Landbruget kæmper med dårligt image og få landmænd - højskole kan ændre udviklingen

På 10 år er antallet af unge landmænd i vores region faldet med 74 procent. Erhvervet har brug for et bedre image, mener Landbo Ungdom.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Landbruget har svært ved at tiltrække de unge, og det vil give problemer i erhvervet i fremtiden.

Alene i Region Sjælland er antallet af unge landmænd faldet fra 174 i 2006 til bare 46 i 2016. 

Den udvikling forsøger Jyderup Højskole at vende med et nyt højskoleforløb, hvor undervisningen er en kombination af teori om landbrug og praktisk arbejde på en gård. Det kan være med til at vende udviklingen, mener man hos Landbo Ungdom.

quote De senere år har vi fået rigtig meget kritik, og jeg synes ikke selv, det er sjovt at være i landbruget, når man bliver hakket ned hele tiden. 

Simone Simming, næstformand i Landbo Ungdom, Region Øst

- Det er et supergodt initiativ, for vi har brug for, at flere unge mennesker tager en landmandsuddannelse og kan bidrage til erhvervet i fremtiden, siger næstformand i Landbo Ungdom Region Øst, Simone Simming. 

Et dårligt image

Kurset på højskolen koster 25.000 kroner, og hos Landbo Ungdom håber man på, at både kurset og omtalen af kurset vil øge interessen blandt de unge. 

- Kurset kan lokke flere til landbruget. Vi skal have sat fokus i medierne på det her, og så tiltrækker vi måske nogen af dem, der efter 9. klasse ikke ved, hvad de skal bruge deres liv til, siger Simone Simming. 

Højskoleelever på landet
Læs også
Antallet af unge landmænd halveret - det vil højskole nu rette op på
Højskoleelever på landet
Læs også
Antallet af unge landmænd halveret - det vil højskole nu rette op på

Ifølge Landbo Ungdom lider erhvervet også lidt under de seneste års kritik af især det konventionelle landbrug.

- Vi skal have skabt et bedre image for landbruget. De senere år har vi fået rigtig meget kritik, og jeg synes ikke selv, det er sjovt at være i landbruget, når man bliver hakket ned hele tiden. Så vi skal have fortalt, hvorfor det er fedt at være i landbruget, siger Simone Simming.


Nyhedsoverblik