Stor stigning af coronapatienter får regionen til at søge efter ledige hænder

Region Sjælland søger ekstra hjælp til både sundhedsfaglige og praktiske opgaver på sygehusene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Presset på sygehusene er stort for tiden. Derfor søger Region Sjælland nu ekstra hænder, som kan hjælpe med at løse de mange forskellige opgaver.

Sygehusene efterspørger især hjælp fra sundhedsfagligt uddannede, men også fra andre der har lyst til at give en hånd med.

quote Hvis situationen udvikler sig yderligere med covid-19, og hvis vi får en influenzaepidemi oveni, så vil behovet blive betydeligt større

Jesper Gyllenborg, koncerndirektør i Region Sjælland

- Lige nu kan vi godt få det til at balancere, men der er travlt. Hvis situationen udvikler sig yderligere med covid-19, og hvis vi får en influenzaepidemi oveni, så vil behovet blive betydeligt større. Derfor vil vi gerne have noget ekstra værktøj i værktøjskassen, siger koncerndirektør i Region Sjælland, Jesper Gyllenborg.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Stort behov for sundhedsfagligt uddannede

Region Sjælland kan ikke oplyse noget om hvor mange ekstra, de vil ansætte. Jesper Gyllenborg forklarer, at det afhænger af hvilke kompetencer, der byder sig ind. Generelt er der mest behov for flere sundhedsfagligt uddannede. Det giver nemlig den bedste mulighed for at aflaste det nuværende personale.

- Det er klart, at hvis det skal have effekt på den korte bane på sygehusene, så vil vi først og fremmest gå efter nogle, der har kendskab til området. Ellers skal vi bruge for meget af vores nuværende personale til oplæring, siger Jesper Gyllenborg.

Læs også
Læger vil fjerne behandlingsgaranti grundet pres på hospitaler
Læs også
Læger vil fjerne behandlingsgaranti grundet pres på hospitaler

Region Sjælland er også på udkig efter andre end sundhedspersonale. Vaccinations- og testcentrene vokser landet over, og der har de brug for al den hjælp, de kan få. 

- Vil du være med til at løfte den store og vigtige test- og vaccineopgave, vi står med i øjeblikket, så hører vi meget gerne fra dig. Det er en helt central opgave i bekæmpelsen af COVID-19, og derfor vil det være fantastisk med al den hjælp, vi kan få, udtaler Trine Holgersen, direktør for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland, i en pressemeddelelse.

Må udsætte flere behandlinger

I øjeblikket er Region Sjælland nødt til at udsætte flere af deres behandlinger grundet travlhed. Det er på det område, at de har deres fleksibilitet.

- Det er klart, at det er noget, der piner os. Det er rigtig træls, at vi må udsætte planlagte ting, fortæller koncerndirektøren.

Læs også
Region Sjælland skruer op for beredskab - flere operationer udskydes
Læs også
Region Sjælland skruer op for beredskab - flere operationer udskydes

På nuværende tidspunkt aflyser regionen mellem 50 og 70 procent af deres planlagte aftaler. Jesper Gyllenborg håber på, at flere hænder kan hjælpe med at løse det.

VIDEO: Se eller gense indslaget fra den 24. november, hvor Region Sjælland meddelte, at de måtte udskyde op til 70 procent af de planlagte behandlinger.


Nyhedsoverblik