Indimellem popper der eksempler op: En patient bliver udskrevet fra sygehuset, men har stadig brug for pleje. Men der er ingen i kommunen, der ved, at patienten er udskrevet, og der er ikke sørget for at hjemmeplejen tager over. Så de første dage er patienten alene hjemme, og der er stor risiko for, at patienten bliver genindlagt.
Men det skal der nu laves om på.
- Vi har heldigvis rigtig mange gode forløb, men der er helt sikkert også forløb, der kunne være bedre, siger Henrik Hvidesten (V).
Han er borgmester i Ringsted Kommune, og så har han netop fået titlen som medformand i den nye "sundhedsklynge", der har fået navnet "Klyngen Næstved/Slagelse". I den nye sundhedsklynge er det meningen, at Slagelse Sygehus, der er et akutsygehus med en akutafdeling, skal samarbejde tæt med Næstved, Ringsted, Slagelse og Sorø kommuner og sikre bedre patientforløb.
- Man kan godt få en model, der fungerer bedre, end det gør i dag. Vi taler allerede sammen i dag i både sundhedskoordinationsudvalget og i praksisudvalget, men den nye struktur skal være mere enkel, så patienterne vil opleve et mere sammenhængende forløb, siger Henrik Hvidesten.
Klynger skal sikre bedre samarbejde
Idéen med sundhedsklynger er, at sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal blive bedre til at samarbejde mere om patienterne, og det skal rent organisatorisk foregå i 22 sundhedsklynger, der er bygget op omkring akutsygehusene i hele landet. Når en patient udskrives, er det målet, at den kommunale hjemmesygepleje og egen læge skal tage over helt naturligt, uden at nogen falder ned mellem to stole.
- De opgaver, der kommer ud til os, kan for eksempel være en del af den hjemmesygepleje, vi har i forvejen. Vi har allerede forskellige tilbud, men vi skal være skarpe på, hvad det er for ting, vi kan stå for og hvornår, siger Henrik Hvidesten.
Aftalen om de nye sundhedsklynger blev indgået mellem regeringen, Danske Regioner og KL i juni sidste år.
- Alt for mange patienter føler sig hjemløse i systemet mellem sygehuset, kommunen og den praktiserende læge. Idéen er, at man ikke som patient skal forholde sig til, hvem det er, der står for behandlingen. Borgerne skal være i centrum. Samarbejdet skal være langt, langt bedre end i dag, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde, da aftalen blev præsenteret.
Sundhedsklyngerne er altså blevet en vigtig del af regeringens sundhedsreform, og forslaget om at formalisere samarbejdet og oprette sundhedsklynger er i april i år blevet førstebehandlet i Folketinget, hvor der er politisk flertal.
I Region Sjælland er der lagt op til, at der skal etableres fire klynger: Klyngen Nykøbing F, Klyngen Næstved/Slagelse, Klyngen Roskilde/Køge og Klyngen Holbæk.
Sammenhængende forløb
Sammen med Henrik Hvidesten i Klyngen Næstved/Slagelse kommer også sygehusdirektør Niels Reichstein Larsen fra Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse til at indgå. Det bliver blandt andet sundhedsklyngernes opgave at aftale lokale modeller for bedre patientforløb med fokus på kvalitet og nærhed for borgeren og at sætte samarbejdsprojekter i gang om eksempelvis akutpladser, bedre forløb for udsatte psykiatriske patienter, borgere med kroniske sygdomme og fælles forebyggelsesindsatser.
- Vi er indstillet på, at vi her på sygehuset skal åbne os mere op ud mod kommunerne og de praktiserende læger. I dag er det sådan, at når man går ud ad døren hos os, så slipper vi patienten, og der skal vi blive bedre til at tale sammen og få mere viden om hinanden og fælles uddannelse, siger Niels Reichstein Larsen.
Forslag om sundhedsklynger
- Regeringen vil oprette sundhedsklynger rundt om de store akutsygehuse i hele landet. De skal skabe bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet for patienterne og sikre samarbejde på tværs af regioner, kommuner og de praktiserende læger.
- Regeringen, Danske Regioner og KL indgik i juni 2021 en aftale om at etablere nye, forpligtende sundhedsklynger omkring hvert af landets 21 akuthospitaler.
- Den endelige struktur for de nye sundhedsklynger er en del af forhandlingerne om regeringens udspil til en sundhedsreform.
- Det er meningen, at de nye sundhedsklynger både skal have et fagligt og et politisk niveau.
- På det politiske plan skal der dannes fem overordnede sundhedssamarbejdsudvalg – ét i hver region – som står for at koordinere og sætte retningen for arbejdet i sundhedsklyngerne.
Opgaverne er mange, og det er også planen, at et bedre samarbejde skal tage presset væk fra sygehusene. De får nemlig flere og flere patienter i takt med, at befolkningens gennemsnitsalder stiger.
- Set fra min stol, så tror jeg, at nogle af de patienter, vi får indlagt, ikke behøvede at være på sygehuset. Der er nogle gange et alternativ til indlæggelse. Men hvis det skal kunne lade sig gøre, så skal der være et bedre sikkerhedsnet omkring patienten, og det sikkerhedsnet skal aftales bedre, sådan at vi er sikre på, at kommunen og den praktiserende læge har taget over, siger Niels Reichstein Larsen.
Som et eksempel nævner Niels Reichstein Larsen, at Region Sjælland er en region med mange ældre, der har flere kroniske sygdomme på en gang.
- Ved, at vi sidder mere sammen på tværs, kan vi undgå nogle indlæggelser, ellers vil patienterne komme for meget ud og ind hos os, og det giver ikke gode forløb. De skal mere strømlinet igennem systemet. Summen af opgaver omkring patienten er den samme, men fordelingen, og den måde vi hver især bidrager til det på, kan ændres. Vi skal blive dygtigere til at koordinere indsatsen, så spilder vi hinandens tid mindre, vi skal have bedre overblik, og der skal være en, der har ansvaret, siger han.
PLO: - Vi skal undgå bureaukrati
Der eksisterer allerede samarbejdsfora i dag. Her sidder der repræsentanter fra sygehusene, kommunerne, psykiatrien og de praktiserende læger og koordinerer i sundhedskoordinationsudvalget og i praksisplanudvalget. I de nye sundhedsklynger er det også meningen, at de praktiserende læger skal spille en stor rolle, men hvordan er endnu ikke på plads.
- I det store hele drejer det sig fortsat om at skabe det bedst mulige tværsektorielle samarbejde, men der er mange detaljer i den nye model, som ikke er helt på plads endnu, forklarer Camilla Høegh-Guldberg, der er formand for De Praktiserende Lægers Organisation, PLO, i Region Sjælland.
Camilla Høegh-Guldberg forudser for eksempel nogle praktiske udfordringer, fordi patienterne ikke altid tilhører den klynge de er med i på alle niveauer.
- Jeg har patienter, der bor i Næstved Kommune, som hører til i Klyngen Næstved/Slagelse, men som praktiserende læge vil jeg høre til i Klyngen Nykøbing F. Samtidig hører specialerne, som mine patienter skal knyttes til, ikke nødvendigvis til den sygehusklynge, de ellers behandles i , siger Camilla Høegh-Guldberg.
- Med klyngemodelen bliver det også en udfordring at sørge for, at de ikke bliver et bureaukratisk ekstra niveau med en masse møder. Tanken er at løfte niveauet og prøve på at mødes på en anden måde omkring patienterne – det er dem, tiden skal bruges på at behandle, siger hun.
At alt er oppe i luften og meget nyt, er Niels Reichstein Larsen enig i.
- Jeg går ind i det med den tilgang, at det her er nyt, vi ved ikke så meget endnu om hvordan, men lad os have en bevidst proces om, at vi prøver nogle ting af. Den perfekte løsning findes nok ikke, men lad os have modet til at starte arbejdet og derfra finde gode løsninger, siger Niels Reichstein Larsen.
Ændringen af Sundhedsloven og etablering af sundhedssamarbejdsudvalg og sundhedsklynger forventes at træde i kraft den 1. juli 2022. Sundhedsministeriet oplyser, at 2. og 3. behandlingen af lovforslaget ikke er fastsat endnu. Regeringen har afsat 80 millioner kroner, som regionerne og kommunerne kan bruge til at få arbejdet i sundhedsklyngerne i gang.