Planer om kæmpe solcellepark i Ringsted - skal forsyne 38.000 hustande

Der er planer om en 190 hektar stor solcellepark ved Adamshøj Gods udenfor Ringsted. Den skal både hjælpe biodiversiteten og den grønne omstilling.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hvad der lige nu er hvedemarker ved Adamshøj Gods, skal i fremtiden muligvis dækkes til med solceller. 

Godsejer Carl Boisen Thøgersen står klar til at udleje sine marker til den grønne omstilling. 

- Regeringen har jo også været ude at sige, at vi skal have mange flere solceller. Det, synes jeg, er en rigtig god ide. Vi skal have meget mere grøn energi, og det er jo landmændene, der bliver nødt til at lægge jord til det, siger han. 

Det er Copenhagen Green Energy, der har sendt en ansøgning til Ringsted Kommune med henblik på at opstille en 190 hektar stor solcellepark.

quote Vi skal have meget mere grøn energi, og det er jo landmændene, der bliver nødt til at lægge jord til det

Carl Boisen Thøgersen, Godsejer, Adamshøj Gods


På årsbasis er det målet, at den skal producere strøm nok til at dække flere end 38.000 husstande.

- Jeg har lejet jorden ud for en 30-årig periode. Så efter 30 år kan det hele pilles op igen, og så kan der igen blive hvedemarker, siger Carl Boisen Thøgersen.

Gavner også biodiversiteten

Ansøgningen er endnu ikke behandlet af Ringsted Kommune, men godsejeren var ikke i tvivl om, han vil ligge jord til. 

Læs også
Regeringen vil firedoble produktion fra solceller og landvind
Læs også
Regeringen vil firedoble produktion fra solceller og landvind


Udover at bidrage til den grønne omstilling, er der også planer om, at solcelleparken skal gavne dyre- og plantelivet.

- Der skal være længere mellem de enkelte solpaneler, for der kan komme planter indimellem, som kan gro normalt. Man har fundet ud af, at biodiversiteten er langt højere i en solcellepark end i en hvedemark, siger Carl Boisen Thøgersen, som også indrømmer, at det er en økonomisk fordel for ham. 

Derudover kommer der til at være beplantning rundt om solcelleparken. 

- Der går selvfølgelig nogle år, før træerne gror op, men det kommer til at se pænt ud, tror jeg. 


Nyhedsoverblik