Om få dage skal det nye år skydes ind, og her vil der i gennemsnit blive brugt flest penge på krudt per husstand i Region Sjælland. Det viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Der vil i gennemsnit blive skudt af for 199 kroner per husstand her i regionen. I den lave ende ligger Region Hovedstaden med 115 kroner per husstand.
- Det undrer mig ikke, at københavnerne holder igen. Den københavnske nattehimmel vil være fyldt med flot fyrværkeri, og så kan man jo være med på en kigger, siger Michael Ostenfeld, der er sekretariatschef i Dansk Erhverv.
Mænd forventer også at bruge flere penge end kvinder på fyrværkeri, så det er jo nok far, som står for at fyre raketten af i de fleste familier
Familier med børn og mænd bruger mest
Undersøgelse viser, at der i alt vil blive brugt for omkring 400 millioner kroner på bulder og brag i år landet over.
- Vi ser, at familier med børn bruger betydeligt mere på fyrværkeri, hvilket jo tyder på, at vi især fyrer batterier og raketter af for børnenes skyld. Mænd forventer også at bruge flere penge end kvinder på fyrværkeri, så det er jo nok far, som står for at fyre raketten af i de fleste familier, siger Michael Ostenfeld.