Nyt initiativ på festival hitter

Ringsted Festival har eksisteret i snart 20 år. I år har de igangsat flere initiativer i forsøget på at blive ved med at rykke sig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 300 kvadratmeter stor alpehytte.

Det er et af dette års nye tiltag på Ringsted Festival.  

Selvom festivalen har været afholdt i næsten 20 år, er der stadig plads til fornyelse. I år er der flere nye tiltag, der skal holde festivalen og dens gæster i gang.

- Vi har gået og bygget og brugt tusindvis af arbejdstimer på at bygge alle mulige nye huse, barer, boder og alle mulige installationer, siger festivalens direktør Anders Sørensen.

Ringsted Festivals direktør Anders Sørensen glæder sig over den nye Alpehytte, der er bygget på pladsen.
Ringsted Festivals direktør Anders Sørensen glæder sig over den nye Alpehytte, der er bygget på pladsen. Foto: TV2 ØST

Der var mange glade gæster på festivalpladsen i Ringsted torsdag eftermiddag, hvor blandt andet Birthe Kjær & Feel Good Band og Andreas Odbjerg var på scenen.

Også hos festivalens direktør var humøret højt efter åbningen.

- Vi er kommet rigtig godt fra land. Vi har aldrig haft så meget ro på, som vi har i år. Vi plejer at stresse helt vildt meget rundt om torsdagen, inden vi kan åbne dørene, og det har vi ikke gjort i år, siger Anders Sørensen, da TV2 ØST møder ham blandt gæsterne. 

Læs også
Flere kvinder på årets jazzfestival i Rørvig og Nykøbing Sjælland
Læs også
Flere kvinder på årets jazzfestival i Rørvig og Nykøbing Sjælland

300 kvadratmeter after-ski

Et af tiltagene er den nye mobile alpehytte, som er festivalens største byggeri.

- Vi har bygget en træhytte, der er 300 kvadratmeter stor, den er syv meter høj, og vi har pyntet den med alverdens sjove ting og sager, siger Morten Stuckert, der er ansvarlig for Alpehytten.

Alpehytten er blevet godt modtaget af gæsterne, fortæller Morten Stuckert, ansvarlig for Alpehytten på Ringsted Festival.
Alpehytten er blevet godt modtaget af gæsterne, fortæller Morten Stuckert, ansvarlig for Alpehytten på Ringsted Festival. Foto: TV2 ØST

Her sidder glade gæster ved langborde iført lederhosen med en fadøl limet til hånden klar til første punkt på programmet.

Der er musikbanko, og temaet er after-ski. 

Der var musikbanko på programmet i Alpehytten med temaet after-ski.
Der var musikbanko på programmet i Alpehytten med temaet after-ski. Foto: TV2 ØST

Og selvom solen bager udenfor hytten, er det ifølge gæsterne ikke for varmt til at holde skitema.

- Jeg synes, det er genialt, og jeg synes, at de i år bare har gjort det 'top-dollar'. De har lavet så mange gode tiltag. Jeg synes virkelig, at det er forbedring, forbedring, forbedring. Det er virkelig godt, siger Hanne Heuer fra Tårnby, der er gæst i Alpehytten. 

Bringer minder frem

Og mens Østrig er kommet til Ringsted, er gymnasieelever kommet til Alpehytten.

- Vi kom udefra og skulle lige se pladsen an. Vi fik bare minder fra vores skitur med gymnasiet i vinter, siger Signe Walin fra Næstved, der er taget på festival med to veninder. 

Signe Walin fra Næstved er taget på festival med to veninder. Alpehytten minder hende om sin skitur med gymnasiet.
Signe Walin fra Næstved er taget på festival med to veninder. Alpehytten minder hende om sin skitur med gymnasiet. Foto: TV2 ØST

Den samme melding har Morten Stuckert fået fra flere gæster og forbipasserende, der har fået øje på den store træhytte. 

- Folk har været helt vilde med dem. De er kommet forbi og sagt: 'Gud, hvor er den stor!', og det er den fandeme. 

Udover at gæster på festivalen kan komme på skiferie i august, er succeskriteriet klart for Anders Sørensen.

- Alle de mange mennesker, der nu har været her, går hjem med en euforisk og kærlig stemning. Man kan mærke hele vibrationen i byen faktisk.

Alle billetter til Ringsted Festival er udsolgt. Festivalen varer indtil lørdag den 3. august.


Nyhedsoverblik