Mand med spindelvæv-tatovering i øret efterlyses for drabsforsøg

Politiet efterlyser en mand fra Ringsted, der er mistænkt i at stå bag et forsøg på manddrab.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 32-årig mand efterlyses af Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet mistænker ham for at stå bag overfaldet på en 42- årig mand natten til onsdag, da han blev udsat for drabsforsøg i sit hjem på Anlægsvej i Ringsted.

- Det er vores efterforskning, der har ført frem til, at vi mener, at han kan være involveret. Derfor vil vi gerne snakke med ham, fortæller efterforskningsleder Kim Lech fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Læs også
Politiet har identificeret formodet gerningsmand fra drabsforsøg
Læs også
Politiet har identificeret formodet gerningsmand fra drabsforsøg

Politiet har forsøgt at kontakte manden via hans advokat, men han har dog ikke meldt sig selv frivilligt.

- Det har stadig ikke fået ham til at melde sig, så nu har vi grebet til denne løsning, hvor han bliver efterlyst med billede, og det er selvfølgelig på grund af sagens karakter, siger Kim Lech.

Mand overfaldet og stukket med kniv

Mistænkte er sammen med en endnu uidentificeret gerningsmand mistænkt for at have brudt ind den 42-årige mands lejligheden i Ringsted natten til onsdag. 

Her har gerningsmændene stukket offeret med en kniv i torsoen flere gange. 

Mistænkte er i forvejen kendt af politiet, men de kan ikke uddybe for hvad. 

Signalement

Politiet beskriver 32-årige mistænkte således:

  • Mand

  • 178 cm høj

  • Almindelig af bygning

  • Lys i huden

  • Blå øjne

  • Kort lyst hår

  • Fuldskæg.

  • Han har farverige tatoveringer med dødningehoveder på hals og nakke og et spindelvæv tatoveret på højre øre.

Midt- og Vestsjællands Politi formoder, at han kan opholde sig enten i Ringsted eller København.

- Politiet har den opfattelse, at han har relationer i Ringsted og Københavnsområdet, særligt på Amager. Der har vi en formodning om, at han kan opholde sig, siger Kim Lech.

Politiet har endnu ikke fundet ud af, hvem den anden mistænkte er, så har man oplysninger om ham eller mistænkte, skal man kontakte politiet på 114.

- Vi er stadig interesseret i at få henvendelser fra offentligheden, siger Kim Lech. 

Offeret meldes uden for livsfare. 


Nyhedsoverblik