To stykker papir på blåt metalskab afslørede stor utilfredshed hos reddere

Region Sjælland har lovet redderne bedre løn i håbet om at kunne rekruttere flere til regionens nye ambulanceselskab. Men der vil fortsat mangle folk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

På et blåt metalskab i garagen på ambulancestationen i Nykøbing Falster kunne de ansatte i det tidlige forår 2023 se to stykker papir klistret op med tape.

Brevets anonyme underskrivere langede her med ord som giv agt og løndumping kraftigt ud efter regionens nye ambulanceselskab, Ambulance Sjælland.

quote Lønaftalen har været den mest vitale problemstilling

Jørgen Knudsen, fællestillidsrepræsentant, Falck i Region Sjælland

Lignende skrivelser fandt man rundt om flere andre stationer, hvor Ambulance Sjælland fra 1. februar næste år skal overtage opgaven med at køre ambulancer fra Falck.

Fællestillidsrepræsentant Jørgen Knudsen havde ikke aktier i de anonyme løbesedler, men over for TV2 ØST kunne han bekræfte, at der generelt var vrede blandt sine 750 kollegaer hos Falck i Region Sjælland.

- Der er mange hurdler, som gør, at jeg tror, især regionen får svært ved at rekruttere folk.

I det tidlige forår kunne man rundt om på flere ambulancebaser finde løbesedler klistret op, med et opråb, om at lønningerne i Ambulance Sjælland var "løndumping" og at man skulle tage sig i agt fra at søge over. Nu er stemningen tilsyneladende vendt, lyder det fra to tillidsvalgte, som ikke har haft noget med løbesedlerne at gøre.
I det tidlige forår kunne man rundt om på flere ambulancebaser finde løbesedler klistret op, med et opråb, om at lønningerne i Ambulance Sjælland var "løndumping" og at man skulle tage sig i agt fra at søge over. Nu er stemningen tilsyneladende vendt, lyder det fra to tillidsvalgte, som ikke har haft noget med løbesedlerne at gøre. Foto: Privatfoto

Ambulance Sjælland er et resultat af, at regionsrådspolitikerne tidligere har besluttet at hjemtage omkring halvdelen af ambulancekørslen fra Falck, som i dag er ene om ambulancetjenesten i hele regionen.

Og uden reddere er det nye ambulanceselskab i en alvorlig knibe.

Færre ambulancer til tiden

For netop personalemangel hos den nuværende operatør Falck, har de senere år været skyld i, at ambulancerne i Region Sjælland er stadig længere tid om at nå frem.

Grafikken viser, hvordan ambulanceberedskabet i Region Sjælland bliver delt mellem Falck (lyserødt) og Ambulance Sjælland (mørkerødt) den 1. februar 2024.

Som TV2 ØST i dag kan fortælle, ser manglen på personale fortsat ud til at blive en udfordring i Ambulance Sjælland. Men stemningen blandt redderne er vendt.

For kritikken kom også politikerne for øre.

quote Der er ingen tvivl om, at lønaftalen har været den mest vitale problemstilling

Jørgen Knudsen, fællestillidsrepræsentant, Falck i Region Sjælland

- Både jeg og FOA vendte tilbage til regionen med bekymringer om, hvorvidt man ville være i stand til at rekruttere, hvis man fastholdt det lønaftale-niveau, som lå på bordet, siger Jørgen Knudsen i dag og tilføjer:

- Og det lyttede de til. Umiddelbart efter blev FOA indkaldt til nye forhandlinger med regionen, som har givet et acceptabelt lønudkast.

Forskellen på 3F og FOA-overenskomst

  • Falck er en privat virksomhed, der blandt andet kører ambulance for Region Sjælland. Virksomheden har overenskomst med 3F.

  • Ambulance Sjælland er en offentlig virksomhed, og har derfor indgået overenskomst med FOA, der især dækker det offentlige område.

  • Laust Høgedahl, der er lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, har tidligere forklaret til TV2 ØST, at det er svært at sammenligne de to overenskomster.

  • Generelt peger han dog på, at det er alment kendt, at der ofte er flere lønkroner i overenskomsterne på det private arbejdsmarked, hvor overenskomsterne på det offentlige område ofte har lagt vægt på frihed og bedre vilkår for pension og barsel.

  • Man er derfor nødt til at "gøre hele brættet op", hvis man skal sammenligne overenskomsterne en-til-en, navnlig fordi man i det offentlige har nogle andre goder, som ikke bare er ren løn.

Ifølge Jørgen Knudsen har aftalerne givet positiv genklang blandt redderne.

- Der er ingen tvivl om, at lønaftalen har været den mest vitale problemstilling, som redderne så ind i, siger Jørgen Knudsen, der samlet repræsenterer 750 reddere ansat ved Falck i Region Sjælland.

- For et var, at man måske skulle flytte arbejdsplads og at man ville få andre vagter. Skulle man så også gøre det til en lavere løn, så begyndte det at spidse til, tilføjer han.

Jørgen Knudsen repræsenterer 750 reddere ansat ved Falck i Region Sjælland. Det er blandt hans kollegaer, at Region Sjælland snart vil gå i gang med at rekruttere til Ambulance Sjælland.
Jørgen Knudsen repræsenterer 750 reddere ansat ved Falck i Region Sjælland. Det er blandt hans kollegaer, at Region Sjælland snart vil gå i gang med at rekruttere til Ambulance Sjælland. Foto: Lars Andersen - TV2 ØST

Ønsker en god start

Benny Jørgensen er enig.

- Jeg er fortrøstningsfuld lige nu. Det er jeg på baggrund af de tilkendegivelser, vi får. Der er generelt meget stor interesse for den her nye ambulance-organisation, siger han.

Nyt ambulanceberedskab i Region Sjælland

  • I dag er det Falck, der som operatør vurderer, hvor mange baser og hvor mange ambulancer, der er brug for at kunne leve op til de servicemål, som Region Sjælland har sat for ambulancernes udrykningstid. Dette kaldes officielt for en responstids-model.

  • Med det nye beredskab, som består både af Falck og Ambulance Sjælland, bliver servicemålene for ambulancernes udrykningstid ifølge regionen de samme, men her er det nu fast defineret, hvor og hvor mange ambulancebaser der skal oprettes. Dette kaldes officielt for en beredskabsmodel.

  • I alt bliver der i det nye beredskab 33 ambulance-baser fordelt på Ambulance Sjælland og Falck mod 28 i dag.

  • Denne opsætning øger ifølge Region Sjælland chancen for, at ambulancerne når hurtigere frem til borgerne, men det vil også kræve mere personale.

Kilde: Region Sjælland

Det har ifølge Benny Jørgensen kostet regionsrådet fem millioner kroner at imødekomme reddernes lønkrav.

Jens Ravn (V), der er udvalgsformand for det præhospitale område i Region Sjælland, mener, at ekstrabevillingen er givet godt ud.

- Vi vil gerne have en god start. Vi er afhængige af, at vi har nogle dygtige reddere, som vil Region Sjælland og som vil køre ambulance for det nye Ambulance Sjælland, siger han og tilføjer:

- Vi har ingen interesse i at starte med at være i konflikt med hinanden.

Mere arbejde for mere løn

Helt generelt betyder aftalerne, at redderne vil kunne tage nogle ekstravagter, som betyder at de derved opnår omtrent den samme løn og arbejdstid, som de i dag har i Falck, hvor arbejdet foregår under en overenskomst med 3F.

Læs også
Reddere tøver med at tage job i regionens ambulancer: - Vi går ned i løn
Læs også
Reddere tøver med at tage job i regionens ambulancer: - Vi går ned i løn

Aftalerne har dog ikke ændret ved det faktum, at der helt generelt er mangel på reddere i Danmark.

Blandt andet ser man også, at Falck har tilbudt samtlige ansatte jobgaranti, selvom virksomheden altså ikke skal køre ambulance i hele Region Sjælland fra den 1. februar 2024.

Præhospital direktør i Region Sjælland, Benny Jørgensen, forklarer, at samtlige danske regioner er udfordret af mangel på reddere. Han vurderer at Ambulance Sjælland vil mangle 70-80 ansatte ud af 398, når beredskabet træder i kraft den 1. februar 2024.
Præhospital direktør i Region Sjælland, Benny Jørgensen, forklarer, at samtlige danske regioner er udfordret af mangel på reddere. Han vurderer at Ambulance Sjælland vil mangle 70-80 ansatte ud af 398, når beredskabet træder i kraft den 1. februar 2024. Foto: Dorthe Olsgaard - TV2 ØST

Og den udfordring ændrer de nye aftaler intet ved for Ambulance Sjælland.

- Reddere er en rigtig attraktiv faggruppe, siger Benny Jørgensen videre og tilføjer:

- Vi har lige sagt farvel til fire som skal ned på Femern og arbejde – Novo Nordisk trækker, andre regioner trækker – det er udbud og efterspørgsel, som hele tiden afgør, hvor redderne søger hen.

Læs også
Ambulanceselskab mangler mindst 70 reddere
Læs også
Ambulanceselskab mangler mindst 70 reddere

Han vurderer, at der kan mangle op mod 80 reddere, når det nye ambulanceselskab skal overtage beredskabet den 1. februar 2024, imens fællestillidsrepræsentant Jørgen Knudsen forudser, at det tal kan være helt op mod 100.

I alt skal Ambulance Sjælland ansætte 398 til at bemande ambulancer og sygetransport.


Nyhedsoverblik