11 mænd er fængslet for omfattende svindel med NemID

Bibliotekscomputere kan være blevet brugt til at aflure borgeres adgangskoder, mener politiet ifølge DR.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

11 mænd er blevet varetægtsfængslet i en sag om organiseret svindel med NemID. 

Det oplyser politiet fredag i en pressemeddelelse. 

quote Der er efter vores opfattelse tale om organiseret kriminalitet, der kræver en høj grad af planlægning

Carit Andersen, politiinspektør

Mændene, der er i alderen fra 16 til 30 år, blev anholdt torsdag i en landsdækkende aktion, oplyser politiets specialenhed Særlig Efterforskning Vest, SEV.

Sigtelsen drejer sig om databedrageri. Ifølge sigtelsen har de i en lang række tilfælde skaffet sig adgang til folks login til NemID og nøglekort for så at misbruge ofrenes bankkonti.

Ældre med telefon
Læs også
Politiet advarer: Svindlere udnytter ældre i sorg
Ældre med telefon
Læs også
Politiet advarer: Svindlere udnytter ældre i sorg

Torsdagens aktion blev gennemført efter en omfattende efterforskning. Ifølge sigtelsen har svindlen stået på i længere tid, og de anholdte kommer fra Aarhus, Odense, Vestsjælland og Københavnsområdet.

- Der er efter vores opfattelse tale om organiseret kriminalitet, der kræver en høj grad af planlægning, og bedragerierne er gået ud over en lang række uskyldige borgere, siger lederen af Særlig Efterforskning Vest, politiinspektør Carit Andersen, i pressemeddelelsen.

Aflæsningsprogram er formentlig blevet installeret til formålet

Politiet skriver ikke, hvordan svindlerne har fået de følsomme oplysninger.

Men ifølge DR Nyheder har politiet en teori om, at de sigtede blandt andet har installeret såkaldte keyloggere på en stribe offentlige bibliotekscomputere og derigennem fået fingre i ofres bruger-id og adgangskoder.

Keyloggere er et program, der kan aflæse, hvad man skriver på et tastatur.

dankort_penge_ekspedition.jpg
Læs også
Sms-koder og kontaktløse dankort nedbringer svindel
dankort_penge_ekspedition.jpg
Læs også
Sms-koder og kontaktløse dankort nedbringer svindel

Med bruger-id og adgangskode i hænderne har gerningsmændene været i stand til at holde øje med, hvornår brugeren fik tilsendt et nyt nøglekort og så opsnappe det i postkassen, skriver dr.dk.

De 11, der blev anholdt, er alle blevet varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør ved Retten i Aarhus torsdag aften og natten til fredag.


Nyhedsoverblik