistanke

Og selvom det er et markant fald, så er det ikke nok, mener Rikke Trikker.

- Forandring er svær, men nødvendig. Vi skal hurtigt få fossile biler ud af bilparken, hvis vi skal skabe en grønnere fremtid. Vi står midt i en klimakrise, og det er problematisk, at så mange danskere stadig investerer i biler, der de næste 15-16 år vil udlede CO2 og NOx-partikler, fortæller kommunikationsdirektøren.

Rækkevidden på elbiler har også en væsentlig betydning for den stigende popularitet.
Rækkevidden på elbiler har også en væsentlig betydning for den stigende popularitet. Foto: Søren Lorenzen/Ritzau Scanpix

Forbud mod fossile biler

Kalundborg Kommune er den eneste i regionen, hvor salget af elbiler er mere end fordoblet på et år. 

Kommunikationsdirektøren peger blandt andet på, at vi i regionen har fået et langt større ladenetværk.

- Udviklingen inden for elbiler er gået hurtigt de seneste år, og ikke mindst bilernes rækkevidde er blevet væsentligt bedre. Derudover har vi fået et langt større ladenetværk, og de mange myter om besværlig opladning, værditab og klimaeffekt er blevet afkræftet, fortæller Rikke Trikker.

Fra 2035 er der vedtaget et forbud mod nysalg af biler, der udleder CO2.


Nyhedsoverblik