Iraner skyldig i at planlægge drab på flygtning i Ringsted

Sammen med iransk efterretningstjeneste forberedte en 40-årig mand drab på en eksiliraner i Ringsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 40-årig norsk-iraner er fredag ved Retten i Roskilde kendt skyldig i at samarbejde med iransk efterretningstjeneste om planlægningen af et drab på en iransk flygtning i Ringsted.

Den 40-årige har blandt andet skygget offeret, en 50-årig mand, på hans bopæl i Ringsted. Offerets kone er desuden blevet filmet af den 40-årige, lyder det i sagens anklageskrift.

Anklagen går på, at de oplysninger skulle være overgivet til en iransk efterretningstjeneste med henblik på at slå offeret ihjel. Og retten er enig.

- Der lægges til grund, at disse observationer var til brug for en kommende operation, lyder det fra retsformand John Larsen, som fredag formiddag læser rettens kendelse om skyldsspørgsmålet op.

- Retten lægger til grund, at den kommende operation var et drab. Retten lægger endvidere til grund, at det skulle begå ved bopælen i den nærmeste fremtid, lyder det fra retsformanden.

VIDEO: Politiet afspærrede landets største broer og blokerede adgangen til færger tilbage i september 2018 i forbindelse med sagen. Alt var sat ind på at finde en sort Volvo.

 

Tre medlemmer fra Ringsted sigtet

Offeret hører til separatistbevægelsen ASMLA, der kæmper for løsrivelse af et område i Iran omkring byen Ahvaz. Området har en stor arabisk befolkning.

Situationen ved Storebælt tilbage i 2018.
Situationen ved Storebælt tilbage i 2018. Foto: Michael Nordborg

Sagen spiller sig dermed også ind i striden mellem Sauda-Arabien og Iran. Tre ASMLA-medlemmer fra Ringsted er i en udløber af sagen mod den 40-årige nemlig fængslet for at spionere for Saudi-Arabien.

Politiaktion Storebælt
Læs også
Norsk-iraner tiltales for at planlægge drab i Danmark
Politiaktion Storebælt
Læs også
Norsk-iraner tiltales for at planlægge drab i Danmark

De tre er også sigtet for at forsøge at fremskaffe store pengebeløb, som skulle bruges til at støtte terror i Iran.

Den 40-årige vil senere fredag få fastsat en straf. Inden da skal anklager Søren Harbo og forsvarer Michael Juul Eriksen argumentere for, hvad straffen skal være.


Nyhedsoverblik