Ulla Lillian Kristiansen døjer med slidgigt og har en hjertesygdom. Hun kan godt mærke, at hun er blevet 89 år.
- Det kan jeg bestemt mærke. Men alligevel har jeg det meget godt, fortæller hun.
Det er uværdigt
Der har dog været en periode, hvor Ulla Lillian Kristiansen blev indlagt igen og igen.
Faktisk hver eneste måned.
- Det var ikke særlig sjovt. De sidste par gange, hvor jeg har været indlagt, har jeg tænkt: Nå, nu er det sidste gang. Jeg var bange, når jeg blev syg, fortæller hun.
På det tidspunkt boede Ulla Lillian Kristiansen i en ældrebolig i Ringsted.
De pårørende havde travlt med at hjælpe med at holde styr på det hele og køre hende til lægen og undersøgelser.
- Det var nervepirrende for os, for hvis man ikke kunne kigge forbi hver dag, så fik man dårlig samvittighed. Samtidig kunne vi ikke forstå, hvorfor hun blev syg hele tiden, fortæller svigerdatteren Jeanne Jensen.
Men så ændrede tingene sig.
Risikerer at dø kort efter ankomsten
I december 2023 flyttede Ulla Lillian Kristiansen fra ældreboligen til plejecenter Knud Lavard i Ringsted.
Her var centeret i gang med et projekt, der skal forebygge, at plejehjemsbeboere bliver indlagt uværdigt og unødvendigt.
En unødvendig indlæggelse er eksempelvis en indlæggelse på en urinvejsinfektion, som godt kan behandles på plejecenteret.
- En uværdig indlæggelse er også når man dør i ambulancen eller dør kort tid efter, at man er blevet indlagt. Eller at man er på akutmodtagelsen helt kort, siger Marie Magnussen Jørgensen, der er leder på Plejecenter Knud Lavard.
- Det er uværdigt, for det kunne vi nok have taget hånd om herhjemme - i hvert fald til en start, tilføjer hun.
Projektet blev iværksat af temaudvalget for akutområdet under den såkaldte Slagelse sundhedsklynge.
Helt konkret er det et samarbejde mellem de praktiserende lægers organisation, Næstved og Ringsted kommuner samt akutafdelingen på Slagelse Sygehus.
- De uværdige indlæggelser, er blandt andet der, hvor den meget gamle, kronisk syge plejehjemsbeboer bliver akut indlagt med ambulance, blå blink, udrykning og det hele - og faktisk dør kort tid efter, at de ankommer til akutafdelingen.
- Og hvor man i bakspejlet har kunne se, at det havde været mere værdigt at få lov til at sove ind stille og roligt på plejehjemmet, fortæller Helle Harkjær Andersen, der er overlæge på akutafdelingen på Slagelse Sygehus.
Projekt forebyggelse af uværdige og unødvendige indlæggelser
To plejehjem deltager i projektet, Plejecenter Symfonien i Næstved Kommune og Plejecenter Knud Lavard i Ringsted Kommune
En gennemgang af journaler i tre uger i oktober 2023 viser, at:
86 procent af plejehjemsbeboerne blev ikke indlagt via egen læge, men blev indlagt via vagtlægen eller 112
Plejehjemsbeboerne blev indlagt om aftenen og i weekenderne
Kun ved 14 procent af indlæggelserne fik sygehuset kendskab til den behandling, som borgerens egen læge havde ordineret
I projektet har man indført såkaldte behandlingsplaner, der er knyttet til den enkelte beboers journal
Det betyder, at den ældres beboers ønsker til behandlingsniveau og behandlingsloft er talt igennem og skrevet ned, og der er lavet vurderinger af, hvordan patienten har det, og hvad der kan opstå i fremtiden
Projektet er sat i gang af Temaudvalget for akutområdet under den såkaldte Slagelse sundhedsklynge og er et samarbejde mellem Akutafdelingen på Slagelse Sygehus, de praktiserende lægers organisation og Næstved og Ringsted kommuner
Når der er ringet 112, er det et stort apparat, der sættes i gang på akutafdelingen, hvor mange personaler står klar til at tage imod.
- Det er oftest ikke hensigtsmæssigt, hvis det i virkeligheden er en meget gammel plejehjemsbeboer, som er i den sidste del af sit liv.
- De er også ofte demente, så jeg oplever, at det kan føles helt overgrebsagtigt at skulle gøre de her ting ved dem. Stikke i dem, tage blodprøver, lægge drop, lægge kateter. Der er mange mennesker omkring dem, og der sker en hel masse, siger Helle Harkjær Andersen.
For at undgå den form for indlæggelser, har Plejecenter Knud Lavard indført behandlingsplaner, der er lagt ind på beboerens journal, så alle kan læse dem.
Personalet har sammen med beboeren, de pårørende og den fast tilknyttede plejehjemlæge gennemtænkt forskellige scenarier for beboerne og de sygdomme, de har, og hvordan de kan udvikle sig.
- Man tager snakken om, at hvis nu borgeren bliver syg, hvad kan vi så klare her på plejehjemmet, og er der nogen konsekvens af at blive indlagt, eller er man nu så skrøbelig, at det ikke forventes, at man kan komme sig ovenpå den sygdom, man har fået, fortæller Eva Schandorf, der er er plejehjemslæge på Plejecenter Knud Lavard.
Her toppede antallet af indlæggelser
I projektet fandt personalet nemlig ud af, at mange af indlæggelserne skete i weekender og om aftenen.
Derfor skal planerne bruges til at klæde personalet bedre på, så de kan sparre med lægevagten, når plejehjemlægen ikke er der.
Hvis jeg er syg her, så ringer jeg bare, og så kommer de straks
- Vi vil gerne have love at sætte ind med den behandling, vi kan klare her, først. Vi kan give antibiotika og væske her, og se om det lykkes først. Så er der ikke behov for, at man klokken fire om natten bliver nervøs for om borgeren får det værre.
- Hvis de så har brug for det, kan de ringe til lægevagten, når jeg ikke er der. Så kan lægevagten komme ind og guide og sige, at det lyder fornuftigt, på den måde får vi en bedre behandling på plejehjemmet, siger Eva Schandorf.
For Ulla Lillian Kristiansens pårørende er det rart, at der nu er et samlet overblik over, hvordan hun har det.
- Efter at hun kom herover, har hun kun været indlagt en gang. Det har betydet alverden, for vi er meget mere rolige, fordi vi ved, at der er nogen, der kan tage sig af hende, fortæller Jeanne Jensen.
Og Ulla Lillian Kristiansen selv har fået det meget bedre og mere trygt.
- Det er noget helt andet jo. Hvis jeg er syg her, så ringer jeg bare, og så kommer de straks. Nu er jeg jo ikke den der ringer i tide og utide, så de ved, at når Ulla ringer, så er der noget i vejen. Så er det fordi, jeg ikke har det så godt, siger hun.